Svar:

Tak for kommentarerne fra Palle Toft og fra Ebbe Rønholm & Helle Ørding til min artikel [1]. I læserbrevene berøres indikationsområdet for continuous renal replacement therapy (CRRT), udgifterne til behandling med CRRT sammenlignet med intermitterende hæmodialyse (IHD), samt et studium med sammenligning af to CRRT-modaliteter.

Der kan ikke ændres ved konklusionen i de to metaanalyser om CRRT og IHD [2, 3], nemlig at den foreliggende viden er utilstrækkelig til, at CRRT kan foretrækkes frem for IHD eller omvendt som den bedste behandling af akut nyresvigt hos den kritisk syge patient. CRRT og IHD er ligeværdige behandlingsprincipper i den situation med samme mortalitet. Det kan naturligvis ikke afvises, at der findes en undergruppe af patienter med akut nyresvigt og lavt BT, der vil have lavere mortalitet efter CRRT end IHD. Jeg er imidlertid ikke enig i, at der ikke er behov for randomiserede undersøgelser til belysning af sagen. Hvis Rønholm & Ørding mener, at det ikke er rimeligt, fordi der skal indgå mange patienter for at opnå tilstrækkelig styrke i undersøgelsen, er det vel fordi, at en eventuel forskel formodes at være ringe. Vedrørende de sekundære analyser udført af Kellum et al (3), er konklusionen, at de tilgrundliggende hypoteser fortjener at blive testet i en stor randomiseret undersøgelse. Det er svært at være uenig i. Hvis CRRT skal reserveres til patienter med et gennemsnitligt blodtryk <70 mmHg, er gruppen, der foreslås behandlet med CRRT frem for IHD, ret lille. Jeg vil ikke afvise, at en sådan undergruppe af patienter med akut nyresvigt ville kunne have glæde af CRRT. Det må undersøges, som foreslået af Kellum et al [3] med henblik på at tilvejebringe evidens herfor.

Med hensyn til økonomien har Toft undladt at citere et nyt arbejde, hvor udgiften ved CRRT var 3.486 CAD til 5.117 CAD pr. uge afhængig af modaliteten og antikoagulationsbehandlingen, og hvor udgiften til IHD var 1342 CAD pr. uge [4]. Denne prisforskel kan ikke karakteriseres som »ikke stor«, som Rønholm & Ørding giver udtryk for.

Konklusionen var, at der var mange penge at spare ved at bruge IHD frem for CRRT til patienter med akut nyresvigt i intensive afdelinger [4]. Hvis CRRT nedsætter forekomsten af kronisk nyresvigt efter akut nyresvigt sammenlignet med IHD, er CRRT muligvis økonomisk fordelagtig, men dette er i øjeblikket uvist [4].

Toft refererer slutteligt, at Ronco et al (5) har vist, at en modalitet af CRRT er bedre end en anden. Det er interessant, men uden relevans, når temaet er en sammenligning mellem IHD og CRRT.