Skip to main content

Svar

Overlæge Holger F. Mosbech, Allergiklinikken, H:S Rigshospitalet. E-mail: h.mosbech@dadlnet.dk

1. nov. 2005
3 min.

Ugeskriftet har bedt mig om en kommentar med dansk perspektiv til to artikler om mideallergentætte betræk [1, 2]. Da der netop i et internationalt allergologisk tidsskrift er publiceret en tilsvarende dansk undersøgelse [3], har jeg citeret dennes hovedresultat - som ikke er sammenfaldende med konklusionen i de to artikler. Gøtzsche kritiserer det danske arbejde, som han har gjort det andetsteds [4], men forfatterne har efter min mening selv givet relevante svar på denne kritik [5].

Når man skal undersøge effekten af en given behandling på en given sygdom, må man sikre, at de patienter, der deltager, nu også har sygdommen, og man må sikre, at de får behandlingen. Lige så banalt er det, at en klinisk undersøgelse af mideallergentætte madrasbetræk kræver patienter, for hvem mideallergi spiller en væsentlig rolle, samt at disse patienter har en så høj koncentration af mideallergen i deres madras, at det giver symptomer. En evt. klinisk effekt af madrasbetrækkene forudsætter også, at disse har en sikker effekt på mideallergenkoncentrationen, og skal betrækkenes virkning kunne måles, må patienterne ikke bruge så meget forebyggende medicin, at de i forvejen har meget få symptomer. De citerede udenlandske undersøgelser [1, 2] kan ikke leve op til alle disse krav. Det er også skrappe krav, og antallet af gode undersøgelser inden for området er helt minimalt.

Husstøvmider findes mange steder i et hjem og de er i stand til at flytte sig fra sted til sted. Ud fra denne basale viden vil saneringstiltag, der kun er rettet mod mider et enkelt sted, være omsonst. Mideallergentætte betræk kan selvfølgelig heller ikke stå alene. Ligesom de ikke hjælper, hvis faktorer ud over mideallergi spiller en dominerende rolle, og ikke hjælper, hvis der slet ikke er mideallergen i madrassen. Det er logik, hævet over evidensbaserede oversigter. Omvendt synes et enkelt studie nu at vise en klinisk effekt, hvis madrasbetræk benyttes som supplement til andre tiltag hos astmabørn, som er omhyggeligt udvalgt, så de har en relevant mideallergi, en signifikant mideeksponering og en så god compliance, at de benyttede tiltag kan nedbringe eksponeringen [3]. Der er ikke tilsvarende studier, der har vist det modsatte.


Referencer

  1. Woodcock A, Forster L, Matthews E et al. Control of exposure to mite allergen and allergen-impermeable bed covers for adults with asthma. N Engl J Med 2003;349:225-36.
  2. Terreehorst I, Hak E, Oosting AJ et al. Evaluation of impermeable covers for bedding in patients with allergic rhinitis. N Engl J Med 2003;349:237-46.
  3. Halken S, Host A, Niklassen U et al. Effect of mattres and pillow encasings on children with asthma and house dust mite allergy. J Allergy Clin Immunol 2003;111:169-76.
  4. Gøtzsche P, Johansen HK, Burr M. Are encasings effective in asthma caused by house dust mite allergens? (Letter). J Allergy Clin Immunol 2003;112: 220-1.
  5. Halken S, Host A. Reply (letter). J Allergy Clin Immunol 2003;112:220-1.