Skip to main content

Svar:

Klinisk assistent Jakob E. Borch. E-mail: jakob.borch@allergi.sdu.dk & Overlæge Carsten Bindslev-Jensen. Begge Odense Universitetshospital

1. nov. 2005
2 min.

Tak til Erik Munch for kommentaren.

Sogn et al har ganske rigtigt meget få patienter, der først reagerer på systemisk provokation (7 af 726). Vi har 5 af 109; derfor konkluderer vi anderledes. Forskellen er bemærkelsesværdig og må skyldes forskelle i selektionen af patienterne.

Pichichero & Pichichero skriver ud over »No reactions to oral challenge were severe ...«, også at »Skin testing without oral challenge would fail to identify non-IgE-immunologic and non-IgE-idiosyncratic reproducible reactions.« Penicillin kan udløse andre kutane og ekstrakutane immunologiske reaktioner end lige IgE-medierede, og disse kan bl.a. diagnosticeres ved provokation [1].

Salkind et al citeres alene for at priktest ikke kan stå alene: »Eighty percent to 90% of all patients reporting a penicillin allergy are negative for penicillin allergy when assessed by skin testing.« Hvis 98% med positiv anamnese for penicillinallergi og negative hudtest kan tåle penicillin uden bivirkninger, er der implicit 2%, som ikke kan.

Torres et al [2] har i et stort studie vist at »13.1% of the patients were RAST positive but skin test negative, and the remaining 16.9% required a controlled administration for confirmation of the diagnosis. This 30% represents those cases which would have been missed if only the skin test had been used«.

I ENDA/EAACI's position papers om hhv. lægemiddelprovokation [1] og udredning af umiddelbare allergiske reaktioner over for beta-laktam-antibiotika [3] konkluderes, at »Confirmation of a presumptive diagnosis by a DPT (Drug Provocation Test) is often the only reliable way to establish a diagnosis, if other diagnostic procedures such as in vivo skin testing and in vitro laboratory tests do not lead to conclusive results« og »... negative skin tests do not suffice to exclude penicillin allergy ...«

Det centrale er at sikre patienten bedst muligt. Vi forventede at finde resultater som Munch beskriver. Det gjorde vi ikke og har måttet drage konsekvensen heraf. En risiko på 5% for en systemisk reaktion uden for hospitalsregi er for høj.

Det er et imponerende antal udredninger, der er gennemført i Vestsjællands Amt. Det ville være interessant at se erfaringerne publiceret, specielt hvad angår kriterierne for udvælgelse til provokation.


Referencer

  1. Aberer W, Bircher A, Romano A et al. Drug provocation testing in the diagnosis of drug hypersensitivity reactions: general considerations. Allergy 2003;58:854-63.
  2. Torres MJ, Romano A, Mayorga C et al. Diagnostic evaluation of a large group of patients with immediate allergy to penicillins: the role of skin testing. Allergy 2001:850.-6.
  3. Torres MJ, Blanca M, Fernandez J et al. Diagnosis of immediate allergic reactions to beta-lactam antibiotics. Allergy 2003;58:961-72.