Sygehus på randen af tiden

Januarsolen ligger lavt og kaster milde stråler ind over det flade og våde Nordjylland. Bussen arbejder sig gennem landskabet og når til Brovst mellem Limfjorden og Vesterhavet. Der er ikke mange mennesker på gaden. Et par stykker spiser drømmekage hos bageren.

Sygehuset på bakken bag busstationen er muret med røde sten, lidt knopskudt og i to etager. Indenfor er der en stemning af venlig effektivitet.

Sygehusets 50 internmedicinske senge er på nær nogle få undtagelser optaget af ældre patienter, ofte med flere diagnoser. Sygehuset er en afdeling under Medicinsk Center på Aalborg Sygehus.

En del af de indlagte er lokale og gamle kendinge; 75 procent af de indlagte kommer fra Jammerbugt Kommune. Mange er kommet akut og henvist til Brovst via den centrale visitering i Aalborg. Andre er kommet via vagtlæge og praktiserende læge. Og så er der den type, der har en aftale om, at de kan ringe, hvis de bliver dårlige, så sender sygehuset en ambulance ud og henter dem. Det er især ældre med fremskreden kræft, og som har været indlagt på sygehuset før.

Det er lokalt, det er småt, det er trygt. Men det er også slut.

For snart skal sygehuset lukke. Indtil videre er det især den lokale presse, der har gjort personalet medievant i en grad, de gerne havde været foruden. For personalet beklager lukningen. Håber, at politikerne ikke vedtager embedsmændenes planer. Men tror nok, at det går sådan, at sygehuset drejer nøglen om ved næste årsskifte.

Brovst Sygehus er bare et af i alt seks sygehuse eller sygehusafdelinger, der i løbet af de kommende år skal lukke. Region Nordjylland har ikke uden lune døbt sin sygehusplan 7-9-13-planen. Går det efter den, betyder det store omvæltninger. Og de kommer i 07, 09 og 13. Brovst Sygehus anses for sammen med Terndrups og Nykøbing Mors' sygehusafdelinger at høre til i første hug.

Specialiseringens sejrsgang?

Stemningen på lægekontorerne er blandet. Lægerne forstår godt lukningen. Og så alligevel ikke.

»Vi ligger i top, både hvad angår tilfredse patienter og tilfredse ansatte. Men specialiseringen har gået sin sejrsgang«, siger administrerende overlæge, kardiolog Ebbe Steinmetz. Han fortsætter:

»Jeg går ikke mod faglige råd og forvaltningens indstilling. Men jeg synes ikke, at strukturreformen er særlig ældrevenlig. De fleste af vore patienter vil opleve det som en reduktion i servicen. De får længere til sygehuset. De føler sig fremmedgjorte på de store sygehuse. Og så bliver de udskrevet tidligere, end de synes er rimeligt«.

»Brovst Sygehus er et dejligt og velfungerende sygehus«, siger lægernes tillidsmand, sygehuslæge Kaj Sørensen.

»Vi er ikke modstandere af, at specialafdelinger skal tage sig af det specielle. Det er vi meget opmærksomme på, og vi ringer tit til speciallægerne inde i Ålborg. Men der er så meget, der er almindeligt, og det giver ikke nogen mening, at speciallæger skal tage sig af det. Det er vi gode til her«, siger han.

Generalister er en uddøende lægetype

Sygehuset har ti læger. To speciallæger og otte sygehuslæger. Alle kalder de sig generalister.

De synes, at specialiseringen har taget overhånd i en grad, så det går ud over den type patienter, der kommer på Brovst Sygehus.

»Rigtig mange af vores patienter fejler mere end en ting. De har måske fem eller ti symptomer og diagnoser. Vi er generalister og favner bredt. Vi kan se, hvornår der skal visiteres til en specialafdeling, men vi sørger også for at tage os af de andre diagnoser. Dem er man knap så interesserede i på de specialiserede afdelinger, hvor man er fokuseret på det enkelte speciale. Den type patienter er det lille sygehus' force«, siger Ebbe Steinmetz.

De fleste synes tilsyneladende, at Brovst i dag er et godt og velfungerende sygehus. Der bliver ikke sat en finger på kvaliteten i behandlingen, som er et af mantraerne i sygehusplanen. »Brovst er et godt sygehus«, siger regionsdirektør i Region Nordjylland, Per Okkels. Også Per Christiansen, regionens sundhedsdirektør, kunne sådan set være medlem af sygehusets 1.000-tallige støttekreds:

»Jeg vil gerne sige, at jeg er stor tilhænger af Brovst Sygehus og deres måde at gøre tingene på«.

Alligevel er det de to, der har ført pennen i sygehusplanen. I overensstemmelse med de anbefalinger om akutbetjeningen, som Sundhedsstyrelsen angiver i sin akutrapport, der udkom kort før jul.

Ikke så akutte

Men hvorfor nedlægge et velfungerende sygehus?

Regionens argument er for det første, at generalister, som sygehusets læger er, er på vej ud. Der er ikke mange tilbage. Der kommer ikke flere til.

»De almindelige, brede medicinere findes næsten ikke mere. Vi står foran et generationsskifte. Lægerne på Brovst Sygehus er godt oppe i årene, og snart findes der ikke generalister, vi kan erstatte dem med. Derfor kan vi ikke have det med i planlægningen«, siger Per Christiansen.

»Vi bliver ofret i rationaliseringens navn«, siger Ebbe Steinmetz.

Det er der noget om. Kravet om effektivitet i sygehusvæsenet, som står som en ledetråd for sygehusvæsenet, kniber det nok med på Brovst Sygehus. Sygehuset har nu ikke længere indlæggelsestid end andre sygehuse med samme patienttype. Men Region Nordjylland har for mange medicinske senge. Det har Indenrigs- og Sundhedsministeriet beregnet. Derfor planlægger regionen at nedlægge hen mod 100 medicinske senge og omdanne dem til eksempelvis ambulante tilbud. Det vil berøre en typisk patient på Brovst Sygehus, forklarer Per Okkels.

»Akut er et relativt begreb. Der er en patienttype, der i dag bliver akut indlagt, som kan klares ambulant, hvis vi udbygger den dagmedicinske aktivitet. Det er patienter, der typisk har været smådårlige et par dage. Til sidst indlægger vagtlægen dem på sygehuset, fordi de ikke rigtig tør andet. Her bliver patienten undersøgt. Og så formentlig sendt hjem igen med en diagnose. Disse patienter vil vi i stedet kunne sende til undersøgelse på en dagmedicinsk klinik, hvor vi kan garantere, at vagtlægen kan få en tid til patienten næste formiddag«.

De patienter, der i dag bliver indlagt på Brovst Sygehus, vil fremover komme til Aalborg, Hjørring eller Thisted. Men lægerne på Brovst Sygehus ser det ikke som en forbedring.

»Jeg er bange for, at en stor del af vores patienter får en ringere service. På de centrale afdelinger får de en mere besværlig og langvarig udredning. Vi generalister er bedre til at udrede patienter, der fejler flere ting, fordi vi overskuer det hele på én gang«, siger Kaj Sørensen.

Men netop en hurtigere udredning, blandt andet af akutte medicinske patienter, er et af formålene ved at lave store fælles akutmodtagelser, siger Per Christiansen. Han erkender, at der ikke har været talt så meget om de ældre patienter i forbindelse med specialiseringen.

»Men vi er meget fokuserede på dem. Husk også på, at hele ideen med set-up'et i de nye akutmodtagelser sådan som Sundhedsstyrelsen skitserer dem, netop er at sikre, at patienterne , også dem med flere diagnoser, med det samme bliver udredt, fordi der er speciallæger samlet i akutmodtagelsen«, siger Per Christiansen.

Kommunerne skal tage over

Kommunerne har fået nye sundhedsopgaver, og det kan danne afsæt for, at de små samfund ikke drænes for sundhedstilbud i det nære. Det mener i hvert fald regionsformand Orla Hav (S). Han har meldt ud, at han meget gerne går i forhandlinger med kommunerne om at opbygge nogle fælles sundhedstilbud:

»Sygehusplanen, som den ligger nu, er en embedsmandsrapport, som politikerne endnu ikke har taget stilling til. Men jeg har lagt op til, at vi åbner en diskussion med kommunerne om, at de lægger deres nye sundhedsopgaver - forebyggelse og sundhed - på de sygehuse, der skal lukke. Regionen vil gerne støtte ved at drive visse regionale sundhedstilbud på det gamle sygehus. Det kunne være røntgen og laboratorium og i Nykøbing Mors' tilfælde, dialyse. Endelig kunne vi samle de praktiserende læger i lægehuse og dermed gøre det mere attraktivt for lægerne at slå sig ned der«.

Region og kommuner forhandler netop nu sundhedsaftaler, og et vigtigt punkt for regionen er en aftale om at benytte de sygehuse, der forventes at skulle lukkes, til sundhedsformål. Men lige nu er spillet om sygehusene i gang, og kommunerne, der for de flestes vedkommende er lodret imod lukningerne, har ikke sagt ja tak til dén dans. Men ifølge regionsdirektør Per Okkels er det bare munden, der siger nej, nej.

I hvert fald er der med Per Christiansens ord, »banet administrativt plads til det i forbindelse med forhandlingerne mellem kommuner og region om sundhedsaftaler«.

Undgå sivning

Lige her og nu er det vigtigt for sygehusets adm. overlæge, Ebbe Steinmetz, at undgå, at personalet lige så stille siver på grund af truslen om lukning, så sygehuset må lukke før tid.

Hans projekt er derfor, at hele personalet bliver, indtil nøglen endeligt drejes om. Midlet er at indgå kontrakter med hver enkelt ansat om, at de får ansættelse der, hvor de ønsker, når tiden er inde. Om det lykkes, ved han ikke. Men han tror det.

»Men jeg bliver til det sidste«, forsikrer han.

Brovst Sygehus

Akut medicinsk enhed under medicinsk center på Aalborg Sygehus

50 senge

Ambulatorium med kontrol og opfølgning

2.000 indlæggelser årligt

1.400 ambulante konsultationer årligt

138 ansatte, heraf ti læger

Koster 51 mio. kr. om året

Den allersidste dans

Klaverets toner danser rundt i sygehusets gule gange.

»Kan du ikke spille Den allersidste dans ...«, spørger administrerende overlæge Ebbe Steinmetz. Det kan han godt.

Organisten fra Biersted Kirke er glad, fordi sygehuset er ved at få bugt med hans genstridige lungebetændelse, så overlægens symbolske valg bliver udført med overskud.

Rasmi Krippendorf, som den spillende patient hedder, benyttede sig af fritvalgsordningen og valgte Brovst Sygehus.

Han bedyrer, at han befinder sig fint på sygehuset og gerne venter lidt med at blive udskrevet - også selv om der ikke er meget grønt islæt i maden, der kommer fra plejehjemmets køkken.Støtten

Det er langtfra første gang, at Brovst Sygehus er truet med lukning. Men formanden for sygehusets støtteforening, tidligere venstreborgmester i Brovst, Henning Mysager, anser Region Nordjyllands oplæg til en ny sygehusplan for den mest alvorlige nogen sinde.

»Vi er optimister af natur. Men jeg tror desværre ikke, at der er tvivl om udfaldet«.

Men han er dybt uenig i beslutningen om at lukke. »Lokalbefolkningen mister tryghed, nærhed og kvalitet, hvis sygehuset lukker«.

»På Brovst Sygehus er de gode til de ting, de kan. Og de kender deres begrænsning. Det er vigtigt for mig som patient«.

I støtteforeningens bestyrelse sidder tre forhenværende og en nuværende borgmester. Garvede politikere, der har lagt en speciel strategi for støtteforeningen.

»Vi tror ikke på stormøder og optog med plakater. Det vil ikke flytte noget. I stedet forsøger vi at påvirke regionspolitikerne ved at tale med dem«, siger han.

Støtten

»Vi er optimister af natur. Men jeg tror desværre ikke, at der er tvivl om udfaldet«.

Men han er dybt uenig i beslutningen om at lukke. »Lokalbefolkningen mister tryghed, nærhed og kvalitet, hvis sygehuset lukker«.

»På Brovst Sygehus er de gode til de ting, de kan. Og de kender deres begrænsning. Det er vigtigt for mig som patient«.

I støtteforeningens bestyrelse sidder tre forhenværende og en nuværende borgmester. Garvede politikere, der har lagt en speciel strategi for støtteforeningen.

»Vi tror ikke på stormøder og optog med plakater. Det vil ikke flytte noget. I stedet forsøger vi at påvirke regionspolitikerne ved at tale med dem«, siger han.