Skip to main content

Sygehuset kommer flyvende

Journalist Klaus Larsen, kll@dadl.dk

26. mar. 2010
4 min.



Når Danmark om få uger får sin første akutlægehelikopter, bliver et velfungerende præhospitalt beredskab endnu bedre. Det er på kort formel vurderingen fra to af landets toneangivende præhospitale læger.

Mens den dansk-tyske lægehelikopter i grænselandet i høj grad bruges til transport af intensivpatienter, vil den danske helikopterordning næppe bruge mange flyvetimer på den type opgaver. Dels bor langt de fleste danskere forholdsvis tæt på et stort sygehus, og dels kræver de såkaldte interhospital transfers et par flere omladninger af patienten, end en ambulance fra sygehus til sygehus. Og det er ofte i disse situationer, at patienten er i størst risiko.

Når den første danske akutlægehelikopter i næste måned begynder at betjene sjællænderne og befolkningen i hovedstadsregionen, kommer vægten til at ligge på at få det præhospitale beredskab frem til akut syge og tilskadekomne endnu hurtigere, end akutbilerne vil være i stand til.

Samtidig vil den kunne frigøre akutbiler, så de ikke skal tilbringe timer på lange kørsler, der holder dem væk fra det nære beredskab, som er deres vigtigste funktion.

Visitationen afgørende

Ifølge den præhospitale leder i Region Hovedstaden, Freddy Lippert, vil helikopteren medbringe det samme udstyr som en akutlægebil - men med kommunikationsudstyr, der også kan kommunikere via piloten og tilbage til basen eller hospitalerne. Defibrillator- og overvågningsudstyr er det nyeste: Medtronic LIFEPAK 15, der også kan overføre telemedicinsk. Der vil være ekstraudstyr til kuvøsetransport - samt ultralydskanner.

Et centralt spørgsmål er, hvem der skal stå for visitationen. Her vil man tage ved lære af udenlandske erfaringer, som siger, at succes kræver kort snor i disponeringen: Helikopteren skal sendes til de rigtige patienter - og kun, når det er nødvendigt.

»På længere sigt arbejder regionerne på, at alle sundhedsfaglige 112-opkald skal viderestilles til regionale vagtcentraler. Men den ordning indføres allerede for helikopterforsøget, der starter 1. maj. Her bliver det en sundhedsfaglig person på vagtcentralen - en sygeplejerske eller ambulanceredder med lægefaglig backup - der vurderer opkaldet og afgør, om der skal sendes en lægebil, eller det eventuelt er en helikopteropgave«, siger Freddy Lippert.

Når helikopteren stationeres i Ringsted er det bl.a. for at tilgodese et tryghedsbehov i Syd- og Vestsjælland samt på øerne. »Når vi evaluerer forsøget, vil det vise sig, om det så virkelig er der, de mange opgaver ligger, eller om det måske snarere er der, hvor de mange mennesker bor - i hovedstadsområdet og Nordsjælland«, siger Freddy Lippert.

Næppe i luften 2011

Anæstesilæge Lars Knudsen, som er konsulent for den landsdækkende helikopterordning, er ikke sikker på, at den kommer i luften allerede næste år, som finanslovspartierne aftalte i 2008.

»Man vil nok lige lade det sjællandske projekt løbe i de planlagte halvandet år og så evaluere det først«, siger han og mener, at det er fornuftigt nok - og de fælles akutmodtagelser vil jo heller ikke stå færdige i de første par år. Først til den tid vil helikopterne være fuldt integrerede i et nyt præhospitalt system sammen med lægeambulancer og lokale skadeklinikker.

Den landsdækkende ordning vil omfatte fire helikoptere af samme type som Nibøl-helikopteren. Hver vil koste ca. 30 millioner kr. i årlig drift, og til hver helikopter skal der foruden piloter og ambulancereddere knyttes ti anæstesilæger med erfaring fra akutlægebil. Dertil kommer udgifter til anlæg af landingspladser.

Lars Knudsen understreger, at det eksisterende præhospitale beredskab er velfungerende, og at helikoptere vil udgøre et supplement, som gør det endnu bedre for udvalgte patienter, som det virkelig haster for.

Hvis patientens tilstand kræver ekstra indsats, kan der tilkaldes en helikopter, som med Lars Knudsens ord nærmest »bringer sygehuset ud til patienten«, og som kan bringe patienten til det rigtige sygehus med den specialiserede behandling - afhængigt af, om man står med en traumepatient, en apoplektisk eller en hjertepatient, en hovedskade eller måske et for tidligt født barn, der skal i en kuvøse og til en neonatalafdeling.

»I København eller Århus sker det måske bedst i bil, fordi det er hurtigst. Men ude i et yderområde skal man overveje, om det er det bedste: dels bliver transporttiden måske for lang, og dels vil transportopgaven tage dem væk i flere timer fra det, som er deres primæropgave, nemlig at være til rådighed inden for minutter«.

Det kan akutlægehelikopteren

  • En akutlægehelikopterservice kan tilføre det præhospitale og akutte system:

  • Tidlig vurdering og direkte transport til det bedste behandlingssted

  • Sikker transport og tidlig behandling af komplikationer undervejs

  • Hurtig adgang til yderligere ressourcer i form af lægelig ekspertise, udstyr og blod

  • Hurtig indsats af sundhedsfaglig indsatsledelse (koordinerende læge) ved større ulykker og beredskabsmæssige situationer overalt i de to regioner

Kilde: Notat fra TrygFonden om forsøgsordningen i Region Hovedstaden og Region Sjælland

på vingerne

Fra 1. maj går den første danske akutlægehelikopter på vingerne. Helikopteren skal indgå i det præhospitale beredskab i Region Hovedstaden og Region Sjælland og vil være bemandet med en pilot, en anæstesilæge og en ambulancebehandler med supplerende uddannelse i navigation, kommunikation og flyteknik.