Skip to main content

Svar:

Thomas Søbirk Petersen Cand.phil. Kirsten Hansen Mag.art.

1. nov. 2005
2 min.

Ad. 1: Bodil Abild Jespersen & Sven Felsby argumenterer tilsyneladende på følgende måde:

Lesbiske er raske og sundhedsvæsenet bør ikke anvende resurser på raske individer. At forbyde lesbiske adgang til kunstig befrugtning er derfor ikke diskriminerende.

Argumentationen er meget appellerende, men problematisk. For det første er det ikke alle lesbiske, der er raske (fertile). Heraf følger af forfatternes tankegang at den delmængde af lesbiske, der er infertile, bør have adgang til fertilitesbehandling. Men lovgivningen åbner ikke op for denne mulighed og er derfor diskriminerende.

For det andet forudsætter forfatterne, at sundhedsvæsenets ydelser kun skal anvendes til syge personer. Dette synspunkt er dog i modstrid med en lang række ydelser, som de fleste mener, det er forsvarligt at sundhedsvæsenet anvender resurser på. Hvordan vil forfatterne forsvare ydelser, som ikke har en klar forbindelse til sygdomme? Vi tænker her på rådgivning vedr. familieplanlægning, udvikling af prævention, fødselshjælp, provokerede aborter, visse typer af kosmetiske operationer, visse former for ældrepleje etc.

Hvis vi accepterer, at sundhedsvæsenet kan bruge resurser på at forhindre individer i at blive gravide, eller slå fostre ihjel, forekommer det dobbeltmoralsk, at man ikke også kan anvende resurser på at hjælpe individer, uanset om de er lesbiske eller ej, med at blive gravide.

Ad. 2: Ved vanlig heteroseksuel »insemination«, er det typisk at sæden ikke bliver testet. Det er ofte etisk forsvarligt - for i et parforhold kender man hinanden godt og er derfor i en vis udstrækning sikret mod alvorlige sygdomme. Men lesbiske, som ønsker anonym sæddonation har ikke de samme muligheder som heteroseksuelle, der ønsker anonym sæddonation. Individerne i sæddonorkorpset testes for smitsomme sygdomme som hiv og syfilis, samt arvelige sygdomme (1). Og for at forhindre en kønsbundet alvorlig arvelig sygdom, kan man som læge foretage en selektion af sædceller for på forhånd at vælge barnets køn (2). Det er moralsk urimeligt, at ingen af disse muligheder er tilgængelige for lesbiske.

Ad 3: Hvis lesbiske ønsker anonym sæddonation bør de selvfølgelig have de samme muligheder som andre for at få så god sæd som muligt. Dette kræver selvfølgelig lidt »teknisk halløj« - nemlig kunstig inseminering og sæd fra donorer, der er testet for alvorlige sygdomme.

København


Referencer

  1. Sundhedsstyrelsen. Vejledning om kunstig befrugtning og anden reproduktionsfremmende behandling - Til landets læger. Vej nr. 15057 af 30/ 09/1997: § 58-73.
  2. Lov om kunstig befrugtning § 8.