Sygehus, læger og to kommuner i fælles kampagne: Sluk smøgen!

»Goddag Nielsen, har du hørt om det tilbud, vi kører for rygere for tiden?«

»Næh ...«.

»Tilbuddet gives til alle rygere, der indlægges eller er i ambulant forløb. Vi kan tage en samtale om rygestop, og hvis du har lyst, kan du tage et rygestopkursus. Nu kan du jo ikke ryge, mens du ligger her, så hvorfor ikke holde helt op?«

Noget i den retning kan rygere forvente at blive mødt med på Regionshospitalet Silkeborg, Skanderborg Sundhedscenter og Hammel Neurocenter i de næste to år. Og det er ikke de eneste steder, der vil blive gjort en systematiseret indsats. Også hos de praktiserende læger i Silkeborg og Skanderborg Kommuner vil patienter få en seddel i hånden suppleret med gode råd, information og opfordringer ...

Det handler alt sammen om et storstilet forebyggelsesprojekt, der skal omfatte Silkeborg og Skanderborg Kommuner, regionshospitalet, de praktiserende læger, apoteker mv. Og projektet skal give resultater, for succeskriterierne er ambitiøse: Der skal ske et samlet fald i tobaksforbruget på næsten en tredjedel, der skal være mindst fire procent færre rygere, når de to år er gået, og mindst en fjerdedel af deltagerne i afvænningskurser skal være røgfri efter et år. Men ud over disse konkrete mål er der alt det, der også får betydning, når det toårige projekt er forbi:

Tobaksområdet skal fremover prioriteres højt i kommunernes sundhedspolitik og i diverse handleplaner, og de parter, der er med i projektet, skal opbygge et styrket samarbejde og netværk om indsatsen mod tobak. Der skal være information om hjælp til afvænning i forbindelse med øvrig rådgivning i kommunerne, på hospital, blandt praktiserende læger, osv., og også virksomheder og uddannelsesinstitutioner skal tilbyde vejledning og hjælp til rygestop. I alle 5.- og 6.-klasser i de to kommuner skal der informeres om det skadelige i rygning, og forældre til børn i 5.-7. klasse skal have information om rygning og forebyggelse ved forældremøder, temamøder osv.

Indsatsen over for børn og unge er ren forebyggelse. Sundhedsstyrelsen offentliggjorde i 2006 en undersøgelse, der viser, at mange begynder at eksperimentere med rygning, når de er 12-13 år gamle. I løbet af projektperioden skal alle elever på de to klassetrin derfor have undervisning af sundhedsplejersker og rygestoprådgivere, og Regionshospitalet Silkeborg vil stille sygeplejersker og læger til rådighed til temadage.

23.000 rygere i de to kommuner

»Tallene er jo skræmmende«, siger chefkonsulent for sundhedsplanlægning, Dorte Mørbak, Skanderborg Kommune.

»Tobaksrygning koster omkring 16.000 liv hvert år i Danmark, og det er næsten en fjerdedel af samtlige dødsfald. Dertil kommer, at rygning hvert år medfører antageligt 2,5 mio. fraværsdage, fordi rygere har et betragteligt større sygefravær end ikkerygere. Rygning medfører desuden hvert år 2,5 mio. kontakter til praktiserende læger og 150.000 indlæggelser på sygehus. Hvis vi omregner de direkte omkostninger på grund af tobaksrygning i hele Danmark til Silkeborg og Skanderborg Kommuner, svarer det til, at de to kommuner årligt bruger 63,5 mio. kroner i samfundsmæssige omkostninger som følge at rygning. Disse penge kunne bruges bedre, og derfor er penge til forebyggelse givet godt ud«.

Dorte Mørbak har været tovholder i det forberedende arbejde sammen med konsulent i Silkeborg Kommune, Michael Andersen. Derudover har Søren Erik Pedersen, formand for Sundheds- og Handicapudvalget i Skanderborg Kommune, spillet en vigtig rolle på den politiske front.

I Silkeborg og Skanderborg Kommuner er der cirka 23.000, der ryger hver dag. Det er cirka hver fjerde voksne indbygger. Men projektet skal også handle om passiv rygning. I Silkeborg Kommune viser en undersøgelse, at der dagligt ryges hjemme hos en femtedel af kommunens voksne med børn under 15 år.

»Projektets overordnede mål er at reducere antallet af rygere ved at sætte fokus på forebyggelse, hjælp til rygeafvænning og udbredelse af røgfrie miljøer. Tobaksforebyggelse skal tænkes naturligt ind i alle sammenhængende patientforløb på sygehus, ved praktiserende læger, sundhedsplejersker, tandlæger, kommunale sagsbehandlere osv. Endelig skal medarbejdere ved kommunerne og hospitalet have større kompetencer, så de kan blive bedre til at motivere«, siger Dorte Mørbak.

Hvad kan lægen gøre?

Mange patienter forventer, at deres praktiserende læge tager emnet rygning op med dem. Det mener Lene Agersnap, der er praksiskonsulent og praktiserende læge i Ry. Hun sidder i styregruppen for det toårige projekt, og hun er ikke i tvivl om, at der kan gøres en stor indsats i de praktiserende lægers konsultationer:

»Det, jeg godt kan lide ved projektet, er, at man her får fat i folk fra forskellige vinkler. Apoteksassistenten kan fange en anden type kunder, end jeg kan, og derfor er det vigtigt med den store bredde i projektet. Som læger har vi et detailkendskab til vore patienter og kan sætte ind på den rigtige måde. Jeg har en patient, som jeg lige knipser på skjortens brystlomme, hvor der er 20 Cecil, og så ved han godt, hvad jeg mener. Han skal drilles lidt. Nogle skal have det direkte og andre mere indirekte. Vi kan også vurdere, hvornår det er klogest at sige noget. Hvis forældre for fjerde gang kommer med et barn med astmatisk bronkitis, er de måske mere modtagelige for en snak om, at de bør gøre deres hjem røgfrit«.

Lene Agersnap mener ikke, at henvendelserne skal være moraliserende. Der skal gives information, og så kan patienterne forholde sig til det:

»Vi skal jo ikke være spejderførere, men vi skal tage det op som naturligt, fordi det er vores pligt som læger. Derfor skal vi heller ikke have berøringsangst, og vi skal ikke være bange for at tage det op, når vi kan se, at der er et vindue på klem, så det er muligt at nå patienten med budskabet. Det bliver nemmere nu, når der som følge af projektet bliver noget konkret, som vi kan tage udgangspunkt i; for eksempel en folder eller en seddel, vi kan udlevere. Når vi kan være konkrete og henvise til et rygestopkursus, bliver det mere end en løs snak«.

Uddannelse af rådgivere

Budgettet for de to års projekt er på cirka 1,6 mio. kroner, og en del af dem skal gå til en fastansat projektleder. Desuden skal der uddannes rådgivere i rygestop, og de skal fortsætte med deres indsats efter de to års projekt og blandt andet gennem netværk fastholde fokus på området.

Aktiviteterne planlægges netop nu, og i maj 2007 går det hele i gang.

Og motivationen skulle være til stede: En undersøgelse viser, at næsten halvdelen af dem, der ryger dagligt i Skanderborg og Silkeborg Kommuner, gerne vil holde op. Undersøgelsen viser også, at mellem en tredjedel og halvdelen gerne vil have hjælp til at holde op. Og den hjælp kan de altså få i de to kommuner de i kommende to år.

Fakta

Rygeprojektet i Silkeborg og Skanderborg Kommuner skal gennem forskellige former for indsatser rettes mod tre målgrupper: Befolkningen generelt, gravide samt kronisk syge med for eksempel rygerlunger, astma, hjerte-kar- sygdomme.
Der skal være forebyggelse i skolerne og henvisning til rygestopkurser overalt i kommuner, på arbejdspladser, på uddannelsessteder, ved lægerne og på sygehusene.
Der skal uddannes rådgivere i rygestop, der kan give den enkelte konkret støtte.
Det forventes, at cirka 2.400 patienter årligt vil tage imod motiverende støtte ved indlæggelse. Sygehuset informerer kommune og praktiserende læge i udskrivningsbrevet, så indsatsen for rygestop kan følges op.
Praktiserende læger skal informere og udlevere skriftligt materiale, der kan henvise til rygestopkurser mv.
Succeskriteriet er fire procent færre rygere, et fald på tobaksforbruget på cirka 29 procent og flere områder med rygeforbud, der kan sikre to færre sygedage pr. ryger på årsbasis. Desuden skal hver fjerde deltager i rygestopkursus være røgfri efter et år.
Silkeborg og Skanderborg Kommuner betaler de 1,6 mio. kroner, projektet vil koste. Derudover betaler Regionshospitalet Silkeborg en del af projektleder Rikke Gjellerods løn.