Sygehusdirektør: Lyt nu til patienterne

Dorthe Crügers far fik i marts sidste år en blodprop i hjertet. Han fik akut lagt en stent i en af kranspulsårene, men fik efterfølgende konstateret yderligere et område med åreforkalkning. Området var ikke egnet til endnu en stent, så Jørgen – som han hedder – blev automatisk indkaldt til mini bypassoperation.

Men, hov. Stop. Noget gik galt. Jørgen ønskede slet ikke en operation. Han bad derfor om en samtale med en læge, der kunne forklare om alternativer til en operation, inklusive muligheden for slet ikke at gøre noget. Lægen forklarede under samtalen om fordelene ved operationen uden på noget tidspunkt at forstå Jørgens ønsker og bekymringer.

»Lægen sagde intet forkert, men fokuserede på at forklare fordelene ved operation. Min far var til gengæld optaget af risikoen for alvorlige komplikationer eller risikoen for at dø under en eventuel operation. De talte simpelthen forbi hinanden«, forklarer Dorthe Crüger.

Hendes far på 74 år var opsat på ikke være en »dårlig« patient, som ikke fulgte lægens råd, så han aflyste først operationen, da han kom hjem.

»Min far har det godt i dag, og pointen er, at han måske hellere vil dø af en blodprop om nogle år end måske at dø under en operation nu. Og historien illustrerer, at vi som læger tror, at vi ved, hvad patienterne efterspørger. Men det viser sig, at ofte ønsker patienterne mindre indgribende og dermed billigere behandling, end den vi antog, de ønskede. Det skal vi som læger blive bedre til at se«, siger Dorthe Crüger.

Det skriger til himlen

Hun blev sidste år både formand for Kræftens Bekæmpelse og direktør på Sygehus Lillebælt og har fra begge stole kunnet konstatere en skæv og forkert måde at bruge ressourcerne på i sundhedsvæsnet. Efter hendes mening.

»Jeg bliver mere og mere opmærksom på, hvordan vi er blevet et system, som er behandlingsdrevet og stirrer blindt mod bl.a. at overholde behandlingsgarantier, som patienterne har ret til. Og så er det lige før, at man som patient også har pligt til tage i mod det, vi tilbyder«, siger Dorthe Crüger.

Et aktuelt og dugfriskt eksempel på den forkerte retning er ifølge Dorthe Crüger Danske Regioners forslag om et nyt medicinråd, der vil prioritere medicin efter, bl.a. hvor høj prisen er i forhold til effekten. Men det er både uordentligt, stærkt bekymrende og unødvendigt, mener Dorthe Crüger, for når man kigger på de seneste års tal for patienttilfredshed (LUP), »skriger det til himlen«, at vi hverken er gode nok til at inddrage patienterne eller oplyse om virkninger og bivirkninger ved medicinering, siger hun.

»Fra kræftområdet ved vi, at patienterne ikke forstår forskellen på behandling og forebyggende behandling eller efterbehandling. Langt de fleste patienter ønsker behandling med kurativt sigte for kræft, men mange har ikke fået muligheden for at forholde sig til, om de også ønsker den forebyggende efterbehandling, som reelt kun gør en forskel for relativt få, men mange gange har store bivirkninger. Her er det afgørende, at patienten har tillid til lægen, og at man som patient forstår fordele og ulemper ved de forskellige regimer. Og støttes af lægen, hvis man som patient vælger ikke at tage imod tilbuddet«, siger Dorthe Crüger.

Men skal succeskriteriet så være, at færre tager imod kemoterapi eller andre behandlinger?

»Målet er, at patienterne får den behandling, de ønsker, og ikke den, vi tror, de ønsker. I dag misforstår mange kræftpatienter behandlingen. Mange tror, at behandlingen, der skal forebygge tilbagefald, er en behandling, der gør dem raske. De har slet ikke forstået, hvor få der rent faktisk har gavn af sådan en forebyggende behandling. Hvis man er midt i 30’erne og har to små børn, så tror jeg, at de fleste vil tage imod næsten alt, uanset hvor lille gevinsten måtte være. Men hvis patienten er 78 år og har konkurrerende diagnoser, så kan det være, at beslutningen er en anden. Lige der, synes jeg, skal lægerne være bedre til at lytte til og læse patienterne«, siger Dorthe Crüger.

Pengene rækker

For nylig hørte Dorthe Crüger den britiske forsker Angela Coulter, der holdt tiltrædelsesforelæsning på Vejle Sygehus som adjungeret professor i patientinddragelse under Syddansk Universitet. Og her slog Angela Coulter ifølge Dorthe Crüger fast, at ved at lytte til, hvad patienterne virkelig efterspørger, kan systemet spare mange penge. Angela Coulter undersøgte forskellen på, hvad patienterne vælger, når de bliver stillet over for valget mellem planlagt kirurgi eller konservativ behandling, når det bl.a. handler om knæ, ryg og hofter eller valget mellem kemoterapi eller ingen kemoterapi.

»Undersøgelsen viser, at der kommer en reduktion i udgifterne på 20 pct., fordi patienterne vælger mindre indgribende behandling. Det er tankevækkende«.

Det er ikke, fordi hun vil skyde lægerne i skoene, at de bevidst og af ond vilje propper behandlinger ned i halsen på patienterne.

»Men vi har som system kastet for stor kærlighed på driftoptimeringer, effektivitet og garanti og al det, vi kan behandle for. Det er så vores fokus og det, vi måler på. Vi presses væk fra lægekunsten over mod ren lægevidenskab, og der går menneskedelen tabt. Og med de mængder spild og den overbehandling, jeg oplever, skal vi ikke hele tiden skal råbe på flere ressourcer. Hvis vi bliver bedre til at finde ud af, hvad patienterne virkelig efterspørger, og undgå unødvendige eller uønskede undersøgelser og behandlinger, er der gode chancer for, at pengene rækker«, siger hun.

Men hvis nu lægerne gerne vil inddrage patienterne, men ikke føler, at de har tiden til det?

»Men lægerne har tiden. Det tager ikke længere tid at finde ud af, hvad folk gerne vil have. Der er måske læger, der ikke synes, at patienterne er i stand til at tage beslutningerne. Men det er paternalistisk at tro, at vi ved, hvad der er bedst for patienterne. Det ved patienterne godt selv. Vi skal selvfølgelig stadig som læger vejlede og guide og motivere, men vi skal ind i en dialog om, hvad er det vigtigst for patienten«.

Er der ingen fare for, at patienterne fravælgerne behandlingen, fordi de føler sig tvunget til det, fordi behandlingen måske er dyr?

»Nej, og hvis det var sådan, skal vi læger gøre alt for at modvirke det. Og ingen valg er definitive. Hvis man siger nej til en operation og senere ombestemmer sig, skal man selvfølgelig have operationen«.

Hvad skal lægerne gøre anderledes?

»De skal være bedre til at lytte til patienterne og finde ud af at formidle reelle alternativer til standardbehandlingen. Og alternativet kan godt være ingenting. Det kan vi sagtens finde ud som læger, og omvendt kan patienterne sagtens selv finde ud af tage beslutningen om deres egen behandling«, siger Dorthe Crüger.