Skip to main content

Svar:

Hans Jørn J. Kolmos Hillerød Tage Justesen

2. nov. 2005
3 min.

Det er en usædvanligt grov anklage, som Niels Høiby retter mod Medicinfortegnelsen og forfatterne til afsnittet om vejledning i brug af antibiotika. Man skulle derfor forvente, at han har sin dokumentation i orden. Men det er ikke tilfældet, hvilket enhver kan overbevise sig om ved at læse artiklen (1).

Høiby bygger sine beregninger på tal fra artiklens tabel 3, hvoraf fremgår, at patienter, som fik <4 g dicloxacillin dgl., havde en dødelighed på 28% (40/142), mens de, som fik 4 g eller derover, havde en dødelighed på 14% (6/44). Med udgangspunkt i denne (ikke signifikante) forskel beregner han sig frem til, at der vil dø 165 patienter mere om året, hvis man holder sig til Medicinfortegnelsens anbefaling på 1 g × 3 i.v. Blandt de 142 patienter, som fik <4 g dgl., var der 24, som kun fik peroral behandling, og andre 16 patienter fik <3 g dgl. I alt 40 (28%) af de 142 patienter fik således ikke Medicinfortegnelsens anbefalede dosis på 1 g × 3 i.v. Det fremgår ikke af artiklen, hvorledes dødsfaldene er fordelt på de oven for anførte grupper. I alle de statistiske beregninger, herunder den logistiske regressionsanalyse, er de slået sammen i én gruppe, antagelig fordi det i forvejen lille talmateriale ikke muliggør opdeling i flere grupper. Når man dertil lægger, at patienternes vægt og nyrefunktion slet ikke indgår i beregningerne, og der ikke er redegjort for den empiriske antibiotiske behandling, som gik forud for behandlingen med dicloxacillin, kommer påstanden om, at 4 g er bedre end 3 g til at hvile på et mildt sagt spinkelt grundlag. Det er forfatterne tilsyneladende godt klar over, for i diskussionen skriver de: »Although this is not a controlled, randomized study and population-based pharmacokinetic calculations may be problematic, we find our results useful and relevant. However, for evaluation of different antibiotic regimens, controlled, randomized studies are needed in the future«. Der er flere ting i artiklen, som kan diskuteres, men det er ikke muligt her med den begrænsede spalteplads, som er til rådighed. Det som står fast er, at der i artiklen ikke er belæg for at hævde, at en døgndosis på 3 g i.v. er forbundet med en højere dødelighed end en dosis på 4 g eller derover. Høibys beregninger er således uden hold i virkeligheden. Vi må konkludere, at han enten ikke har læst artiklen ordentligt, eller at han bevidst forsøger at vildlede læserne. Vi vælger at tro det sidste, for vi er bekendt med, at artiklen indgår i en afhandling, som han aktuelt er bedømmer på, - og vi vil trods alt nødig beskylde ham for sjusk med bedømmelsesarbejdet.

Afslutningsvis spørger Høiby retorisk, om vi kan leve med anbefalingerne i Lægeforeningens Medicinfortegnelse. Det kan vi godt, men vi er naturligvis konstant åbne over for nye forskningsresultater, som kan optimere behandlingen af alvorlige stafylokokinfektioner. Artiklens resultater giver umiddelbart ikke grundlag for at ændre på anbefalingerne, men artiklen har rejst et vigtigt spørgsmål, som hurtigst muligt bør afklares, om muligt i et klinisk kontrolleret forsøg. Vi vil opfordre artiklens forfattere til at tage initiativ til et sådant, - vi deltager gerne.

I mellemtiden må vi spørge os selv, hvor længe vi kan leve med Høibys bevidst fordrejede gengivelse af andres forskningsresultater.

Odense


Referencer

  1. Jensen AG, Wachmann CH, Espersen F et al. Treatment and outcome of Staphylococcus aureus bacteremia. Arch Intern Med 2002;162:25-32.