Skip to main content

Supplerende orientering fra Lægeetisk Nævn Støtte fra lægemiddelfirmaer og andre private donatorer til læger

Lægeetisk Nævn

1. nov. 2005
1 min.

Lægeetisk Nævn har siden publikationen af den tidligere orientering om emnet [1] fået indsigt i problemstillinger vedrørende forholdet modtagere - donatorer, som synes at nødvendiggøre en supplerende orientering.

Selv om hovedparten af lægers ansøgninger til fx lægemiddelfirmaer om støtte til materielt bundne ydelser angår fx apparaturindkøb eller faglig assistance til videnskabelige projekter, hvad enten projektet har relation til firmaets produkter eller ej, optræder der andre ansøgninger, som heller ikke falder ind under den tidligere definition af sponsorering [1]. Det gælder fx visse socialmedicinske institutioners behov for bl.a. egne uddannelseskonferencer inden for rammerne af forpligtelsen til ajourføring af det evidensbaserede grundlag for institutionens virksomhed, i både et nationalt og et internationalt perspektiv.

Hvis drøftelser med institutionens administrative og politiske ledelse ikke løser problemet ved en intern ressourcetilførsel, bør et lokalt regelsæt udarbejdes om betingelserne for ekstern ressourcetilførsel, i overensstemmelse med principperne i Lægeetisk Nævns tidligere orientering [1].


Referencer

  1. Orientering fra Lægeetisk Nævn. Støtte fra lægemiddelfirmaer og andre private donatorer til læger. Ugeskr Læger 2002;164:2327.