Skip to main content

Svenske Halmstad lokker københavnske medicinstuderende

Journalist Bente Bundgaard, bbu@dadl.dk

13. jun. 2008
4 min.



HALMSTAD - Egentlig kan man godt forstå den lille håndfuld studerende, som søgte til denne mellemstore kystby mellem Malmö og Göteborg, da det blev muligt at komme i 9.-semester-klinikophold der.

Der er vand. Der er sand. Lige nu er der sommer. Og allervigtigst i denne sammenhæng er der et hospital med god plads til nysgerrige studerende, hvor man ikke risikerer at drukne i mængden men får masser af opmærksomhed og mulighed for at komme til at lære.

For resten får man også gratis mad, bolig og transport - det tager to timer med toget at rejse mellem København og Halmstad.

Alligevel var der nervøsitet på Københavns Universitet, da de første 12 pladser blev slået op. Ville der overhovedet være nogen interesse for at komme til den svenske provins? Ville det kun være studerende med svensk oprindelse, som søgte? Ville man blive nødt til at tvangsudskrive nogle studerende til pladserne i Sverige?

»Heldigvis var der flere, som søgte, end der var pladser«, siger lektor, dr.med. Jørgen Olsen, som er studieleder på medicinstudiet.

Nærmere betegnet var der 16 ansøgere til de 12 pladser, og der var en skønsom blanding af nationaliteter - faktisk er der en enkelt norsk studerende blandt de første, der snart er færdige med deres tremåneders ophold i Halmstad. Fire er danske og resten svenske.

Hvorfor Halmstad?

Det er første gang, Københavns Universitet sender 9.-semester-medicinstuderende i klinikophold i Halmstad. Og årsagen er den såre enkle, at der ikke var nok pladser at finde i Region Hovedstaden og Region Sjælland. Eller i Skåne for den sags skyld.

Hvad angår klinikopholdene på andre semestre, er der ikke p.t. de samme problemer - opholdene er kortere og kan nemmere passes ind. Men for de tre måneders sammenhængende ophold på 9. semester var der et akut problem, og det tegner ikke til at aftage foreløbig - snarere tværtimod. For de mange sammenlægninger og centraliseringer, det danske sygehusvæsen oplever i øjeblikket, reducerer faktisk mulighederne for de studerende.

»Vi ser det især inden for kirurgien. Der er færre og større afdelinger men samlet set færre pladser til de studerende«, siger Jørgen Olsen.

Og det er ikke det eneste problem.

»Vi ser også, at den ikkeakutte kirurgi bliver sammedags-kirurgi. Der er en masse operationer, og så går patien-terne hjem. Der er færre at tage ud til undervisningssituationer, fordi det foregår lidt mere samlebåndsagtigt«, siger han.

»Det er blevet sværere at finde steder, hvor de studerende kan komme til at se det, de skal se«.

Godt for imaget

Det nye samarbejde løste således et akut problem på den danske side af Øresund, men det opfylder også et behov på den anden side.

»Vi skal rekruttere nye læger. Og der må vi kunne skille os ud. Vi vil gerne gøre os kendt som et godt uddannelses- og forskningssted«, siger MD, PhD Anna Nilsdotter fra hospitalets afdeling for forskning og uddannelse, som er koordinator på projektet.

Det spiller også ind, at Sverige står midt i en debat om en strukturreform, der lidt minder om den, Danmark netop har været igennem. Skal der dannes nye regioner? Og i givet fald med hvilke grænser?

Her vil Halland, hvor Halmstad ligger, gerne forblive en enhed, og det hjælper på argumentationen, hvis man har et kendt og velanskrevet hospital med universitetsstuderende.

Der er da heller ikke nogen tvivl om, at det svenske hospital ser samarbejdet med Københavns Universitet i et langsigtet perspektiv.

»Vi vil gerne blive gode til dette her. Og på sigt vil vi gerne have flere studerende [fra Danmark, red.]«, siger hun.

Halmstad-hospitalet har da også gjort en del ud af at imødekomme deres behov. Det svenske uddannelsessystem er ikke som det danske, og klinikophold på tre måneder findes ikke. Det skulle etableres.

Det er desuden en del af aftalen, at seks af hospitalets overlæger er blevet kliniske lektorer og således varetager de danske studerendes undervisning - de får »danske« penge for den del af deres arbejde.

Og det har været tidkrævende at informere internt.

»Vi har skullet forklare f.eks. for sygeplejerskerne, at nu kom der nogle danske studerende, som skulle lære sig det, som en svensk sygeplejerske kan. Men det har været en fordel også, for det har betydet, at man har arbejdet sammen«, siger Anna Nilsdotter.

»Det eneste var, at nogen blev lidt urolige for, hvem der havde ansvaret«, siger hun.

Tesen er dog, at den slags er begyndervanskeligheder, som vil blive løst, efterhånden som samarbejdet udvikler sig. Det håber svenskerne tydeligvis, at det gør - og ikke bare på den måde, at der kommer flere studerende.

Det første hold er nu på vej tilbage til København igen efter de tre måneder i Halmstad. Og det lyder som om, at hospitalet ikke ville have noget imod at se dem igen.

»Måske søger de turnus her. Måske søger de specialistuddannelse her«, som Anna Nilsdotter siger.

Men alt det er muligheder - eller risici, alt afhængig af perspektivet. Foreløbig er aftalen med Halmstad indgået for fem år.