Skip to main content

Bo Jacobsen rejser en række spørgsmål, som i tidens løb har givet anledning til mange diskussioner mellem kirurger og infektionshygiejnikere. Det er ikke muligt at svare detaljeret på dem inden for den tildelte spalteplads. I stedet vil jeg henvise til den nye nationale standard for perioperativ infektionsprofylakse, som besvarer mange af de spørgsmål, Bo Jacobsen rejser [1]. Standarden er udarbejdet af et panel af eksperter, heriblandt to velrenommerede kirurger. Der kan også findes nyttig information i to andre standarder, som omhandler håndhygiejne og rengøring [2, 3]. I standarderne er bl.a. også angivet, hvad evidensen er for de enkelte krav/anbefalinger.

De fleste krav, som vedrører Bo Jacobsens første serie af spørgsmål bygger på kvalificerede faglige skøn (evidens i kategori II). Kun få er dokumenteret i klinisk kontrollerede forsøg (evidens i kategori I). Det ville selvfølgelig være ønskeligt, hvis den perioperative infektionshygiejne i større omfang var dokumenteret i gode klinisk kontrollerede forsøg, men på det punkt adskiller den sig næppe fra anden klinisk praksis, hvor beslutningsgrundlaget også i de fleste tilfælde er et kvalificeret fagligt skøn.

Hvad angår Bo Jacobsens sidste spørgsmål tror jeg egentlig, at det bedst kan besvares ved »onkel-testen«. Evidens eller ej: Hvem vil have opereret sit hernie, måske endog med indsættelse af Prolene-net, på en operationsstue, hvor der umiddelbart forinden er incideret en stor absces med stafylokokker, uden at stuen er rengjort mellem de to operationer? Det svar giver vist sig selv.

Selvom standarderne ikke giver svar på alle spørgsmål, og selvom krav og anbefalinger langtfra altid er optimalt dokumenteret, er de vores aktuelt bedste bud på god hygiejnisk praksis. De udgør et godt fælles arbejdsgrundlag for klinikere og infektionshygiejnikere, når de i samarbejde skal fastlægge det nødvendige og tilstrækkelige hygiejniske niveau på operationsstuer. I sagens natur er man ofte nødt til at have en bred sikkerhedsmargin, hvilket af klinikere godt kan opleves som et irritationsmoment i en travl arbejdsdag. Denne margin kan kun indsnævres ved tilvejebringelse af mere videnskabelig dokumentation. Ansvaret herfor hviler både på klinikere og infektionshygiejnikere.


Referencer

  1. DS 2451-5. Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren - Del 5: Krav til perioperativ infektionsprofylakse, 1. udgave. København: Dansk Standard, 2001.
  2. DS 2451-2. Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren - Del 2: Krav til håndhygiejne, 1. udgave. København: Dansk Standard, 2001.
  3. DS 2451-10. Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren - Del 10: Krav til rengøring, 1. udgave. København: Dansk Standard, 2001.