Skip to main content

Svar

Karen Kolenda, cand.pharm. E-mail: KKO@dkma.dk & Jens P. Kampmann, institutchef. Begge: Lægemiddelstyrelsen, Institut for Rationel Farmakoterapi

1. nov. 2005
2 min.

Niels C. Heebøll-Nielsen spørger, hvem man skal tro på med hensyn til anvendelsen af kolesterolsænkede medicin? Lægemiddelstyrelsens tilskudsregler eller DSAM? Svaret er, at han skal tro på dem begge. Anbefalingerne er nemlig ikke i modstrid med, men supplerer hinanden og omhandler i øvrigt to forskellige forhold.

Med hensyn til indikationen for anvendelsen af statiner skal vi henholde os til sidste nummer af månedsbladet Rationel Farmakoterapi (maj 2003), der gennemgår baggrunden og de konkrete rekommandationer for brug af disse lægemidler.

Det skal stærkt understreges, at denne artikel også behandler det meget relevante problem om den kliniske relevans af en NNT på 57, idet der ordret står » i alle tilfælde må man dog - sammen med patienten - overveje, om de opnåelige gevinster, der altså kun ses hos 1 ud af ca. 60 behandlede, i det hele taget er umagen værd«. Indikationen skal som altid ses i en større sammenhæng, herunder antal tabletter i forvejen, patientens holdning m.m. Heebøll-Nielsens 88-årige hjerteraske mand med en »efter middagen-cigar« behøver selvfølgelig ikke nødvendigvis statinbehandling.

Med hensyn til tilskudsreglerne må det også klart siges, at disse ikke skal sammenblandes med indikationer, og 3,5 mmol/l er ikke et fastsat behandlingsmål - hvilket heller ikke fremgår af undersøgelsen (HPS). Værdien er taget med, fordi HPS viste, at der også var effekt ved behandling af patienter med så lave værdier, men data tillader ikke at sige, at alle absolut skal ned på denne værdi - noget der også i praksis ville være næsten umuligt.

I praksis afgøres først indikationen for en eventuel kolesterolsænkende behandling, fx efter anbefalingerne i Rationel Farmakoterapi, og hvis man så - efter overvejelser sammen med patienten - ønsker at behandle, ses derefter på reglerne for tilskud. Sværere er det ikke.