Sygehusreform er sat i gang

Sundhedsstyrelsen sætter nu navn på, hvilke sygehuse der skal have de specialiserede behandlinger. Her i weekenden har alle sygehuse - private som offentlige - der gerne vil varetage behandlinger på et mere specialiseret niveau, fået svar på, om deres ønske er efterkommet. Specialeplanen, som Sundhedsstyrelsen dermed nu endelig har sendt på gaden, skal sikre, at behandlingen er af højeste kvalitet. Det betyder, at de mere komplicerede behandlinger bliver samlet, så personalet får mest mulig rutine. Nu skal der gå fem uger, hvor regioner og sygehuse kan komme med indsigelser. Derefter er det meningen, at det hele skal være implementeret med udgangen af i år. Medmindre det er nødvendigt at bygge til eller om - så kan sygehuset få en særlig aftale om udsættelse. Om tre år skal det hele revideres.

Den overordnede konsekvens af planen for patienterne er også, at de ofte vil få længere til behandling.

Og der vil være en pæn sandsynlighed for, at behandlingen sker på et privatsygehus. Omkring 50 privatsygehuse er blevet godkendt til at udføre enkelte behandlinger på specialiseret og højtspecialiseret niveau.

Omkring 80 procent af de offentlige sygehuse, der har søgt om en specialiseret eller højtspecialiseret funktion, har fået ja fra Sundhedsstyrelsen. Fra det private marked har 74 sygehuse søgt om specialfunktioner.

Omkring 70 procent af dem - ca. 50 stk. - er blevet godkendt. Et andet overordnet faktum er, at de medicinske specialer næsten udelukkende er søgt af offentlige sygehuse, mens de private er mest interesserede i at have specialfunktioner inden for de kirurgiske specialer.

Formanden for Dansk Medicinsk Selskab, Michael Hasenkam, havde ved redaktionens afslutning kun set et udkast til specialeplanen. Men hans vurdering var på det grundlag overvejende positiv:

»Missionen er overordnet set lykkedes. Mange specialiserede indgreb er blevet samlet på færre enheder for at højne fagligheden. Men samtidig har man også taget geografiske hensyn, så vi fortsat har større hospitaler spredt rundt om i hele Danmark«.

Spredning eller samling

Planen bliver ikke overraskende modtaget meget blandet, lyder det fra Lone de Neergaard, der som planlægningschef i Sundhedsstyrelsen har siddet for bordenden ved de mange møder, der har ligget forud for den endelig plan. Et par dage før offentliggørelsen sagde hun i et interview til Ugeskrift for Læger:

»Det, vi har hørt indtil nu, er, at nogle synes, vi har samlet for meget, og nogle synes, vi har samlet for lidt. Begge dele er både rigtigt og forkert«.

Men hun medgiver gerne, at der er områder, hvor der ikke er samlet så meget som oprindeligt tænkt.

»Vi har meldt ud, at der skal være 1-3 funk-tioner i landet på det højtspecialiserede niveau og for regionsfunktionernes vedkommende skal der være 1-3 per region.

De tal går vi over på enkelte områder. Det er sket ud fra en samlet vurdering af, hvem der har søgt, og om de opfylder kravene til volumen og nærhed af andre specialer på den ene side.

Og så hvordan vi får et landsdækkende tilbud på den anden side. Når vi så en gang i mellem har placeret en højtspecialiseret funktion lidt flere steder, kan det for eksempel være fordi, det er en behandling, der er på kanten til at være en regionsfunktion, som der jo godt kan være flere af. Hvis det er en regionsfunktion, så har regionerne en stor interesse i at få nogle af dem placeret flere steder end de tre, fordi flere regioner har et geografisk set meget spredt sygehusvæsen«.

Hvilke kriterier har I i de tilfælde gået på kompromis med - er det så volumen?

»Det kan du godt sige, for vi vil ikke gå på kompromis med, at der skal være de anbefalede samarbejdende specialer«.

Der har på forhånd været en del bekymring for en tendens til, at I med den ene hånd samler behandlingen i det offentlige, samtidig med at I med den anden hånd godkender specialiserede behandlinger på privathospitaler, så det samlede antal steder i nogle tilfælde faktisk stiger.

»Det har vi på ingen måde ønsket eller haft en målsætning om. Vi ved, at ortopædkirurger har sagt det, og vi forventer at høre om den problemstilling i de fem uger, der nu følger, hvor sygehusene har indsigelsesret. Sagen er, at det nogle gange ud fra ansøgningsmaterialet har været svært at være sikker på, at man har det fulde tilbud.

Vi har dog valgt ikke at gå ud og stille supplerende spørgsmål. Men viser det sig, at der er oplysninger, der er forkerte eller ufuldstændige, skal vi nok få de rigtige ind. Og kan vi så se, når vi får et mere udbygget billede, at den første afgørelse, vi har truffet, er forkert, så laver vi den om. Det har vi ingen problemer med«.

Andre faggrupper, blandt andet inden for det præhospitale område, har pointeret, at vi går mod et fragmenteret sygehusvæsen, hvor få sygehuse kan det hele, og en hel del sygehuse kan en del, men ikke alt, med den konsekvens at patienter risikerer at få mere transport for at få den eller de nødvendige behandlinger. Har du en kommentar?

»Vi har hørt synspunktet, og der vil givet komme diskussion om det. Det vil spille ind i næste omgang om tre år, hvor vejledningerne skal revideres. Vi kan se ud fra specialevejledningerne, som de ser ud i dag, at nogle går ud fra, at alle tingene skal samles på det specialiserede sted, hvilket betyder, at patienten må transporteres langt. Andre har været mere tilbøjelige til at sprede det sådan, så behandlingen bliver indledt på det højtspecialiserede sygehus og videreført på et mindre specialiseret sygehus. Diskussion kommer nu, når man ser det konkrete resultat, om hvorvidt vi ønsker, at mange patienter skal flytte sig så meget«.

Hvad tror du så der sker?

»Jeg tror, at vi må se i øjnene, at vi bliver nødt til at blive klogere. Mange vil spørge sig selv, når de ser planen, om det virkelig er det, vi mener: skal der samles så meget? Men jeg tror, man vil omstille sig. Flere vil erkende og forstå, at øvelse gør mester, at der er en sammenhæng mellem erfaring og kvalitet. Selvom det vil forekomme væmmeligt for nogle, at så meget bliver samlet, så vil der ske en omstilling af tankegan-gen. Og regionerne skal beslutte sig for, hvordan sygehusvæsenet skal bruges. Det er der forskellige løsninger på«.

Man kan for eksempel samle endnu mere næste gang?

»Ja, Man kan diagnosticere og behandle så meget i en ambulance, og man kan hurtigt - også når der kommer helikoptere til - hurtigt køre eller flyve hen til det sted, hvor man er bedst til den behandling, der er påkrævet. De muligheder skal tænkes sammen, og så må man så definere, hvad det lokale behov er. Vi ved, at de syge søger hen til det hospital, hvor man kan mest. Så vi er i en brydningstid«.

Baggrund for interview og fokus

Sundhedsstyrelsen indvilligede i et interview med Ugeskrift for Læger før offentliggørelsen af specialeplanen under klar forudsætning om, a t der ikke ville blive svaret på spørgsmål angående konkrete placeringer af specialer. Ugeskrift for Læger var i besiddelse af den sidst udsendte version, men Sundhedsstyrelsen ønskede heller ikke at forholde sig til specialeplaceringer fra denne, da det ikke var den officielle endelige version. Af samme grund indeholder artiklen ingen konkrete eksempler fra specialeplanen. Ugeskriftet følger op på specialeplanens indhold i de kommende numre.

Specialeplanen

Sundhedsstyrelsen kan if. sundhedsloven afgøre, hvilke offentlige og private sygehuse der skal udføre specialfunktioner (specialiserede (funktionsniveau) og højtspecialiserede behandlinger). Specialfunktionerne udgør ti procent af den samlede sygehusbehandling. (De 90 pct. kaldes hovedfunktioner).

I arbejdet med specialeplanen er 36 specialer blevet gennemgået. Det er sket på grundlag af en vejledning, som det enkelte specialeselskab har formuleret. Her bliver bl.a. taget stilling til, hvad der er specialiseret, og hvad der er højtspecialiseret niveau, og hvilke krav og kriterier der skal opfyldes.

Kriterierne er: kompleksitet, volumen og ressourceforbrug. Konkret vurdering af hvordan man opfylder de sundhedsfaglige krav, bl.a. kompetencer, samarbejde med andre specialer og funktioner, kapacitet og tilstedeværelse af ressourcer. Sammenhængen på landsplan, herunder geografi og kapacitet.

Regionernes sygehuse og de private sygehuse har søgt om at varetage specialefunktioner den 1. juni 2009. Ønsket skulle begrundes med oplysninger om, hvordan kravene bliver overholdt.

Repræsentanter fra specialerne og fra regionerne har været med i baggrundsgrupper.

Specialevejledningerne skal revideres igen om tre år - men der vil ske en løbende justering.

Sundhedsstyrelsen kan inddrage en godkendelse, hvis kravene ikke bliver overholdt.

Se hele specialeplanen på Sundhedsstyrelsens hjemmeside www.sst.dk