Skip to main content

Syv års tjenestepligt for nyuddannede læger

Journalist Jesper Haller - jha@dadl.dk

2. nov. 2005
4 min.

»Et fuldstændig latterligt forslag. Det lyder nærmest som en aprilsnar«. Sådan kommenterer formanden for Lægeforeningens uddannelsespolitiske udvalg, Mette Siemsen, Dansk Folkepartis tanker om at binde nyslåede medicinske kandidater til syv års lægegerning i Danmark.

Studieadministrator ved Panum Instituttet, Leif Christensen, udtrykker sig som embedsmand mere diplomatisk, men kalder forslaget »uigennemførligt«. Lederen af Sundhedsstyrelsens kontor for lægefaglige uddannelser, kontorchef Karsten Bech er på samme spor med en konstatering af, at ordningen vil blive »administrativt meget tung«.

Ideen er imidlertid seriøst ment og fremsat den 19. marts som »forslag til folketingsbeslutning B 85«.

Målet er det ædle at reducere lægemanglen. Det piner forslagsstillerne, at 20 procent af de 495 pladser på medicinstudiet i København besættes af studerende fra især Sverige og Norge, som typisk rejser hjem efter embedseksamen, men stavnsbindingen skal også omfatte danskere.

Som der ganske rigtigt konstateres i bemærkningerne til forslaget, er optagelseskravene til lægestudiet strammere i Norge og Sverige end i Danmark, og pladserne er færre. Svenskerne kan søge optagelse i Danmark på lige fod med andre EU-borgere. Nordiske regler giver nordmændene adgang til at søge, men her er der indgået aftaler om kvoter for optagelse. Danskere har samme ret til at søge optagelse i de andre nordiske lande. Men kun ganske få danskere søger for eksempel optagelse ved det medicinske fakultet i Lund.

Dansk Folkeparti synes, at Danmark skal have noget lægearbejde til gengæld for al den uddannelse af broderfolkene og har derfor skelet til Flyvevåbnets Flyveskole. Her forpligter de kommende piloter sig til at arbejde i forsvaret i 12 år efter endt uddannelse. Partiet er opmærksom på, at det måske kan være lidt svært at sammenligne en ansættelseskontrakt for lønarbejde med forholdene efter et universitetsstudium men mener ganske optimistisk, at det nok kan løses.

Binding udløser videreuddannelse

»Man vil altså binde kandidaterne i den periode, hvor de uddanner sig til speciallæge. Så kommer vi til at hænge på deres videreuddannelse, og når de endelig kan noget, vi har brug for, kan de tage hjem. Goddag mand, økseskaft«, ler Mette Siemsen.

»Det vil da også være meget uhensigtsmæssigt at skulle arbejde sammen med kolleger, som er her af pligt, og forslaget rammer danskere, som ønsker at tage til udlandet for at dygtiggøre sig. Det vil fastfryse forskning og den almindelige udveksling af viden hen over grænserne. Men selvfølgelig kan det her ikke binde nogen. Det ville jo for eksempel være ganske nemt at hoppe fra det danske studium lige før afslutningen og få meritoverførsel til et universitet i udlandet«, fastslår formanden for Uddannelsespolitisk Udvalg.

Leif Christensen fra Panum Instituttet henviser primært til arbejdskraftens frie bevægelighed i EU som årsag til, at forslaget er uigennemførligt. Men han kender godt til stavnsbinding af læger fra de gamle østlande, Pakistan og nogle latinamerikanske lande.

Men mener du, at den nuværende situation er uproblematisk?

»Frafaldet er 50 procent for de udenlandske studerende i studiets første halvandet år mod ti procent for danskerne, og det er da et problem rent planlægningsmæssigt. Nogle er dårligt orienterede om, hvad de går ind til. Et par svenske studerende fortalte mig således, at de var overraskede over, at undervisningen foregår på dansk. Overraskende mange har ikke gennemført et danskkursus før studiestart, og det kommer bag på en del, at en del af undervisningen er obligatorisk. Det er vanskeligt og dyrt at pendle, og det er svært at få en bolig«.

Så står der pladser tomme?

»Eksplosionen kom først i 1999, så vore erfaringer er nye. Men det gør der, og det bliver værre af, at de studerende glemmer at melde fra. Vi vil øge antallet af standbypladser, prøve at fordele optaget mere jævnt og gøre en indsats for at informere de udenlandske studerende bedre om vilkårene«, siger Leif Christensen, som også kan forestille sig, at man vil bruge det store frafald som grundlag for at nedsætte kvoten af norske studerende. »Noget tyder jo på, at de ikke vil studiet i Danmark nok«, siger studieadministratoren.

Dyre offentlige forpligtelser

Karsten Bech fra Sundhedsstyrelsen mener, at forslaget kan medføre alvorlige styringsproblemer. »Når man binder folk til at udøve lægegerning her i syv år, må man formode, at det handler om at arbejde i det offentlige sundhedsvæsen - ikke i for eksempel industrien eller universitetsverdenen. Det står ganske vist ikke i forslaget, men der refereres jo til »lægemanglen«. Vi tvinger altså lægerne til at følge et bestemt spor karrieremæssigt.

Derfor bliver vi nødt til at give dem 100 procent garanti for en speciallægeuddannelse - uden spildtid. Det tilbud kommer også til at gælde de læger, som måske hellere skulle havde skabt sig en karriere inden for noget andet. Den garanti vil blive ganske vanskelig og ressourcekrævende at opfylde.

Det siger også sig selv, at en kontrakt vil medføre krav om løn under studiet, altså igen en øget udgift for det offentlige. Endelig er der jo altid mulighed for at bryde en kontrakt, altså at betale sig ud af et karriereskift som piloter også gør. Men hvor tillokkende bliver et studium, hvor man bliver straffet for at vælge en utraditionel karriere eller en karriere i udlandet?«, spørger Karsten Bech. Svaret blæser i de politiske vinde.