Sundhedsvæsenet skal sikre patienten et helle

Patienter skal kunne ringe 112 og fortælle om deres tilstand til en sundhedsperson uden at frygte, at politiet lytter med. Det lyder helt indlysende, men en ny praksis har resulteret i, at politifolk i flere tilfælde har lyttet med på linjen, uden at borgeren var klar over det.

Har borgerne ikke den nødvendige tillid til at kunne føre en fortrolig samtale, kan konsekvensen blive, at nogle af frygt for politiet ikke ringer 112, selv om de har brug for øjeblikkelig lægehjælp. Man kan også forestille sig, at nogle patienter af samme årsag vælger at tilbageholde information, som er relevant for behandlingen - f.eks. ved at nøjes med at oplyse om alkoholforbrug og udelade, at de også har indtaget narkotika.

Læger har almindeligvis et godt og tillidsfuldt samarbejde med politifolk. Men i denne sag, som Lægeforeningen har rejst i regeringens akutudvalg, er vi uenige med politiet. Vi lægger først og fremmest vægt på, at det er et brud på tavshedspligten og den nødvendige fortrolighed mellem patienten og den sundhedsprofessionelle, hvis politiet i det skjulte lytter med.

Justitsministeriet og Sundhedsministeriet lægger nu op til, at reglerne skal ændres, så borgeren altid bliver orienteret i de tilfælde, hvor politiet lytter med. Det er et skridt fremad, men det er vigtigt, at reglerne i deres konkrete udformning slår fast, at politiet kun kan lytte med i de ganske få tilfælde, hvor det helt oplagt er relevant, f.eks. hvis der er mistanke om, at patienten har været udsat for en forbrydelse og måske stadig er i fare.

Der bør også være en effektiv kontrol med, at reglerne efterleves. Det er afgørende, at borgerne kan være sikre på, hvem der egentlig er med på linjen, og at der er respekt for, at patienter kan tale med sundhedspersonale i fortrolighed. Det er vigtigt, at vi holder fast i at sikre et helle, hvor patienten - uanset baggrund og omstændigheder - kan være tryg.

Selv om omstændighederne mildt sagt er anderledes, var det også det helle, som var truet, da 60-70 personer trængte inde på akutmodtagelsen i Odense sidste år. Her hærgede de og truede personale i deres jagt efter et skudoffer, som var bragt til skadestuen tidligere.

Alle skal kunne bede om hjælp og lade sig indlægge uden at frygte for, at der pludselig står en overfaldsmand med en kølle i hånden ved sygesengen. Derfor er det også positivt, at retten, som netop har afsagt dom over tre af deltagerne, har fundet det særdeles skærpende, at episoden udspillede sig på en skadestue, som er "for vores alle sammens bedste".

Den cirkel, som vi gerne vil tegne om patienten i sundhedsvæsenet, udfordres hele tiden - fra vidt forskellig kant. De to sager viser, at der er skred i værdier, som vi hidtil har anset for at være tæt på urørlige. Domstolene har i odensesagen vist forståelse for, at sundhedsvæsenet er et særligt sted. Forhåbentlig vil Justitsministeriets og Sundhedsministeriets nye regler for 112-opkald også afspejle den nødvendige anerkendelse af, at det er vigtigt, at patienter ikke at bange for at ringe efter lægehjælp, hvis de har brug for den.