Skip to main content

Sundhedsvæsenet undgår de store sparerunder i 2022

Der er ingen monstrøse sparerunder i sigte, der er tværtimod plads til at styrke fødselsområdet og psykiatrien mange steder. Det er konklusionen efter, at alle fem regioner har vedtaget næste års budget. »Vi ser ikke det store besparelsesspøgelse. De fleste regioner har en rigtig fornuftig økonomi«, siger sundhedsøkonom Kjeld Møller Pedersen.
Der er flere penge på vej til fødselsområdet i flere regioner. Flest i Region Hovedstaden og Region Syddanmark, som i de næste års budgetter sætter omkring 100 mio kr. af til forbedringer og udvidelser på området. Arkivfoto fra Hvidovre Hospital: Ulrik Jantzen.
Der er flere penge på vej til fødselsområdet i flere regioner. Flest i Region Hovedstaden og Region Syddanmark, som i de næste års budgetter sætter omkring 100 mio kr. af til forbedringer og udvidelser på området. Arkivfoto fra Hvidovre Hospital: Ulrik Jantzen.

Anne Steenberger, as@dadl.dk

16. sep. 2021
7 min.

Op gennem 2010’erne var der besparelser på tapetet i mange regioner, når næste års budget blev lagt frem hvert år i september. Mange sygehusafdelinger blev som konsekvens pålagt at spare og skære, hvor der ikke syntes at være mere at skære. Men sådan er det ikke i år. Det fremgår af de budgetter, som de fem regioner netop har vedtaget.

»Budgetaftalerne viser, at regionerne har en fornuftig økonomi. Der er flere årsager. En af dem er, at flere års besparelser har båret frugt. En anden er de seneste par års økonomiaftaler mellem regeringen og regionerne. De blev godt nok kritiseret for at være skrabede, men kombineret med den nuværende regerings ,brudegave’ til regionerne på 2 mia. kr. til 2020-budgettet ser det ud til at have givet et godt skub«, siger sundhedsøkonom Kjeld Møller Pedersen.

Der var tale om alvorlige besparelser for få år siden.

I 2018 stod Region Midtjylland for eksempel for i 2019-budgettet at skulle finde besparelser på 195 mio. kr. på sundhedsområdet.

Men i år forventer regionen en stabil økonomi i de kommende år. Der er »udsigt til en historisk lang periode uden større spareplaner, der rammer hele regionen«, skriver regionen i aftaleteksten.

Region Midtjylland har således, hvad de kalder en realvækst på omkring 350 mio. kr., som i de næste par år skal fordeles ud over en række områder.

»At de kan det, hænger sammen med, at der forud har været flere år med spareplaner«, siger Kjeld Møller Pedersen.

Regionen sætter blandt andet 92,4 mio. kr. af til at styrke hospitalerne, og heraf er de 12 mio. kr. til psykiatrien, som tillige får en pulje på 5 mio. kr.

Føde- og svangreområdet får 4 mio. kr. næste år, men i lyset af, at der fødes flere børn i regionen, skal der i 2023 afsættes 50 mio. kr. til flere fødestuer, lyder planen.

En sort sky er der dog i Region Midtjyllands budget i form af, at indflytningen på Regionshospitalet Gødstrup har måttet udskydes, senest fra september til næste år.

Det betyder dobbeltdrift i en periode og en ekstraregning på 110 mio. kr. Aftalen er, at regionen vil dække den ene halvdel, og Regionshospitalet Gødstrup skal dække den anden. Det fremgår af budgetaftalen, at sygehuset kan vente med at afdrage de 55 mio. kr. til 2024.

Udsigten til den udgift bekymrer formanden for Lægeforeningen i Region Midtjylland, Gitte Anna Madsen.

»Jeg er spændt på, hvordan hospitalet finder de 55 mio. kr., som de skal finde i deres budget, om det bliver besparelser over år, og om de enkelte afdelinger selv får lov til at udpege spareområder, så det ikke bliver med grønthøstermetoden«, siger hun.

Mange penge til fødeområdet i hovedstadsområdet

Også i Region Hovedstaden er der plads til lidt lettere vejrtrækning end i 10’erne. I modsætning til for eksempel budgetplanen for 2019, hvor der var et sparekrav på sundhedsområdet på 198 mio. kr.

I budget 2022 får sundheden 67 mio. kr. mere at gøre godt med.

Svangre- og børneområdet 54 mio. kr. i 2022 og 56 mio. kr. fra 2023. Det er inklusive en aftale om at styrke området indgået i foråret.

Rigshospitalet, Herlev og Gentofte Hospital samt Region Hovedstadens Psykiatri har effektiviseret for 51 mio. kr. som følge af kvalitetsfondsbyggerier, og dem får de lov til selv at beholde.

»Derudover har vi også selv fået mere skik på økonomien, den var kraftigt udfordret i nogle år, vi havde ubalance på et par af vores hospitaler, og vi undervurderede medicinudgifterne, og det sved til os«Ulla Astman (S), regionsformand i Region Nordjylland

Formanden for Region Hovedstadens Lægeforening, Helene Hvidman, siger:

»Det er glædeligt, at der i årets budgetaftale ikke skal spares i klinikken. Ligeledes at de afdelinger, som har lykkedes med at effektivisere, får lov til at beholde de midler. Siden budgettet er vedtaget, har vi erfaret, at der er betydelige budgetoverskridelser i forbindelse med de nye hospitalsbyggerier, og det fremgår, at de ikke skal tages af driften. Det er problematisk, hvis det betyder, at der ikke skal renoveres på den nuværende bygningsmasse«.

Hun oplyser, at Lægeforeningen i Region Hovedstaden har arbejdet for en styrkelse af den psykiatriske udrykningstjeneste. Det har båret frugt.

»Den bliver udvidet til at køre i døgndrift i stedet for kun aften og nat på hverdage og i weekender. Det er en lettelse for den praktiserende læge, der hidtil har skullet lukke sin klinik og aflyse patienter for at tage sig af en akut indlæggelseskrævende borger«, siger hun.

Heldige med økonomiaftalerne

Også Region Nordjylland undgår store sparerunder, der skal dog flyttes nogle penge internt. Men det er langt fra de sparerunder, som regionerne skulle igennem i 10’erne, siger regionsrådsformand Ulla Astman (S):

»Der er penge, der flyttes rundt, men det er ikke besparelser. Vi har været heldige de sidste par år med at få nogle økonomiaftaler mellem regionerne og regeringen, der betyder, at det er nemmere at få tingene til at hænge sammen, uden at vi skal ud at lave besparelser. Jeg husker de runder, vi havde for nogle år tilbage, hvor vi skulle ud og finde 100 og 150 mio. kr. Det var bestemt ikke særlig sjovt. Slet ikke for personalet. Men sådan var det ikke sidste år og heller ikke i år, og det er jeg glad for, for der er et enormt kapacitetspres derude.

Derudover har vi også selv fået mere skik på økonomien; den var kraftigt udfordret i nogle år, vi havde ubalance på et par af vores hospitaler, og vi undervurderede medicinudgifterne, og det sved til os. Vi er blevet bedre til at forudse medicinudgifterne, selvom vi dog i år faktisk har overvurderet dem, men det er kun godt, for på den måde har vi fundet 20 mio. kr., der bliver sendt tilbage til hospitalerne til at lette presset«, siger Ulla Astman.

De 20 mio. kr. skal bruges til at forbedre arbejdsmiljøet og til at skaffe flere folk især til de travle medicinske afdelinger og akutafdelinger.

Styrkelse af fødeområdet i syd

Region Syddanmark fortsætter en længere årrække med budgetter uden sparekrav. Regionen afsætter i alt 100 mio. kr. til føde- og svangreområdet over de næste år. De skal blandt andet bruges til flere hænder. Der øremærkes også penge til at etablere to jordemoderledede fødeklinikker i Odense og Kolding. Desuden skal 38 fødestuer på en række sygehuse ombygges til sansefødestuer.

Der er afsat 6,6 mio. kr. ekstra til en akutplan, der skal skabe bedre sammenhæng i den hjælp, som patienter modtager fra sygehuse, praktiserende læger og deres kommuner. Psykiatriområdet tilføres 14,6 mio. kr.

»Vi har afsat et historisk højt beløb til en række prioriterede områder«, konstaterer regionsrådsformand Stephanie Lohse (V).

Region Sjælland skal spare – lidt

I Region Sjælland skal der spares 60 mio. kr. Halvdelen af dem skal findes i omstillingen til et mere nært sundhedsvæsen; det øvrige tages fra bygningsvedligeholdelse, buffere m.m.

Men der prioriteres pæne løft også. Kræftområdet, som regionen netop har præsenteret en plan for, styrkes med 76,6 mio. kr. De skal først og fremmest gå til nyt udstyr, men også mere personale. Og de medicinske afdelinger, der har været pressede, får ekstra 16 mio. kr. i 2022 og 20 mio. kr. i 2023. PFOS-forureningen, som ramte regionen i år, har også udløst en plads i regionens budget, og der sættes således 0,5 mio. kr. af til medfinansiering af et forskningsprojekt om PFOS på Holbæk Sygehus.

Når Region Sjælland har et mere knapt budget end de øvrige regioner, handler det ifølge Kjeld Møller Pedersen meget om udgangspunktet.

»Vilkårene er mere besværlige i Region Sjælland. Det er helt klart, at de har flere steder, hvor der er behov for forbedringer. Man styrker for eksempel dialysen med 20 mio. kr. Det er relativt meget på sådan et område«.

Afventer udspil fra regeringen

Generelt hæfter Kjeld Møller Pedersen sig ved, at regionerne over en bred kam forholder sig til et par kommende større regeringsudspil. En tiårs psykiatriplan og et udspil om det nære sundhedsvæsen.

»De venter alle på, om psykiatriplanen kommer, og nogle af dem forsøger selv at lave analyser, mens andre forsøger at tage højde for, hvad der kommer. Men de nævner, at de afventer. Ligeledes har de alle et billede af, at der sker noget med det nære sundhedsvæsen. De afventer«.

At der er et nært forestående valg, kan man ikke aflæse af aftaleteksterne, mener Kjeld Møller Pedersen.

»Der er ikke noget tilløb til valg her. Og respekt for det. Det er jo brede aftaler alle sammen. Og regionspolitikerne ved godt, at kommer der andre til fadet efter valget, får de de samme problemer. Det er sådan regionalpolitik er til forskel fra folketingspolitik. Man finder sammen i enighed. Der er lidt sværdslag op til valget, og derefter arbejder man videre i fælles forståelse for, at det skal lykkes, og at det er en fælles opgave. Det lyder måske romantiserende, men jeg synes faktisk, det er en rimelig måde at se det på. Og det fungerer«.