Skip to main content

Camilla Gibb

New York: Penguin Press, 2006.

338 sider. Pris: ca. £ 6 (paperback, www.amazon.co.uk).

ISBN 1-59420-084-x

En lille pige, Lilly, efterlades engang i 1960'ernes Marokko i lokale bekendtes varetægt af sine omflakkende britiske hippieforældre. De vender dog ikke tilbage, og det viser sig nogle uger senere, at de er blevet myrdet. Hun opdrages hos lærde muslimer og drager siden ud på en lang pilgrimsrejse på tværs af Nordafrika til hjemstedet for en beundret muslimsk helgen. I byen Harar i Etiopien vil man ikke vide af den hvide farenji, fremmede. Som tjenestepige hos en fattig enlig mor begynder hun nu at oplære dennes tre børn i den hellige skrift, Koranen. Uden bøger - Lilly kan sin koran udenad - og uden opbakning har hun succes og får efterhånden samlet en skoleklasse.

Lokalmiljøet i en provinsby i de sidste år af kejser Haile Selasies forstokkede regime beskrives nænsomt og detaljerigt. Der er mistænksomhed mellem etniske grupper med forskellig hudfarve, mellem de lokalt dominerende muslimer og de nationalt dominerende koptisk-kristne, mellem by og land, rig og fattig, mellem mænd og kvinder og ikke mindst mellem kvinder underlagt traditionelt flerkoneri. Det ender i en altødelæggende indre konflikt og nabokrig med Eritrea og Somalia.

Den aldrende kejser erstattes af et udueligt marxistisk regime. Tørke og folkemord dræber og lemlæster en million og driver tusinder på flugt. Den gamle civilisation går i opløsning. Trofast mod sin hårdt vundne identitet bliver Lilly i London leder af et kontor for en bølge af etiopiske flygtninge. Her forsøger hun at bringe adskilte familier sammen og får derved en erstatning for mangel på egen familie. Selv leder hun - forgæves - efter sin elskede, en lokal læge, som sendte hende ud i sidste øjeblik.

Det er lykkedes Camilla Gibb, ph.d. i antropologi fra Oxford, at holde sammen på dette materiale i en roman, hvor læseren spændt følger hovedpersonen på hendes odyssé i søgen efter en identitet. Det, som gør bogen anbefalelsesværdig i en kollegial kreds, er velbeskrevne situationer, såsom da Lilly uventet er deltager i en kvindestyret ceremoniel omskæring og infibulation af de to piger, hun ellers underviser - hun fik samme generøse tilbud om omskæring men afslog.

Og beskrivelsen af en tidligere universitetslærer, som lider under følger af uforskyldt svær mishandling og tortur begået af sine landsmænd. Selv efter at familien er samlet i London, kan han i flere år knap klare kontakten med børnene, slet ikke arbejde grundet depression, angst for at træffe valg og søvnløshed. Socialt samvær er ensbetydende med, at man tygger kat, en plante med euforiserende virkning, et misbrug, som har fulgt med flygtningestrømmen til Europa. Endelig er der beskrivelsen af den massive barriere over for fremmede, som også en udsendt hjælpearbejder vil være op imod.