Skip to main content

Sundhedsvæsenet og samtidshistorien

Professor Thomas Söderqvist

12. dec. 2005
3 min.

For et halvt århundrede siden havde medicinhistorikere - som tit var læger med historie som nebengesjæft - to hovedinteresser. Man skrev om lægekunstens rødder i antikken og om lægevidenskabens moderne gennembrud. Om de klassiske idealer og om de samtidige begivenheder (og gerne med Den Store Læge i centrum).

Dette fokus ændrede sig op igennem 1970'erne og 1980'erne. Medicinhistorien blev professionaliseret, og faghistorikere overtog gradvist virksomheden. Socialhistorie kom på mode, og patienten blev sat i fokus. Med den nyvundne professionalisme fulgte også en stigende skepsis over for samtidens læger og den nutidige lægevidenskab [1].

I dag stilles historikerne over for nye opgaver. Den magtfulde læge er ved at forsvinde til fordel for et konglomerat af nye faggrupper. Den nye biomedicin og bioteknologi - genterapi, stamceller og tissue engineering m.m. - ser ud til at få dybtgående konsekvenser for vor kultur og menneskeforståelse. De sundhedspolitiske systemer og det medicinsk-industrielle kompleks er blevet væsentlige spillere på den globale scene.

Omvæltningerne inden for sundhedsvæsenet tiltrækker nye generationer af historikere [2]. Inden for de seneste ti år er biovidenskabernes og medicinens samtidshistorie blevet en ny forskningsfront [3-5]. Den ene internationale konference afløser den anden. Også i Danmark er der ved at ske noget - f.eks. har Novo Nordisk Fonden givet en stor bevilling til forskning i biomedicinens nutidshistorie, og Københavns Universitet støtter på tilsvarende måde (via satsningsområdet BioCampus) humanistisk og samfundsvidenskabelig forskning i de nye biomedicinske videnskaber og deres konsekvenser.

Temaet om sundhedsvæsnets nutids/samtidshistorie på de følgende sider skal ses i dette perspektiv. Her bydes på en række interessante tilgange til den danske medicinske nutidshistorie. De skal læses i julenummerets ånd - ikke som endelige forskningsrapporter, men som appetitvækkere for læger, der ønsker at grave dybere i samtidshistorien. Det fjerde helse- og medicinhistoriske årsmøde, der blev afholdt i København den 2.-3. december i år netop om temaet »medicinens nutidshistorie«, viste for øvrigt, at der også i nabolandene er kommet gang i forskningen inden for området.Temaet illustrerer også værdien af en tværfaglig tilgang til de historiske begivenheder. Nutidshistorien er ikke kun et anliggende for professionelle humanister og samfundsforskere; den er i allerhøjeste grad et anliggende også for læger og en række andre sundhedsprofessioner. Samtidshistorien handler om den tid vi alle - som nulevende aktører i sundhedssektoren - skaber. Den handler om den tid, vi kan huske, om vores fælles erfaringer og hukommelser.

Når det gælder antikkens eller 1800-tallets medicinhistorie må dagens entusiastiske amatører nok hellere bøje sig for faghistorikernes ekspertise. Men med hensyn til sundhedsvæsenets nutids/samtidshistorie er det muligt at etablere et mere frugtbart samarbejde. Lægen, sygeplejersken og molekylærbiologen kan levere førstehåndserfaring, specialistviden og personligt engagement. Historikeren kan bidrage med historisk fortolkning og distance til begivenhederne. Sammen kan de skrive om vor medicinske samtid på en måde, der giver det nødvendige perspektiv på rejsen ind i den fagre nye verden. Se, det ville være et nutidigt og vedkommende dannelsesprojekt for det danske sundhedsvæsen!



Korrespondance: Thomas Söderqvist , Medicinsk Museion, Københavns Universitet, Fredericiagade 18, DK-1310 København K. E-mail: ths@mm.ku.dk


Referencer

  1. Jordanova L. Has the social history of medicine come of age? The Historical Journal 1993;36:437-49.
  2. Cooter R, Pickstone J, red. Medicine in the 20th Century. Amsterdam: Harwood, 2000.
  3. Lock M, Young A, Cambrosio A, red. Living and working with new medical technologies. Cambridge: Cambridge University Press, 2000.
  4. Keating P, Cambrosio A. Biomedical platforms: realigning the normal and the pathological in late-twentieth-century medicine. Cambridge, Mass: MIT Press, 2003.
  5. Doel RE, Söderqvist T, red. Writing recent science: the historiography of recent science, medicine and technology. London: Routledge, 2006.