Millioner trues af epidemier, hospitaler bombes, de fleste af landets læger er flygtet eller er under jorden, kronisk syge og kræftpatienter får ingen medicin og ofre for krigstraumer må opereres uden bedøvelse. 15.000 læger er flygtet til udlandet, og hundreder er fængslet.
katastrofe Før borgerkrigen i Syrien var der ca. 5.000 læger i landets største by, Aleppo. I begyndelsen af 2013 var der 36. Byen – med fem millioner indbyggere – havde 11 hospitaler. Syv var helt ødelagt og ude af drift. Toogfyrre af 258 sundhedscentre var sat ud af spillet, og andre var beskadiget. Mange turde ikke opsøge hospitalerne, som i flere omgange har været mål for flyangreb, og opsøger i stedet lægehjælp ved ”underjordiske” nødlazaretter.
Verdenssundhedsorganisationen WHO anslår, at 37 pct. af alle syriske hospitaler er helt ødelagt, mens 20 pct. er beskadiget. Nødlazaretter må gøre det ud for traumecentre, og WHO skønner, at 469 sundhedsprofessionelle er fængslet, og at ca. 15.000 læger er flygtet.
En væsentlig faktor i den humanitære krise er, at Syriens sundhedsvæsen ikke længere kan tilbyde bare de mest elementære ydelser. Hundredtusinder af børn og kvinder er lige som kræftpatienter, diabetikere, nyrepatienter og andre med behov for regelmæssig behandling eller medicinering i vidt omfang overladt til sig selv, og der mangler personale, udstyr og medicin til at behandle de mange sårede civile.
FN’s børneorganisation UNICEF rapporterer, at der nu befinder sig præcis én million syriske børn på flugt i Libanon, Jordan, Tyrkiet, Irak og Egypten.
Den desperate situation i Syrien fik den 16. september 50 læger fra flere lande – heriblandt Nobelprismodtagere og den tidligere leder af WHO Gro Harlem Brundtland – til at udsende en fælles appel. Her opfordrer de både det syriske regime og de væbnede oppositionsgrupper til at afstå fra angreb på hospitaler og til at lade læger og sygeplejersker udføre deres arbejde med »at behandle patienter, redde liv og lindre lidelser uden at skulle frygte for repressalier«.
Appellen peger dog på, at andre end de direkte involverede også bærer en del af ansvaret for lidelserne, idet »stivhed og bureaukrati i det internationale nødhjælpssystem gør tingene værre«.
»Vi opfordrer den syriske regering og alle væbnede parter til at afstå fra angreb på hospitaler, ambulancer, lægeklinikker, forsyninger, sundhedspersonale og patienter; tillad enhver patient adgang til behandling og stil enhver, der udfører den slags ugerninger, til ansvar i henhold til internationalt anerkendte juridiske standarder«, hedder det.
Underskriverne advarer blandt andet om, at voldsomme traumer ikke bliver behandlet, at kvinder føder uden læge- eller jordemoderhjælp, og at både voksne og børn må undergå akutte operationer uden anæstesi.
»Syriens befolkning trues af udbrud af hepatitis, tyfus, kolera og dysenteri. Manglen på lægemidler har allerede forværret et udbrud af kutan leishmaniasis (»bagdadbylder«, red.), en alvorlig, smitsom hudinfektion, som kan medføre svær invaliditet; der har været en bekymrende stigning i antallet af akutte diarrétilfælde, og i juni blev der rapporteret om en mæslingeepidemi i dele af det nordlige Syrien«, hedder det i brevet.
