Svar:

Tak for relevante spørgsmål og kommentarer til hepatitis B- afsnittet i vores artikel, vi håber at nedennævnte svar belyser vores valg af markører og vaccinationsregime:

1. Hepatitis B-markører

I Håndbog '99 fra Statens Serum Institut anføres det for anti-HBc: »Undersøgelsen er velegnet til screening af rask person for tidligere infektion med HBV« samt: »HBc totalt antistof bliver ikke positiv efter vaccination og er derfor bedre end HBs antistof til screening for tidligere infektion med HBV hos raske personer« (1). Negativ anti-HBc er således den bedste markør på, at en person ikke tidligere har haft hepatitis B. Det er korrekt at området med gråzoneværdier er et problem ved anti-HBc-analysen, valgt cut-off-værdi medfører derfor, at en svag reaktiv prøve fejlagtigt kan tolkes som positiv hos en person, der ikke har haft hepatitis B. Positiv anti-HBc (specielt værdier der ligger i gråzoneområdet) bør derfor i laboratoriet udløse yderligere undersøgelser for at dokumentere immunitet, herved hindrer man, at et påbegyndt vaccinationsforløb afbrydes hos personer, der rent faktisk ikke er immune. Hvis dette ikke foretages, er det korrekt, at man bør supplere sin undersøgelse med anti-HBs, hvilket da vil være i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens nyeste vejledning (2). Ved udelukkende at undersøge for anti-HBs og HbsAg mister man imidlertid væsentlige epidemiologiske oplysninger om den pågældende målgruppe, for hvem der ikke foreligger tidligere oplysninger om hepatitis B-markørstatus.

2. Hepatitis B-vaccination

Set ud fra et behandlersynspunkt kan det synes uhensigtsmæssigt, at vi tilråder et accelereret hepatitis B-vaccinationsregime for voldtægtsramte, som ikke følger de generelle anbefalinger (2). Frafald til followup-undersøgelse/behandling er imidlertid så stort blandt voldtægtsramte, så sandsynlighed for at få gennemført relevant profylakse øges betydeligt ved vaccination til tiden 0, 2 og 4 uger. Der foreligger velgennemførte undersøgelser, hvad angår specielt den initiale vaccinationseffekt efter et accelereret regime (3, 4), derfor har hensynet til målgruppen vejet tungere end hensynet til, at det kan virke forvirrende for sundhedspersonalet. Langt de fleste undersøgelse af voldtægtsofre foregår i dag på centre med speciel erfaring, hovedformålet med vores artikel var derfor at udfærdige retningslinjer til brug i disse centre. Undersøgelserne vedrørende et accelereret vaccinationsregime er jo relativ nye, mon ikke der fremover vil opstå andre persongrupper, for hvem dette regime vil være at foretrække?

København