Skip to main content

Svar:

Anna Louise Stevnhøj

2. nov. 2005
3 min.

Birgit Petersson mener, at en journalistisk artikel i Ugeskrift for Læger 16.12.02 er nedvurderer psykiater Jytte Willadsen. Hendes anke er, at der i artiklen står, at JW er pensioneret. Det kan naturligvis kun beklages, hvis dette opfattes som nedvurderende. Kommentaren herfra kan kun være, at det at være pensioneret normalt ikke opfattes som en subjektiv betragtning, samt at oplysningen er medtaget, da UfL almindeligvis angiver arbejdssted på kilder/omtalte personer.

BP anfægter herefter, at undertegnede dels har skrevet en artikel omkring fortrængte erindringer i Ugeskrift for Læger, og at jeg dels har været medunderskriver på en kronik og deltaget i en efterfølgende debat i dagbladet Politiken, sidstnævnte sammen med formanden for Børns Vilkår, psykolog John Halse.

Når et emne, der vedrører dansk psykiatri, bliver dækket massivt i dagspressen, vil det ud fra en journalistisk betragtning være relevant, at Ugeskrift for Læger lader de fagpersoner, der aktuelt arbejder inden for feltet, udtale sig til bladet omkring emnet.

Emnet recovered memories medførte mange artikler/tv-indslag i dagspressen i efteråret 2002, og disse historier stillede den interesserede læser over for en række ubesvarede spørgsmål: Kan incesttraumer fortrænges, hvordan forholder klinikerne i dansk psykiatri sig til emnet genfundne minder/falske erindringer, og hvordan forholder man sig i dansk psykiatri til rollen som lægefagligt vidne i retssager vedr. disse emner? Jeg bad i artiklen en række af de klinikere, der arbejder/forsker med området til daglig komme med deres betragtninger omkring disse spørgsmål.

Det fremgår tydeligt, at BP er uenig i de holdninger, som hendes kolleger anfører i artiklen. Men at beskylde undertegnede som journalistisk referent for disse holdninger, må vel svare til at skyde budbringeren - det er sådan set ikke journalisten, der bestemmer, hvad de citerede kilder i en artikel skal mene og sige.

BP's overordnede ærinde er åbenbart at anfægte min journalistiske integritet, fordi jeg primo december var medunderskriver på en kronik i dagbladet Politiken (en kronik som er skrevet efter artiklen til Ugeskrift for Læger). Men journalister er såvel som psykiatere også privatpersoner med ytringsfrihed. Jeg skrev sammen med psykolog John Halse, en kronik, som påpegede, at børns retssikkerhed ift. overgrebssager fylder meget lidt i den offentlige debat, og at dette blev aktualiseret i den aktuelle mediedækning af recovered memories, som vi i øvrigt fandt meget unuanceret. Tilgangen var altså en ganske anden. Vi oplevede det desuden som problematisk, at debatten omkring recovered memories i medierne blev blandet sammen med børns troværdighed ift. overgrebssager. Dette var også temaet i den efterfølgende debat, som BP refererer et meget kort uddrag af - et uddrag der er fjernet ganske fra sin sammenhæng. Når vi i citatet går i rette med lektor Dorthe Berntsens opfattelse af fortrængning, er det del af en større debat, der handlede om, hvad der foregik omkring nogle helt konkrete afhøringer i en helt konkret retssag omkring en række overgreb i en dagsinstitution.

Til oplysning for BP er journalister også tænkende mennesker, der er i stand til at skille arbejde og private holdninger, og som i øvrigt har en professionel etik. Det kan undre, at BP, som finder det krænkende, at JW bliver betegnet som pensionist, ikke finder det problematisk at komme med endog meget grove beskyldninger mod undertegnede.