Skip to main content

Sundhedsvæsenet har brug for handling

Erik Kristensen og Lisbeth Lintz, formænd for FAS og Yngre Læger, medlemmer af Lægeforeningens bestyrelse

15. mar. 2010
3 min.

De, som fulgte debatten om sygehuskrisen på DR2 i den forløbne uge, har fået et varsel om, hvor giftig diskussionen om sundhedsvæsenets fremtid kan blive. Tonen var skinger, og de færreste har nok opfattet, hvad der var for og bag i de gensidige beskyldninger, som føg gennem luften mellem sundhedsvæsenets aktører. Udsendelsen havde desværre mere karakter af underholdning end af oplysning. Det er sagen alt for vigtig til, og det bliver en vigtig opgave for organisationer som Lægeforeningen at få debatten om løsninger over i et mere konstruktivt leje. Mindre råben og mere handling. Målet er at sikre et sammenhængende sundhedsvæsen, der også i 2020 kan tilbyde alle patienter i Danmark en behandling efter den bedste faglige standard.

Alvoren understreges af, at der netop i denne tid gennemføres fyringsrunder på sygehusene i et omfang, der ikke er set før, og regeringen og regionerne står i hver deres ringhjørne og beskylder hinanden for at have svigtet. Derfor er det bydende nødvendigt, at der sker en uafhængig belysning af de reelle grunde til, at det nu er kommet så vidt. Det er da også et af hovedbudskaberne i den konference om sygehussektorens økonomi, som FOA, Sundhedskartellet, HK, FAS og Yngre Læger sammen holder på Christiansborg den 23. februar. Samarbejdet har det triste udgangspunkt, at det er organisationernes medlemmer, der gennem fyresedler mærker den manglende styring af sygehusvæsenet. Det har skabt usikkerhed og forringet arbejdsmiljø for alle.

Der er grund til at se en række elementer nærmere efter i sømmene. Regeringen har sendt flere penge af sted til sundhed end nogensinde før, men samtidig er kravene til sundhedssektoren vokset endnu mere. Og meget tyder på, at der også skal ses nærmere på regionernes måde at løfte sygehusopgaven på, bl.a. er et dokumenteret stort potentiale for afbureaukratisering ikke blevet indfriet i forbindelse med regionernes dannelse. Vi ved fra vismændenes rapport om sundhedssektoren, at vi står overfor ganske store problemer i de kommende år, hvis vi skal være i stand til at fastholde og udvide et sundhedsvæsen på det niveau, som velfærdsstatens borgere forventer. Derfor er det heller ikke kun et spørgsmål om sundhedsvæsenets indretning, der er på dagsordenen, men faktisk hele samfundsindretningen.

Vi bliver nødt til at se på gennemgribende reformer, hvis Danmark også fremover skal have gode muligheder for at finansiere det velfærdssystem, som sundhedsvæsenet er en helt central del af. Et af de første steder, det bør være muligt at tage fat, er en ændring af den firkantede ventetidsgaranti på én måned til en mere differentieret ventetidsgaranti, hvor de syge behandles først, mens mindre alvorlige lidelser godt kan vente lidt længere. Vi ønsker altså fortsat garantier for patienterne, men det skal være fagligt begrundede garantier, og garantien bør inkludere fasen med forundersøgelser.

Lægeforeningen ser det som én af sine opgaver at få sat fokus på de samfundsforhold, der er medbestemmende for en sundere befolkning. Det er naturligvis grundlæggende, at vi har et velfungerende sundhedsvæsen, men også at vi har en effektiv indsats for forebyggelse, sund aldring, finanspolitisk holdbarhed og meget mere, som vi vil arbejde videre med.