Skip to main content

Sygehuse kæmper for overlevelse

Journalist Helle Ib, helle.ib@get2net.dk

1. nov. 2005
10 min.

Det politiske forlig om en strukturreform har kastet landets sygehuse ud i en overlevelseskamp. I de fleste amter har man længe været i gang med at rationalisere, nedlægge sygehuse og samle specialer. Alligevel skaber den nye struktur usikkerhed mange steder:

Hvilke specialer bør ligge hvor? Lukker de små sygehuse, eller skal de tage sig af andre opgaver i fremtiden? Det er spørgsmål, som lokale politikere og læger stiller sig efter forsommerens politiske aftale om strukturreformen, der fjerner amterne til fordel for fem store sygehusregioner.

Reformen træder først i kraft i 2007, og det har efterladt nogle amter i et slags vakuum, hvor man er tilbageholdende med at tage drastiske beslutninger, der vil binde kommende regionsråd.

I Nordjylland, den mindste af de kommende fem regioner, forudser formand for amtets sundhedsudvalg, Karl H. Bornhøft (SF), at det kan blive vanskeligt at opretholde de nuværende tilbud - medmindre nordjyderne får tilført flere penge.

»Spørgsmålet er, hvordan vi som den mindste region kan have et sygehusvæsen som andre. Hvis vi ikke bliver kompenseret økonomisk, bliver vi nødt til at spare,« siger han.

I dag er der centralsygehusfunktioner i både Aalborg og Hjørring.

»Som en relativt lille region er det spørgsmålet, om vi kan bevare det to steder. Det er naturligvis en god service - men også dyrere end et sted. Jeg tror med sikkerhed, at der vil komme en diskussion af Hjørrings fremtid,« siger Karl H. Bornhøft.

Han tvivler på, om patientgrundlaget vil være stort nok til at bevare det specialiserede nordjyske sygehusvæsen. Som eneste region vil den nordjyske ikke råde over et universitetshospital.

»Der vil komme en diskussion af, om vi bliver nødt til at sælge ud af specialerne, og om vi kan opretholde akutfunktioner på de medicinske afdelinger. Det er demotiverende for sygehusene at stå med bekymringerne. Det mest kvælende af alt er usikkerheden,« siger udvalgsformanden.

Han hæfter sig dog ved, at regeringens top har tilkendegivet, at en central styring af specialerne og patientgrundlaget vil sikre fremtiden for nordjyderne.

Cheflæge Søren Christensen, Sygehus Vendsyssel, der tæller sygehusene i Skagen, Brønderslev, Hjørring og Frederikshavn, forklarer, at hver sygehus allerede er så specialiseret, at han regner med, de alle fire kan overleve i en kommende region. Hjørring er eksempelvis langt fremme, når det gælder forskning og behandling af brystkræft.

»Men med den centraliseringsbølge, som skyller ind over landet inden for blandt andet kræftområdet og hjerteområdet, kan vi risikere at komme i klemme. Det er et problem, hvis vi kun får de opgaver, som universitetssygehusene vil af med,« siger han.

De mindre sygehuse i yderområderne har i forvejen rekrutteringsproblemer, som formentlig ikke bliver mindre, hvis sygehusene som følge af den nye struktur kommer til at afgive attraktive opgaver.

»Der er læger, som tænker sig om en ekstra gang, før de søger en stilling. Ud over den akutte service skal vi også have de elektive områder, som kan tiltrække,« siger Søren Christensen.

Selv om han tror på, at de nordjyske sygehuse er i stand til at overleve, vil strukturreformen generelt gøre det lettere at lukke mindre sygehuse, vurderer han.

»Reformen vil accelerere udviklingen, og lokalbefolkningens mulighed for at blive hørt bliver mindre,« siger han.

Gigant-Skejby på vej

Mens de nordjyske sygehuse har fordelt specialerne rundt på sygehusene, tegner udviklingen i den kommende midtjyske region til, at to sygehuse bliver altdominerende:

Nemlig Sygehus Viborg og Skejby Sygehus ved Århus. Som en politiker udtrykker det om de mindre enheder på størrelse med sygehusene i Nykøbing Mors og Kjellerup:

»Sygehuse i den størrelse overlever nok ikke efter reformen.«

Nykøbing Sygehus har kun få funktioner tilbage og kan - ifølge Anton Toft (S), medlem af Viborg Amts Sundhedsudvalg - blive ofret helt, hvis Morsø Kommune bliver en del af den midtjyske region.

I Viborg Amt er der endnu ingen afklaring af, nøjagtigt hvor den nye regionsgrænse bliver trukket. To et halvt selvstændige sygehuse er allerede nedlagt, og kun Viborg og Thisted har både medicinske og kirurgiske afdelinger tilbage.

»Vi er i gang med at samle specialerne. Men jeg regner med, at de regionale sygehuse vil bestå med mange af de store specialer,« siger formand for sundhedsudvalget, Aage Koch-Jensen (K).

I Århus Amt er politikerne i gang med en plan, der i omfang og konsekvens formentlig vil overgå de umiddelbare følger af strukturreformen. Et politisk flertal har netop sendt to forslag til høring, der vil omdanne Skejby Sygehus til områdets absolutte mastodont. Ideen er at samle hovedparten af sygehusaktiviteterne ved Skejby, hvor der skal opbygges en hel hospitalsby. De forslag, der er i spil, indebærer for model A´s vedkommende, at Århus Amtssygehus sælges, og omkring to-tredjedele af aktiviteterne flyttes over til Århus Kommunehospital, mens den sidste tredjedel flyttes til Skejby. I den mest vidtgående plan, model D, flyttes både Århus Kommunehospital og Århus Amtssygehus til nyt byggeri ved Skejby.

Cheflæge for kommunehospitalet og amtssygehuset, der er fusioneret under navnet Århus Sygehus, er ikke bekymret ved udsigten til de store forandringer eller konsekvenserne af strukturreformen:

»Vi satser på at udvikle et effektivt sundhedsvæsen og lader os ikke bremse af, at noget måske skal laves om efter nogle år. Vi er ikke belastet af situationen,« siger cheflæge Anne Thomassen. Formand for amtets sundhedsudvalg, Carl Johan Rasmussen (S), er stemt for den omfattende model D for Århus-områdets sygehuse.

»Frem for at begynde at renovere kommunehospitalet tror jeg, at vi får mest ud af samle aktiviteterne ét sted,« siger han.

Selve strukturreformen får generelt ikke drastiske følger i det århusianske amt, vurderer Carl Johan Rasmussen. Dog vil tendensen gå i retning af færre akutafdelinger og mere vægt på planlagte behandlinger:

»Odder og Grenå vil det være hensigtsmæssigt at bevare som nærsygehuse, der kan tage sig af alt det, som ikke er specialiseret. Det vil sige forbehandling, efterbehandling, simple undersøgelser og så videre a la et sundhedscenter. Det vil være et niveau mellem den praktiserende læge og det højt specialiserede sygehus,« mener han.

Silkeborg Sygehus udgør et særskilt problem, fordi det i den nye region kommer til at ligge tæt på sygehusene i både Herning og Viborg, forklarer Carl Johan Rasmussen.

»Silkeborg er god til sit speciale inden for ortopædkirurgi, men jeg kan godt forestille mig, at man ikke bevarer akutfunktionerne i fremtiden,« siger han.

I Vejle Amt har politikerne i foråret - før regeringens strukturreform blev en realitet - besluttet at oprette forskningsbaserede centre på sygehusene i Fredericia og Kolding. Også på Horsens og Brædstrup Sygehuse skal der etableres et klinisk forskningscenter, der ikke blot skal kunne tiltrække internationalt eftertragtet arbejdskraft men også er et forsøg på at fremtidssikre sygehusene i en ny region.

Sønderjylland har taget tæskene

I Danmarks sydligste del venter man ikke store forandringer:

»Vi har nedlagt, hvad der skulle nedlægges, og taget al balladen med voldsomme lokale protester. Både med hensyn til akutfunktioner og samling af specialer har vi fremtidssikret den sønderjyske sygehusstruktur,« siger Helge M. Lauritzen (V), formand for sundhedsudvalget i Sønderjyllands Amt. Som led i rationaliseringerne samles akutoperationerne primært på sygehuset i Aabenraa og de planlagte operationer i Sønderborg, mens Tønder Sygehus, der tidligere tilbød lidt af hvert, skæres kraftigt ned til en slags sundhedscenter. Kun omkring vagtplanlægning kan der komme yderligere justeringer, vurderer udvalgsformanden.

Sønderjylland indgår sammen med Ribe Amt, Fyn og den sydlige del af Vejle Amt i den nye syddanske region.

På Fyn beklager formanden for amtets sygehusudvalg, at strukturreformen har skabt et »kritisabelt vakuum«. Ifølge amtets eksisterende forlig på sygehusområdet skal de fynske sygehuse effektiviseres - men bevares - selv om det er oplagt, at en ny politisk regionsledelse fra 2007 kunne finde på at reducere antallet af fynske sygehuse.

»I de kommende år vil der kun blive truffet kortsigtede beslutninger. Efter min opfattelse vil det ikke være moralsk at binde de nye regionsråd - men omvendt er der også behov for at diskutere de små sygehuses fremtid. Alle med en vis indsigt på det her område ved jo, at harmonisering ender med færre sygehuse. Og vi kan ikke lade verden gå helt i stå,« siger Poul Erik-Svendsen (S).

Udbygningsplaner på sygehuset i Middelfart er foreløbig sat i bero. Og selv om der ikke er truffet konkrete beslutninger, går effektiviseringsbestræbelserne ud på at samle specialerne så meget som muligt, forklarer han. På længere sigt vil det indebære én medicinsk afdeling, én til akutkirurgi, én røntgenafdeling osv. på de fynske sygehuse. Mens sygehusene i Odense og Svendborg gøres så stærke som muligt, er der nervøsitet at spore blandt personalet på de mindre steder, fortæller Poul Erik-Jensen.

Peder Jest er cheflæge for Sygehus Fyn, der tæller 17 kliniske afdelinger placeret i sygehusbygninger i Svendborg, Nyborg, Faaborg, Ringe, Rudkøbing, Ærøskøbing og Middelfart. Også han forudser store forandringer:

»Spørgsmålet er, om politikerne ikke løbende bliver nødt til at erkende, at hvis de ikke selv tager beslutningerne, vil noget gå ned af sig selv. Simpelthen fordi der ikke kommer patienter nok,« siger Peder Jest.

I kraft af, at det fynske sygehusvæsen som følge af det amtslige forlig skal opretholde mange beredskaber, er effektiviteten lavere end andre steder i landet.

»Det gør os sårbare, og i tiden frem til strukturreformen træder i kraft, må vi stramme ballerne endnu mere. Men alle egne af landet, der står med matrikler uden for universitetssygehusene, står med samme problematik som os,« siger Peder Jest.

Vestsjælland har skåret

Mindre dramatisk tegner udviklingen i Vestsjællands Amt, hvor sygehusene i Haslev og Sæby er nedlagt, mens der er truffet beslutning om at gøre det samme med sygehusene i Korsør og Nykøbing Sjælland. Jacob Halgaard (V), formand for sundhedsudvalget i Vestsjælland, venter derfor ikke, at der ryger flere sygehuse som følge af strukturreformen i Vestsjælland. De mindre sygehuse, der kan være i fare, ligger i Storstrøms Amt. Til gengæld venter Halgaard yderligere fokus på specialeplanlægningen, når de tre sjællandske amter skal sluttes sammen i en region.

»Det kan slet ikke undgås, når én ledelse skal se på hele området med nye briller,« siger han.

I hovedstadsområdet har det været drøftet, hvorvidt der er et hospital »for meget« i forhold til behovet for sengepladser. Den diskussion vil formentlig accelerere, når Frederiksborg Amt, Københavns Amt, hovedstaden, Frederiksberg og Bornholm skal sluttes sammen i én region. Om det er Frederiksberg Hospital, Bispebjerg eller det nedslidte Gentofte, der i givet fald skulle være mest i farezonen, er for politisk ømtåleligt til, at de centrale politikere ønsker at udtale sig konkret.

Lars Engberg (S), bestyrelsesformand i H:S, siger:

»Det er dybt usagligt, hvis nogen udtaler sig om, hvorvidt der er et sygehus for meget eller for lidt. Det er ikke interessant, om man kan lukke hospitaler eller ej. Men vi skal have sat en proces i gang, hvor fagfolkene skal sætte sig sammen og se på, hvordan det faglige skal organiseres. Jeg er ikke i tvivl om, at når de professionelle først har sat sig sammen, vil man finde ud af, at nogle specialer ikke skal være alle steder. Udviklingsperspektivet er jo, at flere og flere behandlinger bliver ambulante,« siger Lars Engberg. Han mener, at de faglige drøftelser af fremtidens specialeplanlægning skal i gang snarest.

»Vi kan ikke vente til 2007,« siger Lars Engberg.

Kommer der hospitalslukninger på tale, bliver det tidligst om fem år, vurderer han. Og det bliver i givet fald op til det nye regionsråd at træffe beslutningen.

»Da vi besluttede at nedlægge kommunehospitalet, gik der fem år fra de første diskussioner til gennemførelsen,« siger Lars Engberg.

Leif Flemming Jensen, (S), formand for sundhedsudvalget i Københavns Amt, agter ikke at svinge kniven:

»Vi har ingen planer om at nedlægge noget uden videre. Og vi mener, at de oplagte rationaliseringsgevinster, der ligger mellem os og H:S, er taget,« siger han.

På sygehusene gør ledelserne i øjeblikket deres til, at netop deres sygehus kommer til at overleve i fremtidens struktur. På H:S Frederiksberg Hospital profilerer man sig eksempelvis på høj grad af patienttilfredshed og den store produktivitet, hospitalet har opbygget inden for elektiv kirurgi.

Ifølge lægelig direktør Erling Birk Madsen, H:S Frederiksberg Hospital, er der en vis bekymring at spore blandt personalet for fremtiden:

»Vi ved ikke noget endnu og har ingen sikre informationer. Vi afventer situationen og forsøger i mellemtiden lige som andre hospitaler at profilere os og stå så stærkt som muligt.«

Fakta

Strukturreform

Landet inddeles i fem sygehusregioner:

  • Region Nordjylland

  • Region Midtjylland

  • Region Syddanmark

  • Region Sjælland

  • Region Hovedstaden

De nye regionsråd bestående af folkevalgte politikere skal vælges ved valg i november 2005. Første år skal rådene fungere som forberedelsesudvalg, mens de nuværende amtsråd får forlænget deres arbejdsperiode til ved udgangen af 2006. Hovedparten af reformen træder i kraft pr. 1. januar 2007.