Svar:

De nye andengenerationsantipsykotika har i Danmark og de fleste andre industrialiserede lande fået en stadig stigende anvendelse. Der er flere årsager hertil. De nye andengenerationsantipsykotika er mindst lige så gode som de konventionelle antipsykotika, når det drejer sig om positive symptomer [1], og de ser desuden ud til at have en noget bedre effekt på negative symptomer og den kognitive funktion ved skizofreni [1-3]. Dertil kommer, at de nye andengenerationsantipsykotika klart medfører færre akutte og tardive ekstrapyramidale bivirkninger (EPS) end de konventionelle antipsyko- tika og formentlig tilsikrer en bedre fastholdelse i behandlingen [1, 3, 4]. Det kan derfor ikke undre, at denne præparatgruppe har fået så stor en udbredelse i netop de velstillede lande, der har råd til at betale de øgede medicinomkostninger. Der mangler fortsat undersøgelser, der grundigt vurderer de samlede samfundsøkonomiske omkostninger af behandlingen. De undersøgelser der foreligger, tyder dog på, at det samlet set i det mindste er udgiftsneutralt [1].

Selv om der er klart færre EPS ved anvendelse af de nye andengenerationsantipsykotika, kan de fleste i større eller mindre grad fremkalde disse bivirkninger. Således også Ziprasidon. Det gælder både for akatisi og andre EPS, men stadig på et væsentlig lavere niveau end for de konventionelle antipsykotika. Det er dog ikke ligetil at generalisere fra de randomiserede undersøgelser til den kliniske hverdag: Der er ingen eller meget få resultater fra undersøgelse af særlige patientgrupper. Det gælder især børn, unge, ældre (+65 år), kvinder og patienter med komorbide somatiske lidelser. Disse grupper bør behandles med særlig stor forsigtighed, dvs. lav begyndelsesdosis, langsom optrapning, tæt observation for uventede og/eller nye bivirkninger. Hvis og når sådanne bivirkninger opstår, skal man huske at anmelde dem til myndighederne. Det rapporterede tilfælde af ikke-generaliseret dystoni i begyndelsesfasen af den medikamentelle behandling af en 16-årig pige illustrerer dette. Da dystoni især ses i begyndelsen af en antipsykotisk behandling eller under optrapning, kunne det formentlig være behandlet med tilføjelse af antikolinergika, dosisreduktion og langsommere optrapning end normalt rekommanderet til voksne, dvs. uden man havde behøvet at seponere behandlingen.