Skip to main content

Sundhedsvæsnets politimand bliver markant styrket

Sundhedsstyrelsens tilsyn får flere muskler og bliver mere fokuseret. Og desuden skal lægefejl bruges konstruktivt og ikke udstille lægerne, siger styrelsens adm. direktør Else Smith i et interview med Ugeskrift for Læger.

Adm. direktør Else Smith står i spidsen for en markant ændring i Sundhedsstyrelsens tilgang med tilsyn af bl.a. læger.
Adm. direktør Else Smith står i spidsen for en markant ændring i Sundhedsstyrelsens tilgang med tilsyn af bl.a. læger.

Anders Heissel, ah@dadl.dk

18. sep. 2014
6 min.

Hurtigere til at rykke ud til kritisable sager i sundhedsvæsnet, mere fokus på de steder, hvor patientsikkerheden er i fare og egen chef.

Som følge af en række sager om svigtende tilsyn og en kritisk rapport fra den europæiske tilsynsorganisation EPSO rydder Sundhedsstyrelsen op i organisationen og rykker tilsynsrollen længere op i hierarkiet.

Styrelsen vil nedlægge embedslæge-institutionen som navn og har allerede lagt Enhed for Tilsyn og Patientsikkerhed og Embedslægeinstitutionen Øst sammen til en enhed. Derfor har den tidligere chef for Tilsyn og Patientsikkerhed, Anne Mette Dons og chef for Embedslægeinstitutionen Øst, Arne Scheel Thomsen, forladt styrelsen. Også direktør Vagn Nielsen er fratrådt. Alt sammen for at gøre plads til et forstærket tilsyn, der får sin egen direktør, og dermed bliver højrehånd til Sundhedsstyrelsens adm. direktør Else Smith på chefgangen. Selv kalder Else Smith ændringen for dramatisk.

”Tilsynet er et meget vigtigt område for Sundhedsstyrelsen, og vi har bokset lidt med det nogle år. Derfor bruger jeg denne anledning til at styrke området og gøre det klart, at tilsynet har en højt placeret post i styrelsen,” siger Else Smith til ugeskriftet.dk.

Embedslægernes navn skal væk

Oprydningen i Sundhedsstyrelsen sker efter flere sager, hvor styrelsens tilsyn er blevet kritiseret for at have svigtet. Styrelsen fik bl.a. kritik for manglende tilsyn med en nordjysk psykiater, der igennem flere år fejlbehandlede og fejlmedicinerede patienter, uden at Sundhedsstyrelsen greb ind trods flere henvendelser fra andre læger.

Det er tit, at lægekollegaer godt kan se, at noget er galt. Og det må ikke være et tabu at henvende sig til os eller arbejdsgiver med informationer om en kollega, der ikke udfører sit arbejde godt nok. Else Smith, adm. direktør for Sundhedsstyrelsen

Det fik daværende sundhedsminister Astrid Krag (SF) til at bede den Europæiske Tilsynssammenslutning, EPSO, kulegrave styrelsen, og det endte med kritik af Sundhedsstyrelsens tilsyn med sundhedspersoner, der ifølge EPSO kunne forbedres på hele 57 områder.

Den rapport førte til at Sundhedsstyrelsen blev bedt om en handlingsplan, der bl.a. foreslår, at loven bliver lavet om, så embedslægeinstitutionen nedlægges som navn.

”Ifølge loven i dag skal vi drive tre embedslægeinstitutioner. Men hvorfor skal vi have en institution internt i Sundhedsstyrelsen. Opgaven har jeg intet i mod, men hvorfor kan der ikke bare stå i loven, at Sundhedsstyrelsen løser opgaven – ikke med embedslæger, men med overlæger ansat i Sundhedsstyrelsen. I øjeblikket blokerer organiseringen for en fleksibilitet i vores arbejde, og vores kommandoveje har været uklare. Og det har ESPO også påpeget,” siger Else Smith.

Hun understreger, at embedslægerne arbejde ikke skal nedlægges, men ændres.

”I dag bruger Sundhedsstyrelsen 80-90 pct. af ressourcerne på faste tilsyn på plejehjem, kosmetiske klinikker og privathospitaler. Men det er efter min mening ikke den bedste måde at sikre patientsikkerheden på. Jeg ser gerne, at vi baserer vores tilsyn der, hvor patientsikkerheden er mest i fare baseret på en risikovurdering,” siger Else Smith.

Tilsyn på andre klinikker

Den risikovurdering skal ifølge Sundhedsstyrelsens chef ske på baggrund af patientklager, tal fra landspatientregistret, andre data og oplysninger, der kan pege på, hvor patientsikkerheden er mest i fare.

”Derfor ønsker vi, at lovgiver ophæver bindingerne af, hvor tit vi skal tage på disse faste tilsyn. Og så skal vores analyser vise, hvor vi så skal rette søgelyset hen. Det kan godt være, at det stadig bliver aktuelt at tage på plejehjemstilsyn, men kun hvis der er noget at komme efter. Derfor kan analysen også vise, at vi skal se nærmere på klinikker med strålebehandling eller ortopædkirurgiske klinikker, hvor antal af genindlæggelser, klager eller andre data indikerer et problem. I en sådanrisikovurdering skeler vi selvfølgelig til, hvor store konsekvenserne er for patienterne. Hvis nogen får en panodil for meget, truer det ikke folkesundheden, men opererer en læge forkert og der kommer alvorlige infektioner, så er konsekvensen større. Helt grundlæggende handler det om, at vi mere effektivt bruger de kræfter, vi har på at øge patientsikkerheden,” siger Else Smith.

Læge skal angive kollegaer

I arbejdet med at fokusere kræfterne i tilsynsrollen, ønsker styrelsen derfor fremover løbende at lave en liste med de områder, som der vil blive holdt mest øje med. Dette vil ske i samarbejde med relevante interessenter. Og disse udmeldinger håber Else Smith, at lægerne vil gøre brug af.

”Hvis vi kan ændre tilgangen til vores tilsyn og klart melde ud, hvilke områder vi den kommende tid vil fokusere mest på, så håber jeg, at læger og andre sundhedsansatte vil kigge indad og forebygge, at problemet vokser. Et godt tilsyn er jo ikke et tilsyn, der fjerner autorisationer fra lægerne, og selv om der altid vil være akutte tilsyn, hvor læger eller andre ikke opfører sig ordentligt, så handler det jo grundlæggende om, at vi sammen skal forebygge, at patientsikkerheden kommer i fare,” siger hun.

Samtidig lægger Else Smith også op til, at lægefejl netop bruges konstruktivt og ikke til at udstille lægerne.

”Det er tit, at lægekollegaer godt kan se, at noget er galt. Og det må ikke være et tabu at henvende sig til os eller arbejdsgiver med informationer om en kollega, der ikke udfører sit arbejde godt nok. Sådan er det selvfølgelig også i dag, men hvis vi kan åbne lidt op og gøre det mindre tabubelagt, vil det være godt. Systemet skal være konstruktivt, og det skal ikke opleves som om, vi hænger folk til tørre, for de fejl, de har lavet.”

Gabestokken nedlægges?

Om hun vil arbejde for at ændre eller helt fjerne den såkaldte gabestok på Sundhedsstyrelsens hjemmeside, hvor læger nævnes med navn, hvis de får kritik i patientklagesager, mener hun er for tidligt at sige.

”Det er en balance mellem at give borgerne en information om de læger, der ikke har gjort deres arbejde godt nok og hensynet til den enkelte læge. Men om der bliver ændret ved listen, er alt for tidligt at tale om,” siger hun.

Nedlæggelsen af embedslægeinstitutionen kræver en lovændring, og derfor forventer Else Smith, at ændringerne først tidligst vil kunne være på plads i 2015.

Men hun er allerede ved at skrive stillingsopslagene til jobbet som tilsynsdirektør, og jobbet som chef for den nye enhed Embedslægeinstitutionen Øst & Tilsyn.

Hele ændringen af tilsynets rolle peger faktisk tilbage på, hvorfor Else Smith i 2011 blev direktør i Sundhedsstyrelsen.

”Da jeg fik jobbet i 2011, skrev jeg i ansøgningen, at det var et område, jeg ville kigge på. Så kom afskedigelser og sammenlægningen med Lægemiddelstyrelsen, men nu er der en god anledning til at ændre på fokus. Og jeg tror, at alle i sundhedsvæsnet vil have gavn af, at vi får et mere kvalificeret og skarpere tilsyn,” siger Else Smith.

Læs hele Sundhedsstyrelsens plan her: