Skip to main content

Tag til Sydafrika med Albatros og Ugeskrift for Læger

Redaktionen

7. maj 2009
3 min.


Albatros' store Sydafrika-rundrejse: 14 dage med dansk rejseleder

Statistikken taler sit eget tydelige sprog: Næsten 70% af verdens hiv- og aids-ramte er afrikanere, og også Sydafrika er ekstremt hårdt ramt. Hver femte voksne sydafrikaner er hiv-positiv, og dagligt dør cirka 1.000 af aids. På denne Sydafrikarejse er der i Cape Town foredrag ved en læge, der arbejder med hiv-/aids-patienter. Vi hører om behandlingen - eller oftest netop manglen på samme. De menneskelige og samfundsøkonomiske konsekvenser af den eskalerende aids-epidemi. Hvad er fremtidsudsigterne? Endvidere er der besøg på en lokal lægeklinik i en af Cape Towns townships (fattigt kvarter), hvor vi hører om en alment praktiserende læges dagligdag på samfundsstigens nederste trin.

Capetown er sidste stop på denne Sydafrikarundrejse, så inden vi når så langt, tager vi nogle af landets allerstørste og mest kendte seværdigheder i øjesyn. »Hele verden i ét land« er blot en af mange vendinger, der benyttes om Sydafrika. Meget få lande har et så varieret og betagende udbud af seværdigheder. Variationen i dyrelivet, landskaberne, klimaet, kulturen og de mange forskellige folkeslag er nærmest uden sidestykke, og mange vælger allerede kort tid efter deres første rejse at vende tilbage til dette enestående land for at finde nye »perler« eller for at genopleve det hele.

Vi har på denne rejse koncentreret os om Sydafrikas største og mest kendte seværdigheder. Vi lægger ud i Mpumalanga med nogle smukke dage på Panorama-ruten med blandt God's Window og Blyde River Canyon. Området hører til et af Sydafrikas smukkeste naturområder. Vi besøger den verdensberømte nationalpark, Kruger, hvor der med garanti venter mange fascinerende dyreoplevelser. Vi kan selvfølgelig ikke garantere, at man oplever »The big five« (løve, næsehorn, bøffel, leopard og elefant), men chancerne er virkelig gode. Ruten går nu tilbage til Johannesburg, hvorfra vi flyver til Port Elizabeth, der vil være vores start på den smukke Garden Route, der strækker sig hele vejen til Cape Town. De følgende dage vil vi følge denne smukke rute med nogle afstikkere bl.a. til Tsitsikamma nationalparken, Oudthoorn med alle strudsefarmene, og de smukke drypstenshuler - Cango Caves og Swellendam. Turen slutter med nogle dage i og omkring Cape Town, hvor vi har de to ovennævnte, lægefaglige arrangementer. Endvidere heldagsudflugt til Kaphalvøen og besøg i Vinlandet med tid til at smage på de gode vine. Det er en solid rundrejse med højt indhold og travle rejsedage, og vi vil under hele rejsen bo på gode og velbeliggende hoteller.

Fakta

Afrejse: 2. november 2009

Pris: Pr. pers. i delt dobbeltværelse kr. 19.990,- Enkeltværelsestillæg kr. 2.990,-

Prisen inkluderer: Fly København-Sydafrika t/r med BA via London, alle skatter og afgifter, Dansk rejseleder og engelsktalende chaufførguide, udflugter og entréer jf. program, 11 nætter på gode hoteller og lodges, morgenmad alle dage, 3 frokoster, 2 middage.

Program og booking af rejse hos Albatros Travel:

tlf. 36 98 98 98, e-mail booking@albatros-travel.dk

Oplys venligst bestillingskode: LR-UFL

Dagsprogram

Dag 1: København - Johannesburg

Dag 2: Johannesburg - Dullstroom - Hazyview

Dag 3: Panorama-ruten - Mpumanlanga

Dag 4: Safari - Kruger National Park

Dag 5: Safari i Kruger

Dag 6: Kruger - Johannesburg - Port Elizabeth

Dag 7: Port Elizabeth - Tsitsikamma - National Park - Knysna

Dag 8: Garden Route - Oudtshoorn - Mossel Bay

Dag 9: Mossel Bay - Swellendam - Cape Town

Dag 10: Robben Island og Taffelbjerg

Dag 11: Cape Town - Kaphalvøen

Dag 12: Township besøg - Fagligt besøg på lokal klinik og børnehave - Vinlandet - Stellenbosch

Dag 13 og 14: Afrejse og hjemkomst