Sundhedsudgifterne er en økonomisk bombe under velfærdssamfundet

Danmark får store problemer, hvis den markante vækst i udgifterne på sundhedsområdet fortsætter de kommende år. Det fastslår Det Økonomiske Råd i et nyt notat.

»Vi vil som samfund ikke have råd til at betale for den fortsatte vækst i de offentlige udgifter på sundhedsområdet, uden det går ud over andre offentlige udgifter eller fører til et øget skattetryk. Uanset hvad, så skal der gøres noget forholdsvis drastisk i den kommende tid,« siger Lars Haagen Pedersen, sekretariatschef i Det Økonomiske Råd og medforfatter til notatet.

VK-regeringen fremhæver konstant de mange milliarder kroner, den har tilført sundhedsområdet siden 2001. Oppositionen siger derimod, at der ikke er tilført nok, og den lover flere penge.

Ifølge Det Økonomiske Råd handler det dog ikke om milliarder, men procenter.

Fra 1999 til 2008 havde sundhedsudgifterne en årlig realvækst på 2,8 procent. De 1,3 procent af denne realvækst kan finansieres gennem stigningen i indkomsten. Altså den andel, der kommer af sig selv, fordi vi som samfund bliver mere produktive.

Dermed har sundhedsvæsenet i de seneste ti år fået 1,5 procent mere om året, end vi reelt tjener hjem - og det kan kun lade sig gøre, hvis et andet og lige så stort velfærdsområde får tilsvarende mindre. Det er ikke sket. Den offentlige sektor vil derfor mangle finansiering til en fortsat markant investering i sundhedsvæsenet.

»Det er en exceptionelt høj vækstrate på så stort et velfærdsområde. Det er umuligt at fastholde den mervækst i ret lang tid. For det fører til omfattende økonomiske finansieringsproblemer for hele den offentlige sektor. Så vi har et markant politisk prioriteringsproblem,« siger Lars Haagen Pedersen.

Skat, brugerbetaling eller besparelser

Det Økonomiske Råd ser fire muligheder: En virkelig markant økonomisk opbremsning i stigningen på sundhedsudgifterne. Store besparelser på andre store offentlige områder. Skattestigninger. Eller øget brugerbetaling på sundhedsområdet. Intet, der virker politisk spiseligt i øjeblikket.

»Denne vækst i sundhedsudgifterne har kun kunnet lade sig gøre under den højkonjunktur, som netop er slut. Højkonjunkturen giver automatisk ekstra skatteindtægter og færre udgifter til eksempelvis arbejdsløshedsdagpenge. Det er nu slut. Derfor vil vi få store huller i de offentlige finanser alene på grund af sundhedsvæsenet, hvis sundhedsudgifterne fortsætter med at stige. Ellers vil det kræver at væsentligt flere kommer i beskæftigelse eller meget betydelige besparelser andre steder,« siger Lars Haagen Pedersen.

Ifølge Det Økonomiske Råd skyldes de mange ekstra penge til sundhedsområdet, dels et massivt politisk fokus, f.eks. hjerte- og kræftområderne, dels de mange nye patientrettigheder og dermed overgangen til et mere efterspørgselsstyret sundhedsvæsen.

Det Økonomiske Råd fastslår både i efterårets store vismandsrapport og senest med dette nye notat, at der er gevaldig brug for en diskussion af finansieringen af det danske sundhedsvæsen.

Måske har regeringen læst skriften på væggen. Finanskrisen har i hvert fald gjort, at regeringen så småt er begyndt at hive i bremsen. I 2008 fik regionerne tilført 3,1 milliard kroner ekstra i forhold til året før. I 2010 budgetteres med en vækst på en milliard kroner ekstra, der samtidig skal dække en del af budgetoverskridelserne på landets hospitaler.

Jes Søgaard, sundhedsøkonom og direktør i Dansk Sundhedsinstitut, støtter Det Økonomiske Råds konklusioner:

»De færre penge er ikke tilstrækkeligt til at finansiere det fortsatte stigende aktivitetspres. Løsningen er derfor at kontrollere tilstrømningen af patienter, så aktiviteten ikke eksploderer,« siger han.

Det Økonomiske Råd ledes af et formandskab på fire uafhængige økonomer, de såkaldte økonomiske vismænd. Rådet skal følge den økonomiske udvikling og belyse de langsigtede perspektiver.

Læs hele notatet som pdf-fil her!