Sygehuse uopmærksomme på ordning for medicinsikkerhed

Den 1. februar i år fik ældre, multimedicinerede patienter retskrav på at få dosisdispenseret deres medicin.

Formålet er ved hjælp af maskinel nøjagtighed at sikre, at den rigtige pille kommer i den rigtige mund på det rigtige tidspunkt, som formanden for Lægeforeningens lægemiddeludvalg, Ole Eckhardt Poulsen, formulerer det.

Men på sygehusene er ordningen ukendt de fleste steder, og der mangler procedurer, som sikrer, at dosisdispenserin-gens gevinster fortsætter - også efter at patienterne har været indlagt.

Dosisdispensering indebærer, at apoteket for 14 dage ad gangen fordeler medicinen i poser, der svarer til hver klokkeslæt og dag, hvor patienten skal tage medicinen. Når sygehuslægerne ændrer på den dosisdispenserede patients medicin, skal ændringen meddeles til apoteket ved hjælp af en »ændringsrecept«. Sker det ikke, fortsætter apoteket med at give patienten den »gamle« medicin.

»Dermed kan patienten blive dobbeltmedicineret. Eller risikere at få noget medicin, som egentlig var seponeret på sygehuset, men som nu bliver taget sammen med den nye medicin«, siger Ole Eckhardt Poulsen.

Og hvis læger, der ordinerer ny medicin, ikke samtidig skriver på recepten, at den skal dosisdispenseres, kommer den nye medicin ikke med i ordningen sammen med den øvrige medicin, patienten får.

Mangler viden

Ugeskriftet har kontaktet de medicinske bagvagter på fire tilfældigt udvalgte sygehuse. De havde alle hørt om dosisdispensering, og nogle kendte mere til ordningen end andre.

Men kun på en af afdelingerne var der en indarbejdet rutine for at finde ud af, om patienten fik dosisdispensering. På de øvrige afdelinger blev der ikke højde for det, når patienten bliver udskrevet med ændret medicin.

»Vi bruger ikke dosisdispensering«, siger eksempelvis 1. reservelæge på intern medicinsk afdeling på Frederiksberg Hospital, Ulla Balslev.

Hun forklarer, at de videreformidler ændringer i medicineringen gennem epikrisen, som de er meget nøjeregnende med at sende til den praktiserende læge og eventuelt hjemmeplejen samme dag, som patienten bliver udskrevet.

Muhammed Elfaramawi, 1. reservelæge på medicinsk afdeling, Fredericia Sygehus, husker én patient fra ambulatoriet, der fik dosisdispensering.

»Jeg ringede til apoteket, og fik æn-dret medicineringen. Det var helt smart«, siger han. På den måde kunne Muhammed Elfaramawi være sikker på, at ændringen også blev udført i hjemmet.

I de sidste to måneder har det været en del af sygeplejerskernes rutine at tage højde til dosisdispenseringen og indarbejde det i ændringerne af medicin.

Barrierer

»Informationen til sygehusene om ordningen har ikke været tilstrækkelig«, konkluderer Ole Eckhardt Poulsen.

I Skjern nikker praktiserende læge Lars Foged genkendende til problemet med at inddrage sygehuslægerne i dosisdispenseringen. Her har kommunen haft en ordning siden 1996, og sygehusene var en af de største knaster, fortæller han.

Lars Foged tror blandt andet, nogle sygehuslæger frygter, at hjemmeplejen bliver forringet, hvis sygeplejerskerne ikke længere skal dosere medicinen ude i hjemmet.

Men det er ikke erfaringen fra Skjern. Tværtimod har de oplevet, at sygeplejerskerne har fået tid til mere relevant sygeplejerskearbejde.

På landsplan er kun 6.000 patienter tildelt dosisdispensering ud af en målgruppe på 100.000 - og det er også en barriere, at så få patienter bruger det endnu, mener Lars Foged. Men han mener ikke, det er nogen god grund til at undlade at sætte sig ind i ordningen.

Fordel for alle

»Når først det kører, er det en lettelse for alle parter«, siger han og forklarer, »at det eksempelvis er en fordel for lægerne på sygehusene, når de multimedicinerede patienter får dosisdispensering.

Med til ordningen hører nemlig, at patienterne får et medicindoseringskort, som altid er opdateret, og som de skal tage med på sygehuset ved indlæggelse. På den måde er sygehuset fuldt informeret om, hvilken medicin patienten får, og kan undlade et nogle gange tvivlsomt detektivarbejde ved skrivning af indlæggelsesjournalen«.

Fakta

• Dosisdispensering sker ved, at apoteket maskinelt fordeler patientens medicin i doseringsposer - én til hver gang patienten skal tage medicin i en 14-dages-periode.

• Formålet med dosisdispensering er at mindske fejlmedicinering.

• Op til 25 pct. af indlæggelserne på en medicinsk afdeling relaterer sig til fejlmedicinering.

• Maskinel dosering af medicinen, som den foregår på apoteket, har en fejlprocent tæt på nul.

• Målgruppen for dosisdispensering er ældre patienter, som får mere end 5 lægemidler.

• Patienten kan få tilskud til dosisdispensering på linje med tilskud til medicinen, hvis den er lægeordineret.

• Patienten skal kun betale for det antal tabletter, som er i dosispakkerne. Dermed reduceres udgiften til medicinlagre i hjemmet og seponeret medicin, der må kasseres.

• Apoteket skal altid beregne prisen på tabletterne efter den billigste stykpris.

• Hvis medicinen bliver ændret midt i en 14-dages-periode tager det 2-7 dage, før ændringen effektueres med nye doseringsposer fra apoteket. I den tid er det bedst, hvis den læge, der har ændret medicinen, forsyner patienten med en passende mængde af den nye medicin. Kan patienten ikke selv fjerne den seponerede medicin fra dosispakningerne, må lægen, der ændrer medicineringen, kontakte hjemmesygeplejen, plejehjemmet eller patientens pårørende.

Kilde: Pjece om Dosisdispensering udgivet af P.L.O., KL, Amtsrådsforeningen og Apotekerne i Danmark