Tak til Astrup og medarbejdere for deres interesse for Ernæringsrådets rapport om sukkers sundhedsmæssige betydning [1], hvor én af hovedkonklusionerne er, at positiv energibalance medfører vægtstigning uanset kostsammensætningen. Vi fandt det relevant at inkludere et lille afsnit i rapporten om den såkaldte de novo lipogenese (DNL) - dannelse af fedt ud fra kulhydrater - da der i den offentlige danske debat har været rejst tvivl om, hvorvidt sukker kan omdannes til fedt. Ikke overraskende blev vores konklusion, at kulhydrater - både i dyreforsøg og hos mennesker - selvfølgelig kan omdannes til fedt. Vi er enige med Astrup og medarbejdere i, at den almindelige vestlige kost ikke giver anledning til større DNL, hvilket med al tydelighed fremgår af både vores konklusion og resumé til sukkerrapporten: »En gennemsnitlig vestlig kost ... vil næppe give anledning til netto de novo lipogense i betydende omfang« [1].
Den litteratur, der citeres i afsnittet om DNL, viser klart, at de foreliggende metoder til kvantificering af fedtsyresyntesen fra kulhydrater bygger på et betydeligt antal antagelser. Der findes aktuelt ikke én helt tilfredsstillende metode til nøjagtig bestemmelse af helkrops-DNL. Et yderligere usikkerhedsmoment er, at de enzymer, der kontrollerer DNL, i betydelig grad kan op- og nedreguleres afhængigt af de eksperimentelle omstændigheder som forudgående faste/overspisning, forudgående indtagelse af kulhydrater, fedt etc. Der er således ganske enkelt betydelige metodologiske problemer forbundet med bestemmelsen af DNL, og der hersker usikkerhed om den eksakte størrelse af DNL.
Kun med anvendelse af bedre, nye metoder vil det være muligt at bestemme netto-DNL på helkropsniveau på en helt tilfredsstillende måde. De allernyeste publicerede undersøgelser viser, at DNL hos mennesker nok er højere end tidligere antaget, specielt i fedtvævet [2, 3]. Vi mener derfor ikke, at det er meningsfyldt på nuværende tidspunkt at forsøge at kvantitere størrelsen af »næppe ... i betydende omfang« yderligere.
Vi kan medgive Astrup og medarbejdere, at det er interessant, hvis der er en mangel i den stofskiftemodel, der anvendes i en af de citerede artikler [4]. Vi mener dog, at denne problemstilling bør afklares med forfatterne til denne originalartikel, der udkom for fire år siden. Astrup og medarbejdere fremfører også et citat fra Marc Hellerstein fra 2001 [5] som et sandhedsudsagn fra en førende ekspert. »Førende
eksperter« har historisk set ikke altid vist sig at have ret, og de skal også have lov at moderere deres synspunkter på baggrund af nyere resultater [3].
