Syriens Assad-regime og dets russiske støtter bomber systematisk hospitaler og civil infrastruktur. Rusland har genoptaget massiv bombning af det østlige Aleppo.
I Syrien betragter regimet og dets allierede hospitaler, ambulancer, læger, sygeplejersker og redningsfolk i oprørskontrollerede områder som strategiske mål: Hospitaler bliver systematisk bombet, og deres ansatte arresteres, torteres og myrdes.
Siden regimet den 22. september indledte en offensiv, har Aleppo været under angreb af syriske og russiske styrker. Bombningerne er daglige foreteelser i det østlige Aleppo, hvor oprørsstyrker er under belejring sammen med 250.000 civile.
Den østlige del af byen har i de seneste uger oplevet de mest intense bombninger i den fem år lange konflikt. I forrige uge var traumecentret med kodenavn M10 stort set sat ud af funktion efter tre flyangreb på få dage. ”Det er helt ødelagt … det er væk”, sagde en kilde.
Det er nu ikke helt sandt: Den dansk-syriske læge Haifaa Awads kontakter i Aleppo oplyser, at der endnu er fire intensivpladser tilbage – til 250.000 indbyggere. Omkring 100.000 af dem er børn.
Ifølge The Syrian American Medical Society blev hospitalet ramt af kraftige tøndebomber, klyngebomber og mindst en raket. To patienter omkom, 13 blev såret, og adskillige forsvandt under murbrokkerne. M10 var et af de sidste tre større hospitaler, som endnu fungerede i det østlige Aleppo.
De 250.000 indbyggere har i flere uger været afskåret fra nødhjælp og rent drikkevand. Mere end 95 procent af byens læger og sygeplejersker er dræbt, taget til fange eller flygtet. Efter de seneste bombninger var der ifølge Læger Uden Grænser omkring 30 læger tilbage i den belejrede by. Kun syv af dem var i stand til at udføre operationer på krigsskadede.
Faktaboks
Engang udgjorde det røde kors eller den røde halvmåne et skjold, som de kæmpende lovede at respektere. I Syrien er de blevet til skydeskiver.
”Det er helt modsat i Syrien i dag. Der graver man felthospitaler ned under jorden – det er derfor, russerne bruger bunker busters – bomber, der kan trænge ned og ødelægge faciliteter under et tykt lag beton”, siger Haifaa Awad, der selv i to omgange har opholdt sig ved et felthospital i Syrien.
Tidligere sendte felthospitaler ofte deres GPS-koordinater til konfliktens parter, så de ikke bombede ved en fejltagelse. Det sker heller ikke længere i Syrien, fortæller Haifaa Awad.
På et møde i FN’s Sikkerhedsråd den 28. september kaldte den afgående generalsekretær Ban Ki-Moon angrebene for ”krigsforbrydelser”.
”Bevidste angreb på hospitaler er krigsforbrydelser. At nægte folk adgang til helt nødvendig lægehjælp er et brud på international lov”, erklærede han – i øvrigt samme dag, som Aleppos to største hospitaler var under angreb.
USA, Storbritannien og også Danmarks udenrigsminister Kristian Jensen (V) har ligeledes anklaget Syrien og dets allierede Rusland – som er medlem af FN’s Sikkerhedsråd – for at begå krigsforbrydelser i Aleppo.
Den syriske og russiske regering afviser anklagerne og fastholder, at de kun angriber ”terrorister”.
Flere uafhængige kilder, heriblandt Physicians for Human Rights, dokumenterer dog løbende alle angreb på syriske hospitaler, klinikker og sundhedspersonel – herunder hvem, der har udført angrebet.
Der er ingen tvivl om, at det er regimet og dets russiske allierede, der målbevidst sønderbomber den civile infrastruktur i de oprørskontrollerede områder, mener Helle Malmvig, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier: ”Der er jo ikke andre af krigens parter, der har et luftvåben, så der er ikke andre at give skylden”, siger hun.
”De går efter hospitaler, ambulancer og læger, selv om de benægter, at det er hensigten. Men det er en bevidst taktik”, siger Helle Malmvig, der ofte rejser til regionen og nærområderne.
At hospitaler og ambulancer ikke rammes ved uheld, men bevidst, konkluderer hun blandt andet på baggrund af, at De Hvide Hjelme – en organisation af frivillige, neutrale redningsarbejdere – camouflerer deres ambulancer i håb om at undgå beskydning.
”På et tidspunkt havde et europæisk land bidraget med en sending ambulancer. Men de var skriggule, så de kunne ikke bruges. De var alt for synlige”, siger Helle Malmvig.
Haifaa Awad mener, at angrebene på hospitaler sker som led i en psykologisk krig. I øvrigt går man ikke kun efter hospitaler, siger hun: ”Man går også efter skoler, bagerier og andre steder, hvor civile samles – for at straffe folk for at stå på oprørernes side. Samtidig skal det lægge et pres på oprørerne. Med et felthospital tæt på frontlinjen ved den enkelte, der kæmper mod regimet, at man kan komme ind og blive lappet, få blod med mere. Så bombningerne sker helt bevidst”, siger hun.
Ban Ki-Moon har appelleret til Sikkerhedsrådet om formelt at bede den internationale krigsforbryderdomstol indlede undersøgelser af krigsforbrydelser i Syrien. I 2014 nedlagde Rusland og Kina veto mod et tilsvarende forslag.
Sidste lørdag nedlagde Rusland veto mod et fransk forslag om at indstille luftangrebene i Aleppo og indstille al militær flyvning over byen. Derefter genoptog Rusland i tirsdags – efter et par relativt rolige dage – deres tunge luftbombardementer.
Ifølge Physicians for Human Rights blev der fra marts 2011 til 30. juni i år gennemført 382 angreb på 269 separate hospitaler eller klinikker. Af dem blev 344 udført af regimet eller dets russiske allierede, 15 af oppositionen, otte af Islamisk Stat (IS) og to af oppositionens og IS’ styrker i fællesskab, 12 af ukendte styrker og et af den danskstøttede koalition.
I 74 af angrebene blev der benyttet tøndebomber ved angreb på hospitaler. I alt 757 sundhedsprofessionelle blev dræbt i den samme periode – i mange tilfælde i forbindelse med tortur og mord.
