Skip to main content

»Sundhedsstyrelsen svigtede tilsynsopgave«

Klaus Larsen, kll@dadl.dk

13. maj 2013
3 min.

SVIGT  Sundhedsstyrelsen har tilsyneladende svigtet sin tilsynsopgave i forhold til en nordjysk psykiater, som i årevis er blevet kritiseret af såvel patienter som fire kolleger for at fejldiagnosticere og fejlmedicinere patienter. Det vurderer formanden for Lægeforeningens etiske udvalg, Poul Jaszczak.

DR Nyheder viste sidste søndag et indslag om den praktiserende speciallæge i psykiatri, Arne Mejlhede, som ifølge indslaget har stillet forhastede diagnoser, der siden har vist sig at være forkerte, og har behandlet med for meget eller forkert medicin.

Siden 1990‘erne har fire læger uafhængigt af hinanden henvendt sig til Sundhedsstyrelsen med deres bekymring, men siger, at de blev afvist. Ifølge DR var Sundhedsstyrelsens svar til lægerne, at kun patienter kan henvende sig.

Påbud kom først i december 2012

Allerede i december 2001 klagede pårørende til fire af Arne Mejlhedes tidligere patienter over psykiateren til embedslægen i Aalborg.

Efter fem måneder blev klagen afvist. Sundhedsstyrelsen mente ikke, der var noget at udsætte på psykiateren – men bemærkede dog, at han i de tilfælde, hvor diagnostiske overvejelser har stået mellem mindre indgribende sygdom og skizofreni har hældet til den mere alvorlige skizofrenidiagnose.

Sundhedsstyrelsens tilsynschef Anne Mette Dons siger ifølge DR, at man ikke havde muligheder for at gribe ind dengang: »Vi fik først i 2011 nogle lovændringer, der gør, at vi nu kan arbejde langt hurtigere«, siger hun til DR Nyheder.

Arne Mejlhede har dog også i de seneste to år fået 11 »næser« af Patientombuddets Disciplinærnævn for at stille forkerte diagnoser og fejlmedicinere patienter med kraftig medicin: fem gange i 2012 og – indtil nu – seks gange i 2013.

Den 10. december 2012 fik Arne Mejlhede endelig et påbud fra Sundhedsstyrelsen om »at hans behandling af patienter med antipsykotiske lægemidler, antidepressiva, centralstimulerende lægemidler og benzodiazepiner i fremtiden skal ske i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens vejledning«, og lægen kom samtidig under skærpet tilsyn.

Lægeforeningen: ikke godt nok

Formand for Lægeforeningens etiske udvalg, Poul Jaszczak, er ikke imponeret over Sundhedsstyrelsens håndtering af sagen:

»Hvis man først har henvendt sig til en kollega med sin bekymring, uden at vedkommende reagerer, og man så henvender sig til myndigheden, fordi man mener, at der er et problem, må man forvente, at myndigheden også agerer«.

– Men Sundhedsstyrelsen har ikke reageret på adskillige henvendelser gennem flere år. Og de fire læger, som henvendte sig, fik besked om, at kun patienter kan henvende sig.

»Og det er ikke godt«, siger Poul Jaszczak.

»Hvis de ikke har givet vedkommende et påbud tidligere, og den samme fejl er dukket op igen og igen hos den pågældende, må man sige, at Sundhedsstyrelsen ikke har løftet den opgave, vi havde tillid til, at Sundhedsstyrelsen kunne løfte«.

– Det var jo ikke kun de fire læger, der havde henvendt sig. Der var også klager fra adskillige patienter og pårørende.

»Det gør det kun endnu værre«, siger Poul Jaszczak.

»Sundhedsstyrelsen har jo en tosidet myndighed: Den skal føre kontrol med os og lytte til vores henvendelser. Men den skal også agere, hvis en patient henvender sig«.

»Tal med kollegaen først«

På Lægemødet i april drøftede de delegerede en række konstruerede dilemmaer som optakt til, at mødet skulle tage stilling til, hvordan man skal forholde sig, når man bliver opmærksom på en kollega, der bringer patienternes sikkerhed i fare: Skulle man konfrontere kollegaen? Se den anden vej, fordi det er så uendeligt pinligt? Tale med andre kolleger om det, eller måske gå til myndighederne?

Debatten endte med at fastslå – som det også fremgår af Lægeforeningens kollegiale regler, og som Poul Jaszczak understreger – at man altid først bør henvende sig direkte til kollegaen om sin bekymring.

»At gå til myndighederne først, er ansvarsforflygtigelse«, mener han.

»Det er for nemt. Finder vi, at en kollega ikke fungerer tilfredsstilende, retter vi først henvendelse til vedkommende og gør opmærksom på det. Det er simpelthen vores kollegiale forpligtelse. Og hvis kollegaen afviser os, må vi gøre opmærksom på, at så vil vi gå til myndigheden og gøre opmærksom på problemet«, siger Poul Jaszczak og tilføjer:

»Og så forventer jeg også, at myndigheden agerer«.