Skip to main content

Svenske akutlæger uddannes på Sjælland

Greater Copenhagen Region - dvs. Sjælland og Skåne - er gået sammen om uddannelse af speciallæger i akutmedicin. Svenske læger, forstås. Som uddannes i Danmark.

31. maj 2016
1 min.

Et egentligt speciale i akutmedicin eksisterer ikke i Danmark, men det forhindrer ikke Region Hovedstaden og Region Sjælland i at uddanne nogle. De kommer bare fra Sverige.

Det fremgår af et nyt samarbejde i Greater Copenhagen Region, som omfatter Sjælland og Skåne.

Ifølge svt.se mangler Skåne uddannelsespladser inden for anæstesi og intensiv behandling, men det problem løses fra efteråret ved, at hospitaler på Sjælland står for uddannelsen af de svenske læger i de to discipliner.

Samarbejdet starter til efteråret og fortsætter i ni år, fremgår det. I første omgang kommer det til at omfatte seks svenske læger om året.

I forvejen lader Region Sjælland en række læger uddanne i akutmedicin i Sverige, som så siden er garanteret jobs i Danmark.

Læs også: Advarer mod svensk akutuddannelse