Skip to main content

Jeg har med glæde noteret Møller og kollegers interesse for min artikel. De ønsker en mere nuanceret debat om årsagen til den lave anvendelse af insulinpumper i Danmark, hvilket jeg finder nyttigt.

De fleste nuancer som her nævnes, er allerede diskuteret i artiklen [1]. Bl.a at HbA1c ved pumpebehandling reduceres mindre, end man kan ønske sig. Men dog trods alt tilstrækkeligt til, at en markant reduktion i forekomsten af diabetiske senkomplikationer kan forventes [2]. En anden mulig årsag til det lave antal pumper i DK er en naturlig bekymring pga. de ganske få, men svære og uheldige komplikationer ved behandlingens introduktion i 80'erne. At insulinpumpebehandling er dyrere er ligeledes et diskussionsområde i min artikel.

Herefter fremfører Møller et al metodologiske mangler ved de foreliggende studier af pumpebehandlingens effekt på HbA1c. Hertil kan anføres, at det faktum, at pumpebehandling er testet mod en række forskellige typer insulin-regimer, ikke nødvendigvis gør disse »suboptimale«. Selektionsbias for de pumpebehandlede patienter som årsag til fejlfortolkning af resultaterne forekommer næppe, da studierne som nævnt alle er randomiserede [2]. Desuden kan anføres, at analoginsuliner (hverken hurtigtvirkende eller langsomtvirkende) i optimerede injektionsregimer ikke har resulteret i lavere HbA1c end traditionelle insuliner. Det er sandt, at de langsomtvirkende analoginsuliner endnu ikke er testet mod insulinpumper. Desuden savnes der yderligere studier af effekten af insulinpumper i andre patientgrupper end traditionelt undersøgt - f.eks. svært dysregulerede unge diabetespatienter, hvor effekten måske viser sig at være endnu bedre.

Jeg er helt enig med Møller et al i, at insulinpumpebehandling formentlig fortsat kun vil være den mest ideelle behandlingsform til et mindretal af type 1-diabetikere. Hvor stort dette mindretal bør være, er jeg dog uenig med forfatterne i. Møller et al mener, at insulinpumper kun bør anvendes som en »allersidste udvej«. Ingen foreliggende studier kan afgøre, om det rigtige antal pumpebehandlede patienter er så få, som Møller et al mener, eller de nu seneste tal fra USA oplyst på dette års amerikanske diabeteskongres: 200.000 pumpebehandlede i USA svarende til 20% af patienterne. Min mening er at den holdning til anvendelsen af insulinpumpebehandling, som Møller et al fremfører, er utidssvarende restriktiv. Det gælder desværre, at den gennemsnitlige HbA1c på alle landets afdelinger er for høj, hvorfor alle midler må være til rådighed for at nedbringe den.

Manglende ekspertise som medvirkende årsag til det lave antal insulinpumpebrugere er ikke en påstand jeg »efterlader læseren med«, men et objektivt resultat af min spørgeskemaundersøgelse, hvor 35% af afdelingerne selv anfører dette svar.

Et helt andet aspekt ved behandlingen, som hverken er nævnt i min artikel eller af indlægsskriverne, er den potentielt bedre livskvalitet ved insulinpumpebehandling. Her kan nævnes et studium af behandlingen hos amerikanske diabetesbehandlere, som selv har type 1-diabetes: blandt disse anvender 50% insulinpumpe [3].

En MTV-rapport til belysning af pumpebehandlingens effekter vil være på sin plads. De forslag jeg kommer med i artiklen vil under alle omstændigheder være relevante. Nemlig at der skal findes en anden finansiering af pumpebehandlingen i Danmark, så landets type 1-diabetikere stilles lige om de bor i Gentofte eller Aalborg, og at der udarbejdes landsdækkende guidelines for, hvilke patienter der kan tilbydes behandlingen. En gruppe nedsat af Dansk Endokrinologisk Selskab udkommer i øvrigt inden for de næste måneder med forslag hertil, som også inkluderer forslag om pumpekurser for diabetesbehandlere. Det vil glæde mig, om Møller et al herefter vil deltage i det omfattende arbejde med at lave en decideret MTV-rapport.


Referencer

  1. Nørgaard K. Anvendelse af insulinpumper i Danmark. Ugeskr Læger 2003;165:2380-2.
  2. Pickup J, Mattock M, Kerry S. Glycaemic control with continuous subcutaneous insulin infusion compared with intensive insulin injections in patients with type 1 diabetes: meta-analysis of randomised controlled trials. BMJ 2002;324:705-8.
  3. Graff MR, Rubin RR, Walker EA. How diabetes specialists treat their own diabetes: findings from a study of AADE and ADA memberships. Diabetes Educ 2000;26:460-7