Content area

|

Supervision er det, der virker - tid er det, der mangler

Med OK22 er der fem kroniske sygdomme, som kan uddelegeres til personalet. Hvordan gør man så det konkret? Det var omdrejningspunktet for torsdagens heldagskursus om KOL og teamarbejde.
”Det fede ved folk i almen praksis er, at de er så engagerede. Man skal bare sætte dem sammen, så begynder de at tale om noget relevant”, lød det fra organisationskonsulent og underviser Mads Crandal, der fik kursusdeltagere til at udfylde post-it-sedler med ’virker og knirker’ i teamarbejdet. (foto: Claus Boesen)
Forfatter(e)
Line Felholt

”Hvordan går man hjem og bygger et team op?”. Sådan lød spørgsmålet fra kursusunderviser og organisationskonsulent Mads Crandal på torsdagens kursus ’KOL - styrk teamarbejdet i praksis’.

Svaret satte han sig for at finde sammen med kursusdeltagerne - så:

”I kan gå hjem med en lille handleplan og hive lægen i skægget eller hestehalen med den”.

Kurset var egentlig et fælleskursus, men der var en stærk overvægt af sygeplejersker. Netop dem, som med den nye overenskomst får mulighed for at overtage kontroller af fem kroniske sygdomme: Osteoporose, stofskifte, hypertension, KOL og diabetes. I den forstand tjente KOL blot som eksemplets magt. For som kursusunderviserne sagde, kan det teamarbejde, man bygger op omkring KOL, sagtens kopieres til de andre fire kronikergrupper.

Organisationskonsulent Mads Crandal ville gerne – lidt provokerende - have alle i almen praksis til at gå fra ’ubevidst inkompetente’ til ’bevidst inkompetente’.

”Det kan måske lyde lidt underligt, men hvis vi vil ind og blive bedre til at teamarbejde omkring KOL-patienter, så er det et rigtigt fint sted at starte”.

Med det mente han, at undren og nysgerrighed – hvorfor gør vi sådan og hvordan kan vi gøre det anderledes? – er en god måde at få hul teamarbejdet omkring eksempelvis KOL-patienter.

Skal være ’vores team’

Det første, man skal gøre, er at blive klar over, hvad et team er. Definitionen - i følge Mads Crandal - på et team er, at der er en vis grad af autonomi. Men også, at et team kræver gensidig afhængighed. Det måske vigtigste er dog, at et team kun er et team, hvis man taler om det.

”Et team er noget, man taler om. Det skal være etableret som ’vores team’. Det skal være formelt”, understregede han.

Han fortalte desuden, at etableringen af et team kræver, at man sætter tid af i kalenderen til at få styr på strukturen. Helt konkret vil uddelegering af KOL-kontroller til personalet for en tid gøre, at ventetiden stiger og at man måske hiver ekstra hjælp ind for en stund.

”Det koster tid”, advarede han, ligesom han lovede, at det med 100% sikkerhed ikke fungerer i første forsøg, men til gengæld kommer til at fungere godt henad vejen.
Kursusdeltagerne blev bedt om at skrive pink og gule post-it lapper med ting, der virker, og ting, der knirker i klinikkens KOL-behandling. Her stod det klart, at der ifølge kursusdeltagerne var mest, der ikke fungerede så godt, og mindre, der fungerede. På knirker-siden var der en overvægt af sedler, der pegede på tid. Og på virker-siden var der flest, der pegede på supervision.

Ender i angst-området

Supervision var også en af Mads Crandals egne kardinalpunkter for et velfungerende team med en høj grad af uddelegering til praksispersonalet.

”Oplæring og supervision virker. I skal ikke tage de her opgaver på jer, hvis I ikke får dét. Det er oplæring og supervision, der skal sikre behandlingskvaliteten”, understregede han.

Han viste også et diagram over, hvad der sker, når man påtager sig opgaver, man ikke er rustet til. Så ender man i angst-området. Omvendt kan man nemt ende i kedsomheds-området, hvis man har kompetencer, der ikke bliver gjort brug af.

”Alle medlemmer i teamet skal opleve at ligge dér, hvor der er balance mellem udfordringer og kompetencer. Dér, hvor der er et flow af effektiv læring og trivsel. Men det kræver enormt meget dialog. Man skal som personale turde at lægge svesken på disken, ligesom der skal være fuld opbakning i ledelsen til det”, forklarede han.

Derfor kan det også være hårdt arbejde at etablere det gode teamarbejde.

”Men der er også stor risiko for at skabe begejstring”, lovede han.

Anekdoter var der også plads til på kurset. En kursusdeltager kunne fortælle om en overlæge på KOL-området, der sendte de mere problematiske KOL-patienter ”ind til specialisten” – underforstået sygeplejersken. Og en af underviserne kendte til en KOL-patient, der ikke ville på sygehuset, for han gik allerede ved en ”privatpraktiserende” lungespecialist.

7 faglige om KOL

1 KOL hører til de fem kroniske lidelser, som praksispersonale i følge overenskomsten må lave årskontroller af. Faktisk er der ikke meget, praksispersonale ikke må i forhold til kontroller og kronikere. Og det, man må med KOL- og diabetes, kan ofte kopieres til de andre kroniske sygdomme og forløb.

2 KOL er en samlebetegnelse for tilstande, hvor ’noget’ påvirker strømingen af luft gennem luftvejssystemet. KOL-patienter har tre sygdomme på samme tid: Bronkitis, emfysem og forsnævring. Hvis man fx ikke har bronkitis, har man heller ikke KOL. Dog har man typisk mere af det end det andet. Hoster man og er der slim, har man mere bronkitis. Er man blå og mangler luft, har man mere emfysem.

3 KOL er en kronisk sygdom, men hvis patienten stopper med at ryge, kan bronkitis-delen, som den eneste af de tre blive bedre. Derfor er den bedste behandling mod KOL at holde op med at ryge. Nogle oplever forværring efter rygestop og derefter bedring. Andre oplever ikke bedring, men ved rygestop vil det accelererende fald i lungefunktionen stoppe.

4 Vægttab hos KOL-patienter kan være tegn på fremskreden sygdom. KOL-patienter får ikke nok brændstof til musklerne, hvilket får muskelmassen til at skrumpe ind. Derfor bør patienterne blive vejet ved årskontrollen. Patienterne har et øget proteinbehov. Derfor er det godt med proteindrik, men også at bruge musklerne.

5 KOL er en lungesygdom, men ikke kun det. Typisk lider KOL-patienter også af hypertension eller diabetes og har en øget risiko for blodpropper og andre hjertekar-sygdomme. Vi skal især blive bedre til at scanne for osteoporose, som de har en markant øget risiko for.

6 Depression er der også markant øget risiko for hos KOL-patienter. Mange isolerer sig og bliver triste. Depression er godt at have med i baghovedet ved de årlige kontroller.

7 Er patienten ryger og har symptomer, skal det udløse opsporing. Foretag en initial spirometri og ved mistanke om KOL, så følg op med diagnostisk spirometri. Er du den, der fortolker spirometrien, så husk at være kritisk. Det er svært at få gode tal, så lad være med kun at se på resultatet. Se også på kurverne, så du opdager, hvis de ikke er gode nok.

Kilde: Christian Heilmann, praktiserende læge, Lisa Piontek, konsultationssygeplejerske.

KOL: Hvad virker og hvad knirker?

10 læger og 40 personale deltog i torsdagens heldagskursus ’KOL, styrk samarbejdet i praksis’. Deltagerne blev bedt om at liste, hvad der virker og knirker i KOL-behandlingen i deres klinikker:

Knirker ...

Få patienterne indkaldt.

Få patienterne til at komme.

Få patienterne ind til personalet og ikke kun lægen.

Holde patienter inde hos sygeplejersken.

Svært at nå alt til årskontrollen.

Tid til sygeplejen ved årskontroller.

Mere tid til at give svar.

Afstemme forventninger til konsultationen.

Opgaveglidning.

Manglende uddelegering.

Manglende tid til supervision.

Tid til sparring med lægen omkring svar.

Tid til opfølgning på guidelines.

Tid til opfølgning på medicinsk behandling.

Manglende vejledning omkring medicin.

For mange retningslinjer.

Svært at implementere instruks og forløbsplan.

Forskellig håndtering og ordinationer til KOL-patienter i klinikken.

Anden etnisk herkomst.

Corona.

Virker ...

Supervision - 15 minutter per personale om morgenen.

Konference med læge efter sygeplejerskekonsultation.

Let adgang til supervision.

Gode vejledninger.

Praktisk udførelse af LFU.

Udfyldning af CAT-skema før årskontrol.

Tale ud fra CAT-skema ved årskontrol.

Patienterne er mere fokuseret på KOL hos personalet.

God struktur på konsultationen - frase osv.

Planlægning af kontroller.

Vide cirka hvor mange KOL-patienter, man har.

Right side

af Larry Højgaard Kristiansen | 03/12
6 kommentarer
af Tomas Christensen Kjær | 02/12
5 kommentarer
af Ulla Hørding | 30/11
2 kommentarer
af Hans Petter Hougen | 29/11
2 kommentarer
af Thorkil Poulsen | 29/11
1 Kommentar
af Erik Sloth | 22/11
1 Kommentar