Skip to main content

Svar

Professor Peter Skinhøj, Epidemiklinikken, H:S Rigshospitalet. E-mail: peter.skinhoej@rh.hosp.dk

31. okt. 2005
2 min.

Læge Niels C. Heebøll-Nielsen undrer sig - med rette - over en anonym udtalelse i et reklamefinansieret nyhedsblad om rejsemedicin.

Udtalelsen falder i en artikel, hvori omtales to mulige eksempler på, at Creutzfeldt-Jakobs sygdom kan være overført ved tidligere blodtransfusion, hvorfor der også i nogle lande er indført restriktion over for donorer, der har boet i England eller Frankrig før 1996 og indført krav om leukocytfrafiltrering i donorblod.

Selvom der ved profylaktiske behandlinger til raske personer må stilles overordentlige store krav til produkternes sikkerhed, er der absolut ingen evidens for, at de stærkt oprensede gammaglobulinpræparater skulle kunne indeholde de prioner, der medfører Creutzfeldt-Jakobs sygdom. Gammaglobulin har været anvendt i mere end 50 år og yder fortsat god beskyttelse mod hepatitis A-infektion.

Valget mellem vaccination og gammaglobulin til ulandsrejsende med behov for hepatitis A-beskyttelse bør derfor bestå i en konkret vurdering af rejsens varighed og ønske om vedvarende beskyttelse ved fremtidige rejser.

Gammaglobulin beskytter fra indgivelsesdagen i tre til fem måneder, afhængig af dosis. Vaccination beskytter efter ca. ti dage, og ved to vaccinationer holder beskyttelsen sig formentlig i mere end 20 år.

Prisforskellen er til gengæld også betragtelig. Eksempelvis 190 kr. for 2 ml gammaglobulin mod 2 ´ 560 kr. for vaccination i Rigshospitalets Rejseservice.

Ved kortere engangsrejser til et uland er gammaglobulin derfor ikke obsolet, men fortsat et sikkert og økonomisk fordelagtigt valg.