Hvis du som læge synes, du har rigeligt travlt lige nu, så træk vejret dybt, for intet tyder på, at du får mindre at lave. Lægeforeningen har kigget omkring hjørnet, og der står en stor gruppe af især ældre patienter, der skal have hjælp og behandling. Og gruppe af ældre vil bare blive ved med at stige.
Faktisk vil antallet af ældre på over 75 år stige med 36 pct. frem mod år 2025 og en fremskrivning af det tal vil ifølge Lægeforeningen betyde en forandringi i antallet af sengepladser til, hvad der svarer til hele 700 ekstra sengepladser eller knap 240.000 sengedage. Eller hvad der svarer til halvanden gang af kapaciteten i hele Region Nordjylland i 2025.
For faktum er – ifølge Lægeforeningen bakket op af en ny rapport fra VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd – at samtidig med, at befolkningen bliver ældre og flere har behov for mere behandling og pleje, er der opbygget et massivt pres på sundhedsvæsenet, som vil vare ved i store dele af dette århundrede. Derfor skal sundhedsvæsenets økonomi vokse med ca. to procent årligt frem imod 2025, hvis ikke patienterne skal opleve en forringelse, lyder det i et helt nyt udspil fra Lægeforeningen.
”Sundhedsvæsenet står ved en skillevej. I størstedelen af dette årti har de midler, som politikerne har afsat til sundhed, knap kunnet dække, at antallet af patienter vokser, og derfor er sundhedsvæsenet i forvejen presset. Tænk for eksempel på de medicinske afdelinger, hvoraf mange er plaget af overbelægning, og i psykiatrien, som først i de senere år har fået politikernes bevågenhed,” siger Andreas Rudkjøbing, formand for Lægeforeningen og fortsætter:
”Vi befinder os midt i forandringen. Alene frem til 2025 kommer der 39 procent flere i aldersgruppen 80-89 år, og de er altså hyppige gæster i sundhedsvæsenet. År for år frem til 2050 er der udsigt til flere ældre og flere patienter med behov for mere behandling og pleje. Samtidig kommer der hele tiden nye behandlinger og ny teknologi til, som kan redde og forbedre liv, men som selvfølgelig også koster penge,” siger han.
I rene tal svarer det til ca. 3 milliarder kroner mere næste år, mens det i takt med, at økonomien vokser, skal stige til godt 4 milliarder kroner i 2025.
Anbefalingen til politikerne baserer sig på en fremskrivning af befolkningens sammensætning og velstanden i samfundet beskrevet i en analyse af sundhedsvæsenets økonomi, som VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd har foretaget for Lægeforeningen.
Hvorfor har Lægeforeningen overhovedet lavet udspillet?
”Vi oplever hele tiden, at det er et presset sundhedsvæsnet, og det er et entydigt budskab, når vi undersøger det. Derfor vil vi gerne løfte blikket fra hverdagens rille og analysere, hvilke perspektiver det giver for sundhedsvæsnet, at der kommer flere ældre. Det er efterhånden sagt så mange gange, at politikerne måske har fået et abstrakt forhold til det. Men det er virkelighed nu. Vi står faktisk allerede midt i det. Der er lige nu, at de store generationer efter krigen møder sundhedsvæsnet. Det er politikerne der prioriterer, men vi tegner konsekvenserne op, for det er en særlig skillevej”, siger Lægeforeningens formand.
Hvad er konsekvenserne?
”Sundhedsvæsnet kollapser ikke fra den ene dag til den anden. Men der er noget på spil. Hvis politikerne blot øger udgifterne med én pct. - svarende til en vækst på 2 pct. årligt - holder vi bare skindet på næsen, fordi de ekstra penge vil blive brugt på at hjælpe de flere og flere ældre patienter. Samtidig vil der fortsat være stigende forventninger til sundhedsvæsnet om nye behandlinger og ny medicin. Samlet set er de manglende ressourcer en trussel mod patientsikkerheden og mod ligheden i sundhed. De patienter, der har råd og et behov for en given behandling, vil så selv betale for behandlingen, men det er ikke alle, der har den mulighed”.
Vi kan ikke med nuværende midler effektivisere os mere ud af det. Økonomien skal følge med Andreas Rudkjøbing, formand for Lægeforeningen
Lægeforeningens analyse tager udgangspunkt før og efter finanskrisen. Før krisen var realvæksten i sundhedsvæsnet på 3 pct., men er efter krisen faldet til 1 pct. i gennemsnit. Og selv om der er ansat langt flere læger, er antallet af sygeplejersker stagneret, mens antallet af lægesekretærer og so-su-assistenter er faldet markant. Samlet set er antallet af ansatte på sygehusene kun steget med 3 pct. i perioden 2010-2017. Derimod er opgaverne markant blevet flere i samme periode, da antallet af kontakter til det somatiske sundhedsvæsen er steget med 28 pct. og med 42 pct. til det psykiatriske område.
”Sundhedsvæsenets økonomiske udfordringer kan ikke klares ved at køre lidt længere på literen, for vi kører allerede på dampene nogle steder,” understreger lægeformanden.
I Lægeforeningens analyse er udgifterne til sundhedsvæsnet i Danmark sammenlignet med tilsvarende udgifter i andre lande. Og ifølge tal fra VIVE-rapporten ligger Danmark på en 11. eller 17. plads ud af de 22 OECD-lande afhængig af, om man medregner udgifter til pleje om omsorg.
Men har I et pengetræ eller hvor skal pengene komme fra?
”Den danske økonomi er stærk, og i andre lande ser man en større villighed til at investere. Sundhed er det vigtigste område for danskerne, når man spørger dem op til folketingsvalg, og det ser jeg som et udtryk for, at de gerne ser, at sundhedsvæsnet udvikler sig. Vi kan ikke med nuværende midler effektivisere os mere ud af det. Økonomien skal følge med”.
Faktaboks
