Sygehuslukninger og musketéred

I april 2006 blev der indgået et forlig mellem partierne bag sundhedsloven om principperne for de kommende års specialeplanlægning i sygehusvæsenet. Partierne er Socialdemo-kraterne, Radikale, Venstre, Konservative og Dansk Folke-parti. De bærende principper i aftalen er høj kvalitet uanset tid og sted, kvalitet frem for nærhed, samling af ekspertisen på færre steder og øget indsats for åbenhed og dokumentation. Aftalen er siden også blevet kendt som »musketéreden«, og den har været retningsgivende for de anbefalinger, som siden er blevet udarbejdet af de faglige miljøer.

Det må derfor vække forundring, at et af forligspartierne, Socialdemokraterne, nu tilsyneladende har haft den røde pen fremme og har streget i aftalen, således at en central passus nu lyder: »For borgerne er det en kvalitet i sig selv, at tilbuddet er tæt på«. Resten af sætningen: »så længe det fortsat leveres med den højeste faglig kvalitet og effektivitet« er tilsyneladende forsvundet. Socialdemokraternes seneste udspil omkring sygehuslukninger har vendt begreberne om, så det nu er nærhed frem for kvalitet. Udspillet bygger helt grundlæggende på tesen om, at tryghed skabes ved ikke at lave forandringer.

Det er i sig selv foruroligende, at man på denne måde svigter de centrale principper i musketéreden. De argumenter, Socialdemokraternes bruger for ikke at lukke sygehuse, er også forstemmende. Socialdemokraternes sundhedsordfører bruger en selvoplevet sygehistorie tilbage fra 1991, hvor han var ude for et trafikuheld på en nordjysk landevej. Da han nåede frem til sygehuset 30 kilometer borte, havde han tabt halvdelen af sit blod, og han konkluderer, at han havde forladt denne verden, hvis der havde været endnu længere til et sygehus. Han fremstiller nutidens ambulancer som et slags fejeblad, der henter tilskadekomne og stille lader dem forbløde på vej til sygehuset.

Sådan er virkeligheden altså ikke. Ambulancer er bemandede med kompetente mennesker, og de har udstyr, der kan stabilisere patienten på vej til specialistbehandlingen på sygehuset. Det har i den forbindelse mindre betydning, om køreafstanden er 30 kilometer kortere eller længere. Sundhedsfagligt set er læren af den 16 år gamle trafikulykke i virkeligheden den modsatte. For en alvorligt syg eller tilskadekommen er det vigtigt at komme direkte til den rigtige specialistbehandling uden mellemstationer.

Endnu bedre er det, hvis der er et fremskudt beredskab, således at lægen kommer ud til den alvorligt tilskadekomne og kan begynde en livreddende behandling på stedet. Et mobilt beredskab med lægeambulancer eller helikoptere kombineret med døgnåbne, specialistbemandede akutcentre er langt bedre og mere betryggende for patienterne end dårligt bemandede sygehuse spredt ud over landet. Det gælder både i de store byer og i landområderne.

Vi håber, at udspillet fra S er et vildskud i samme kategori som Venstres kvalitetsforslag tidligere på året om selvdeklarerede gabestokke til almen praksis. Specialeplanlægningen er så central for fremtidens sundhedsvæsen, at der bør være et solidt flertal bag, og vi håber derfor, at alle forligspartier fortsat står bag musketéreden.