Sygehuse på overtid

I mangel af hekseri må hospitalerne forlade sig på behændighed, når de efter konflikten begynder en normal hverdag. Så normal den nu kan være med omkring 300.000 patienter på ventelisten, som skal serviceres, kontrolleres, opfølges, behandles og opereres.

Situationen er ekstraordinær. Der er ingen store avisoverskrifter, men der er lidt en stemning af stilhed før stormen i regioner og på sygehuse.

»Det hele går stille og roligt lige nu. Hele problemstillingen bliver åbenbart først tydelig, når arbejdet genoptages og det går op for alle, hvor stort problemet er,« siger Erik Kristensen, overlæge på Regionshospitalet Silkeborg og formand for Overlægeforeningen.

På hospitalerne ærgrer man sig:

»Det er brandærgeligt. Nu gik vi lige rundt i en rus over at være kommet ned under fire ugers behandlingsfrist. Nu har vi en pukkel igen,« siger ledende overlæge Henrik Harling på Kirurgisk afdeling, Bispebjerg Hospital.

Lægefaglig prioritering

Spørgsmålet er, i hvilken rækkefølge patienterne skal behandles, når strejken er overstået. Skal henvisningsdatoen eller behandlingsbehovet være afgørende for rækkefølgen? Skal man sætte ventetidsgarantien ud af kraft og i en periode stille henvisningsdatoen til side og alene se på, hvor meget patienten trænger til at blive behandlet ud fra en lægefaglig vurdering af hver enkelt patient? Det er Lægeforeningens forslag. Danske Regioner vil også suspendere ventetidsgarantien. Men de har udarbejdet en liste, som de foreslår, lægerne skal gå frem efter, med en række behandlinger, der kan komme i anden række og vente to-tre måneder.

Men sundhedsminister Jakob Axel Nielsen vil ikke opgive enmånedsgarantien, for det vil udelukke de private sygehuse fra patientbehandlingen:

»Jeg står fast på, at 1-månedsreglen ikke skal suspenderes, når konflikten ender. Det gør jeg, fordi jeg mener, at de private sygehuse netop kan aflaste med ekstra kapacitet, så ventetidspukkelen efter konflikten bliver en smule mindre. Og så er 1-månedsreglen en væsentlig patientrettighed, som jeg kan se kommer mange patienter til gavn hver dag. Men jeg er da helt enig i, at det altid er en vigtig lægefaglig opgave på sygehusene at få prioriteret de mest syge først, og det vil det også være, når konflikten er overstået,« siger han.

Pukkelafvikling

Det udvidede frie sygehusvalg er det rette navn for regelen, der giver patienter ret til at søge behandling for det offentliges regning, hvis et offentligt hospital ikke kan til byde en behandling inden for en måned. Selv om det ikke er en garanti, er det blevet det i folkemunde og det opfattes som sådan. For at reglen kan følges, forudsætter det, at der er behandlingskapacitet i det private.

Og det er der ikke. Der er en almindelig erkendelse af, enmånedsregeln reelt bliver sat ud af kraft for en tid. Lægelig direktør på Rigshospitalet, Jannik Hilsted, siger:

»Der er allerede nu kapacitetsproblemer også i det private, så garantien bliver i praksis sat ud af drift. Lige nu peger pilen derfor på, at solid lægelig prioritering vil afgøre en stor del af patientstrømmen. Det kan man ikke skrive ned. Man kan ikke lave regler for, om Svendsen skal før Hansen. Den patient, der blev stillet i kø, da strejken startede, kan være fuldstændig stabil, men der kan også være sket en udvikling, der kræver lægelig behandling.«

Det er svært at lægge konkrete planer for pukkelafviklingen, lyder meldingen fra regionerne.

»Vi ved ikke, hvordan konflikten ender og med hvilket resultat. Det kan have stor indflydelse på, hvordan puklen skal afvikles. Det er det enkelte hospital og den enkelte afdelingsledelse, der skal finde ud af at afvikle puklen. Men det er svært at forberede sig, når man ikke kender resultatet,« siger koncerndirektør i Region Hovedstaden, Morten Rand Jensen. Han oplyser, at hospitalsafdelingerne i Region Hovedstaden efter konflikten giver første ledige tid til de patienter, der har fået deres behandling aflyst.

Den generelle vurdering er, at det vil tage omkring et år at få afviklet puklerne og bragt ventelisterne ned i en eller anden grad. Det afhænger af så meget. Men rent praktisk står afdelingerne med en pukkel, der skal gribes an.

Erik Kristensen siger:

»Først skal patientpuklen analyseres. Der er nogle patienter, der har behov for behandling her og nu. Der er forskellige patientkategorier. En gruppe venter på behandling. Her har nogle før strejken fået en tid, som er blevet aflyst. Deres journaler har vi. Men vi skal vurdere, hvem vi er nødt til at se igen, nogle kan have fået en forværring. Andre er blevet henvist undervejs i strejken. Af dem har vi kaldt dem ind, som vi anså for akutte. Men resten har vi ikke set. Der har vi kun henvisningen fra den praktiserende læge. De skal kaldes ind. Så er der en gruppe, der venter på forskellige former for langtidskontrol,« siger Erik Kristensen.

Ekstraarbejde

Han fortsætter:

»Fastholder regeringen garantien, tror jeg vi kører parallelt, sådan så vi efter strejken holder butikken kørende i forhold til ventetidsgarantien, så de nye patienter, der kommer til, er dækket af enmånedsgarantien. Så tager vi puklen for sig i form af noget ekstraarbejde, som man lokalt bliver enige om, hvordan skal foregå og aflønnes,« siger han.

Administrerende direktør i Danske Regioner, Per Okkels, vil ikke ind på spørgsmålet om rækkefølgen, patienterne skal behandles i.

»Spørgsmålet om, hvorvidt ventetidsgarantien bør suspenderes, er politisk. Men regionerne vil selvfølgelig gøre, hvad vi kan for at komme puklen til livs. Det kræver mere aktivitet, mere overarbejde og arbejde om aftenen og på lørdage.«

Formanden for Foreningen af Speciallæger, Poul Jaczszak siger:

»Vi kan godt ude på afdelingerne lægge noget kreativitet for dagen, når det gælder gruppen af patienter, der har fået aflyst en kontrol. Vi kan ringe f.eks. til dem og spørge hvordan det går og i den dialog vurdere, om der er behov for en kontrol, eller om den kan springes over en enkelt gang. Men derudover bliver det nødvendigt på afdelingerne at få etableret aftaler om i en periode at lave mere, for det er den eneste måde, hvorpå vi kan få løst det midlertidige pukkelproblem. Det har jeg sympati for, vi skal løfte i flok. Som udgangspunkt mener jeg dog, at folk arbejder, det de kan. Jeg kan godt forstå, hvis f.eks. lægerne siger, at de gerne vil arbejde mere, men samtidig kræver at få noget for det. Det er jo deres fritid, de ofrer i denne forbindelse.«

Forhandlinger

Når strejken er slut, er det altså tid til forhandlinger mellem sygehusledelse og personalegrupper om aftaler om at arbejde mere. Regionerne nærmer sig spørgsmålet om overarbejde med en vis forsigtighed. Jens Elkjær, direktør i Region Syddanmark siger:

»Vi vil tage det af puklen, vi kan, på vores egne hospitaler. Men vi er meget obs på, at vi ikke leverer varen på for højt et omkostningsniveau, altså for meget merarbejdshonorering. Det kan vi ikke, når sygehusene samtidig har et regeringskrav om produktivitetsstigning. Hvis vi kan lave fornuftige aftaler med personalet, som ikke står i stor kontrast til overenskomsten, så er det fint. Men vi vil i væsentlig udstrækning benytte os af den private sektor, det udvidede frie sygehusvalg, når vi skal afvikle puklen. Udbud regner jeg ikke med i de første måneder. Jeg tror ikke rigtig på, at vi i denne situation med så lang venteliste kan få et tilbud, der er økonomisk attraktivt for os.«

I Region Hovedstaden skitserer Morten Rand Jensen situationen sådan:

»Vi vil gøre en indsats for at afvikle ventelister inden for egne rækker. Det kræver en forhandling mellem hospitalsdirektionerne og personalet om aftaler om ekstraarbejde. Der er selvfølgelig en grænse for, hvor meget løn, de kan tilbyde og nogle gange lykkes det, andre gange ikke. Vi har også tidligere lavet meraktivitetsaftaler med hospitalerne på områder med lange ventelister. Det vil formentlig være en mulighed. Derudover kan vi eventuelt sende behandlinger i udbud.«

Morten Rand Jensen understreger dog, at meget afhænger af, hvordan konflikten ender. Det støttes af andre kilder, der nævner, at hvordan sygeplejersken kommer ud af konflikten, formentlig vil spille ind på deres lønkrav i forbindelse med at arbejde aftener og weekend.

Jokere

De økonomiske konsekvenser af strejken er der forskellige meninger om. Nogle mener, at regionerne vil have sparet så mange penge, ikke mindst på lønudgifter til sygeplejerskerne, at de har nok at give af - også til at honorere personalet for at arbejde mere.

Regionerne mener, at de nok har sparet noget, men til gengæld har haft udgifter til så meget andet, hver enkelt behandling bliver dyrere under et nødberedskab og efter alt at dømme er der lagt en betydelig del af behandlingerne ud i det private, hvilket er dyrere for regionerne.

Per Okkels siger:

»Der er sparet penge, men det har været dyrt at holde systemet i gang. Jeg ved ikke, hvordan balancen ender med at være, fordi det også vil koste penge at afvikle puklen bagefter. Vi ved heller ikke, hvilke lønkrav, personaleorganisationerne kommer med, når vi skal til at afvikle puklen.«

Økonomien er en joker. Men det er humøret i sundhedsvæsenet også. Det mener Danske Regioner, der efter strejken vil se nøjere på forholdet mellem personale og ledelse i sundhedsvæsenet.

»Konflikten handler ikke bare om løn. Den handler også om image, om loyalitet og engagement. Konflikten efterlader et behov for noget nyt. Det kan være større frihedsgrader til de offentlige sygehuse. Det kan være en anden kontrakt mellem medarbejdere og ledelse, hvor man kan eksperimenterer for eksempel i aflønningsformer. Det vil vi i dialog med organisationerne om. Sigtet er at få selvværdet, respekten og loyaliteten tilbage. Det er der brug for. Også selv om der rent faktisk har været en unik lønudvikling hos personalegrupperne i sundhedsvæsenet,« siger Per Okkels.