Systematik savnes

Videreuddannelsesreformen er for længst skudt i gang. Målbeskrivelser for alle specialer er endelig på plads.

Men hverdagen som uddannelsesansvarlig overlæge kan ofte mangle systematik, koordinering, tid og resurser til at tilføre videreuddannelsen den fornødne kvalitet. Der er stor forskel fra afdeling til afdeling, fra uddannelsesansvarlig overlæge til uddannelsesansvarlig overlæge, i måden at tilrette videreuddannelsen på.

Oven i det er der stadig ikke meget prestige i at blive uddannelsesansvarlig overlæge.

Yngre læger beklager sig desuden jævnligt over, at de uddannelsesansvarlige overlæger ikke fylder nok i hierarkiet, at de ikke er tilstrækkeligt uddannelsesmæssigt ekviperede til at udfylde rollen som uddannelsesansvarlig overlæge, og at driften ofte skubber uddannelsesopgaven ud på sidelinjen.

Karen Kjær Pedersen er uddannelsesansvarlig overlæge på Afdeling C, Odense Universitetshospital, som er en medicinsk afdeling med tre specialer, lungemedicin, infektionsmedicin og reumatologi med i alt 13 overlæger, fire afdelingslæger, 15 1. reservelæger og 18 reservelæger, og hun forsøger at gøre en forskel som uddannelsesansvarlig.

I modsætning til en række uddannelsesansvarlige overlæger er hun ikke blevet »prikket« af ledelsen men har selv valgt at blive uddannelsesansvarlig overlæge - selv om hverken prestigen eller honoreringen hænger sammen med hvervet.

På afdelingen har hun og kollegerne igennem flere år arbejdet hårdt på at forbedre uddannelsen for de mange læger i videreuddannelsen. Selv om der ind imellem kommer kritiske røster fra de yngre læger om videreuddannelsen, som skubbes i baggrunden på grund af driften, har afdelingen efter et langt sejt træk med Karen Kjær Pedersen som primus motor forsøgt at finde en balance mellem driften og uddannelsesopgaven.

»Der vil altid være en overlæge eller to, som siger, at uddannelsen får for meget plads, men generelt mangler jeg ikke opbakning hos kollegerne. Vi må som uddannelsesmæssige overlæger også være bevidste om, at de yngre læger primært er på afdelingen for driftens skyld«, bemærker Karen Kjær Pedersen.

Der er kun en uddannelsesansvarlig overlæge, selv om der er tre specialer på afdelingen, men det er ifølge Karen Kjær Pedersen ikke et problem, fordi der er mange fælles uddannelsestiltag for de tre specialer og røsterne fra de tre specialer samlet i et forum, som Karin Kjær Pedersen, ikke kan rose nok, videreuddannelsesudvalget.

Det er her de store linjer lægges og beslutninger træffes. En gang om måneden holder udvalget møde. Ud over Karen Kjær Pedersen udgøres udvalget af overlæger fra de tre specialer, fire yngre læger og den ledende overlæge. Repræsentationen af sidstnævnte gør det ulig lettere at komme igennem med initiativer på uddannelsesområdet, understreger Karen Kjær Pedersen.

De mange tilbud

Karen Kjær Pedersen og hendes overlægekolleger angriber uddannelsesopgaven på flere fronter, men generelt handler det om at skabe en flad organisationsstruktur med et læringsmiljø, hvor der ikke er overlæger, reservelæger eller for den sags skyld sygeplejersker, man ikke må spørge om hvad som helst inden for uddannelsen.

Konkret får alle kommende læger til Afdeling C ca. en måned før ankomsten en introduktionspakke. Ud over uddannelsesprogram for den enkelte læge og en almen introduktion til afdelingen, får den kommende læge også et vagtskema og arbejdsplan. Det sidstnævnte scorer afdelingen højt på, nævner Karen Kjær Pedersen, for herved bliver de yngre læger bedre i stand til at planlægge deres privatliv.

Introduktionspakken indeholder desuden informationer om navngiven vejleder, metoder til at evaluere speciallægeuddannelsen samt diverse pjecer, fx fra Det Postgraduate Færdighedslaboratorium.

Når de yngre læger er på afdelingen, er der ud over løbende evalueringssamtaler en række faste undervisningstiltag, hvoraf nogle af de vigtigste skal nævnes.

»Dagens patient« er en afrapportering fra aften- og natholdet på morgenkonferencen om en patient, som har rummet uddannelsesmæssige udfordringer. Derved får konferencen hver dag et uddannelsesmæssigt indhold, og det er vigtigt, pointerer Karen Kjær Pedersen.

»Case of the week« er navnet på et initiativ, hvor forvagtslægerne tager en sag op og fremlægger den pædagogisk for de andre læger på afdelingen. Case of the week finder sted i forlængelse af morgenkonferencen og varer ca. 15 minutter.

Hver onsdag er der en time med katedral undervisning - forestået af de yngre læger. Ved ansættelsen trækker de yngre læger to og to en opgave, som fremlægge på plenum i løbet af opholdet.

Hver anden torsdag er der praktisk undervisning. Det kunne være rygundersøgelser, tolkning af røntgen af thorax, etc.

Et bedre ry

Karen Kjær Pedersen anbefaler andre afdelinger at etablere et videreuddannelsesudvalg som på Afdeling C. Hun ser udvalget som et nærmest uundværligt forum for sparring. Hun foreslår ikke umiddelbart, at andre afdelinger søsætter en altomfattende plan for systematisering af videreuddannelsesopgaven, men tager en opgave ad gangen og bygger oven på succesen.

Karen Kjær Pedersen kan konstatere, at anstrengelserne på at bruge tid og kræfter på videreuddannelsen nytter. Afdelingen scorer højt på de evalueringsskemaer, som de yngre læger udfylder efter et ophold. Hun kan »helt sikkert« mærke, at fx turnuslægerne hurtigt bliver selvkørende, ikke mindst til at klare de akutte funktioner.

Samtidig mener hun, at afdelingen har opnået et godt ry.

»Vi har fået et bedre ry, og det gør os i stand til lettere at rekruttere læger til ledige stillinger. Selv om der er lægemangel, har vi fx ikke problemer med at få besat ,ventestillinger` (ikke klassificerede stillinger, red.). Vi får også utroligt mange henvendelser fra studerende, som gerne vil arbejde for os - ja, vi får nærmest uopfordrede ansøgninger hver dag«, siger Karen Kjær Pedersen.

Ønske om videndeling

Selv om Karen Kjær Pedersen har været uddannelsesansvarlig overlæge siden 1999 fik hun først skemalagt tid til uddannelsesarbejdet fra september sidste år. Hver dag fra klokken 14.00 er hun uddannelsesansvarlig overlæge på fuld tid, to til tre timer. Hos andre uddannelsesmæssige overlæger er der ingen fast opdeling mellem klinikken og uddannelsesopgaven. Andre igen kan råde over halvdelen af tiden til uddannelsen.

For at få mere feedback på initiativerne fra Afdeling C kunne hun godt tænke sig et netværk af uddannelsesansvarlige overlæger, eventuelt på Odense Universitetshospital (OUH). Her kunne lægerne udveksle undervisningsprogrammer og erfaringer, og netværket kunne også danne basis for uddannelse af de uddannelsesansvarlige overlæger.

Faktisk har der været indkaldt til et møde på OUH for de uddannelsesansvarlige overlæger og andre uddannelsesinteresserede læger med netop netværkstanken in mente, men der mødte ikke mange op, kun Karen Kjær Pedersen og to andre ildsjæle.

Svært at rekruttere kirurger

Overlæge Jesper Durup, Kirurgisk afdeling A, OUH, håber også på en større grad af videndeling blandt de uddannelsesansvarlige og mere systematik i den daglige håndtering af videreuddannelsen.

»At være uddannelsesansvarlig overlæge er måske et lavstatusområde, for uddannelsen er nok stadig underprioriteret på afdelingerne. Vi er generelt på afdelingerne nødt til at være mere målrettede og systematiserede med hensyn til videreuddannelsen - ellers kan vi simpelthen ikke nå målene i målbeskrivelserne«, mener han.

På hans egen afdeling går det godt med at skabe et læringsmiljø, nævner han, men at det samtidig er nødvendigt at være meget fokuseret på opgaven, fordi kirurgerne stadig kan have et dårligt ry med hensyn til uddannelsen. Han påpeger, at der er sket et generationsskifte, men siger samtidig, at der stadig er en vis træghed i systemet over for uddannelsen.

»Det er vigtigt at vi skaber et godt læringsmiljø generelt, men måske især over for de medicinstuderende er der brug for en indsats, fordi der er en tendens til, at det bliver sværere og sværere at rekruttere på grund af flere kvindelige læger, som notorisk ofte fravælger kirurgien og en stor arbejdsbelastning. Her på afdelingen er vi meget bevidste om den udvikling og gør særligt meget ud af de medicinstuderende og yngre læger, der viser særlig interesse for faget. Det er vigtigt, ellers risikerer det at gå galt med rekrutteringen«, siger Jesper Durup.