Skip to main content

Svar

Jens H. Henriksen, Klinisk fysiologisk/Nuklearmedicinsk Afdeling 239, H:S Hvidovre Hospital. E-mail: jens.h.henriksen@hh.hosp.dk

31. okt. 2005
2 min.

Tak for de interessante kommentarer. Mens hormonbetegnelsen kan dateres præcist [1], så eksisterer der ikke nogen magisk dato for endokrinologien. Effekten af kastration af mennesker og dyr har været velkendt siden oldtiden. Den franske fysiolog Claude Bernard introducerede i 1855 begrebet »intern sekretion« (omend i en anden sammenhæng: frigørelse af glukose fra leverens glykogen) [2]. Brown-Sequard udførte såkaldt organoterapi, hvor han bl.a. på sig selv indsprøjtede testikelekstrakt. Organterapien nåede, som beskrevet af Graugaard, hysteriske højder i 1920'erne [3].

Reverdin & Kocher (1883), Horsly (1884), Schift (1884), Bettencourt & Serrano (1890) og v. Eiselsberg beskrev udfaldssymptomerne efter fjernelse af skjoldbruskkirtel og biskjoldbruskkirtel. Den engelske neurokirurg Victor Hosley anses sædvanligvis for at være den første, der i 1891 med succes behandlede myksødem med skjoldbruskkirtelekstrakt. Det er interessant, at Frants Howitz allerede året efter introducerede denne behandling i Danmark. Det er velkendt, at T3 og T4 er lavmolekylære derivater af aminosyren tyrosin, og at disse stoffer optages glimrende gennem tarmen. En let opvarmning af intakt skjoldbruskkirtel kan måske ligefrem øge denne tilgængelighed. Tørret og pulveriseret skjoldbruskkirtel, indstillet til konstant styrke og jodindhold var standardbehandlin-

gen af myksødem langt op i anden halvdel af sidste århundrede.

»Organsubstanserne« fra den indre sekretion var langsomt virkende faktorer, der i begyndelsen slet ikke blev sat i forbindelse med de første hurtigtvirkende hormoner. Det stof, der først fik betegnelsen hormon var det gastrointestinale peptid sekretin (1902). Inden da var effekterne af vasopressin og adrenalin kendte, men blev nærmest betragtet som organderiverede farmaka med virkning på blodtrykket. Det var først med Starlings hormonkoncept, at der blev beskrevet et regulatorisk system parallelt med nervesystemet.

Jeg har aldrig smagt skjoldbruskkirtel, men sætter pris på veltillavede kalvebrisler [4], som hermed anbefales tilberedt med cognac og serveret med en tør sherry.


Referencer

  1. Starling EH. The Croonian Lectures: On the chemical correlation of the functions of the body I. Lancet 1905;2:339-41.
  2. Henderson J. Ernest Starling and 'Hormones': an historical commentary. J Endocrinol 2005;184:5-10.
  3. Graugaard C. Professor Sands høns. Om sexualbiologien i mellemkrigstidens Danmark [ph.d.-afhandl]. København: Københavns Universitet, 1997.
  4. Escoffier A. Kunsten at koge. København: Peter Hansens Forlag, 1909:333-41(ret 1070-1097).