Skip to main content

Svar:

Farmaceut Elisabeth Thomsen, Lægemiddelstyrelsen, København. E-mail: et@dkma.dk

1. nov. 2005
1 min.

Dansk Selskab for Apopleksi har opfordret Lægemiddelstyrelsen til at revurdere de nye vejledninger vedrørende tilskud til clopidogrel. Lægemiddelstyrelsen og Medicintilskudsnævnet har på denne baggrund på ny drøftet de vejledende kriterier for enkelttilskud til clopidogrel.

Medicintilskudsnævnet har herefter indstillet, og Lægemiddelstyrelsen besluttet, at ændre kriteriet for tilskud til sekundær profylakse af apopleksi/TCI-patienter med acetylsalicylsyre (ASA)-intolerans, så der kan bevilges enkelttilskud til clopidogrel til disse patienter, uanset om de tåler dipyridamol. Det er fortsat muligt at få enkelttilskud til dipyridamol til patienter med ASA-intolerans.

De vejledende kriterier for enkelttilskud til clopidogrel og dipyridamol kan sammen med begrundelsen for ændringen ses under Officielle meddelelser, bagerst i dette ugeskrift.