Sygehusrobotter venter i kulissen

Når fundamentet til de nye supersygehuse skal lægges, bør robotter og robotteknologi tænkes ind i planerne, lyder opfordringen fra Teknologisk Institut og RoboCluster, der begge yder rådgivning til sygehuse og andre sundhedsinstanser inden for robotteknologi til sundhed og pleje.

»Med den teknologi, der er til stede i dag, kunne mange af de logistiske og ensformige opgaver, som hospitalspersonale i dag udfører på danske sygehuse, skiftes ud med robotter,« siger projektleder Christian Johansen fra RoboCluster.

RoboCluster er et nationalt innovationsnetværk inden for robotteknologi, og ifølge projektlederen kunne en af opgaverne være at lade robotter stå for rensning og klargøring af senge, hvilket alene på Odense Universitetshospital løber op i 70.000 tilfælde på et år.

Forslaget er et ud af 110, hvor RoboCluster i samråd med forskellige relevante sundhedspersoner har set på, hvad der vil kunne lette arbejdsgangen.

Ud over at nogle arbejdsopgaver vil kunne automatiseres til fordel for arbejdsmiljøet, er den største udfordring ifølge Teknologisk Institut og RoboCluster at få regnestykket til at gå op, hvor der vil komme flere ældre og færre til at passe dem.

I den seneste fremskrivning af danskeres befolkningstilvækst fra Danmarks Statistik anslås det, at der i 2042 vil være 76 pct. flere i aldersgruppen 65 år og derover, og samtidig vil der være knap ti pct. færre i den erhvervsaktive alder.

Arrogante robotter

I de få tilfælde, der indtil videre har været med brug af robotter på danske sygehuse, er robotterne blevet opfattet som arrogante, da personalet har følt sig generet af, at robotterne ikke kunne flytte sig, når personalet skulle forbi. I et testforsøg på Odense Universitetshospital endte det derfor med, at testrobotten blev mobbet ind i et kosteskab.

Men tiden har nu ændret sig, lyder det fra teamleder på Teknologisk Instituts center for robotteknologi, Troels Pedersen.

»Diskursen har ændret sig meget fra, at man har omtalt robotterne som værende nogle sære kuriøse tilfælde, til i dag, hvor sundhedspersonale konstruktivt går ind i en dialog for at se på, hvordan man kan bruge robotter til at løse de udfordringer, som vi står over for,« siger Troels Pedersen.

I RoboCluster har Christian Johansen ligeledes oplevet en holdningsændring til robotterne, når han taler med de forskellige sygehusledelser.

Eksempelvis er brancheforeningen RoboCluster sammen med Teknologisk Institut og flere danske robotproducenter ved at lægge sidste hånd på en automatiseret sterilcentral, hvor en robot steriliserer operationsudstyr.

Indtil videre har flere danske sygehuse vist interesse i sterilcentralen, heriblandt Odense Universitetshospital og Århus Universitetshospital, Skejby.

Behov for individuel vurdering

Klavs Birkholm fra Det Etiske Råd er ikke ubetinget positiv over for robotternes indtog på danske sygehuse.

»Der er rigtig mange logistiske og ensformige opgaver, hvor man med fordel vil kunne lade robotter overtage nogle funktioner fra sundhedspersonalet, men jeg advarer mod, at man lader robotter overtage opgaver, hvor man fjerner kontakten mellem mennesker,« siger Klavs Birkholm.

En af de robotter, som Det Etiske Råd er skeptiske over for, er spisearmrobotten, hvor en robotarm styret af et joystick kan made personen, der ellers ikke selv kan spise selv, da denne robot ifølge Klavs Birkholm vil fjerne kontakten mellem mennesker.

Men inden for andre typer ser rådet mere positivt på de allerede tilgængelige teknologier som eksempelvis det selvrensende toilet, hvor personer, der ellers er afhængige af andre, selv vil kunne varetage toiletbesøg.

»Vi kan ikke sige, at alle nye opfindelser er gode, ej heller at de er dårlige. Vi bliver nødt til at se på den enkelte og tage stilling derudfra,« siger Klavs Birkholm.

Gode til implementering

Hovedparten af robotterne, der bliver testet i robotforskerparken i Odense, kommer fra Japan, men ifølge de to projektledere fra henholdsvis RoboCluster og Teknologisk Institut mangler robotterne at blive passet ind i en relevant kontekst.

»Det, de er gode til i Japan, er at lave teknologier og skrue sjove produkter sammen, hvor vi i Danmark takket være vores velfærdsstat har samlet en stor viden inden for et smalt område. Den måde, vores system er struktureret på, findes der ikke mange paralleller til ude i verden, og vi har derfor en stor konkurrencefordel på dette punkt,« siger Troels Pedersen fra Teknologisk Institut.

Troels Pedersen ser derfor gode muligheder for, at sundhedsrobotter på linje med vindmølleindustrien og de danske høreapparatvirksomheder kunne blive et dansk erhvervseventyr.

Dansk robotindustri

Størstedelen af den danske robotforskning er finansieret af den offentlige ABT-fonden på tre mia. kroner, der strækker sig over perioden 2009 til 2015.

ABT står i dag for Anvendt Borgernær Teknologi, hvor den tidligere hed Arbejdskraft Besparende Teknologi.

En stor del af de danske robotvirksomheder befinder sig i Odense, hvor også Teknologisk Instituts robotafdeling og befinder sig.