Skip to main content

Takststyring på sygehusene

Jesper Poulsen

2. nov. 2005
2 min.

Sundhedsministerens første udspil i det nye år er et oplæg på små 200 sider om »takststyring på sygehusområdet«. Det er blevet for-stået på den måde, at lægerne nu skal på akkordløn. Det skal være fuldstændig klart, at vi i Lægeforeningen ikke har noget imod, at der bliver eksperimenteret med nye driftsformer, og vi har heller intet imod, at enkelte sygehuse eller afdelinger på sygehuse får en betydelig større autonomi. Men ingen skal tro, at takststyring eller »akkordløn« kan indføres i sundhedsvæsenet på samme måde, som det har været kendt i mange år i industrien. Dertil er væsenet en alt for kompleks størrelse.

Erfaringerne fra andre lande viser, at uhæmmet brug af takststyring kan være en meget dyr løsning, fordi produktionen går helt over gevind. Den kan også være med til at skævvride sundhedsvæsenet, fordi økonomiske incitamenter til at øge produktionen inden for bestemte områder naturligvis får konsekvenser på andre. Det er en erfaring, vi også har fra den pludselige indsprøjtning af ressourcer til at forkorte ventelisterne. Hvis det er sådan, at aktiviteten skal styres ved hjælp af takster, skal det ske i kombination med finansieringsformer, der sikrer udviklingen inden for alle områder, herunder uddannelse, forskning, udvikling etc.

Endelig må et ensidigt fokus på at få antallet af behandlinger op ikke blokere for arbejdet med at forbedre kvaliteten i det danske sundhedsvæsen. Forslaget til takststyring, som det er lagt frem, giver ikke mange incitamenter til at levere en bedre kvalitet. Derfor er der brug for at fastholde fokus både på det arbejde, der skal give os markante forbedringer af kvaliteten og sikkerheden på de danske sygehuse, og på, at der er en lang række andre muligheder for effektivisering i behandlingen. Det gælder især indførelse af ny teknologi med den elektroniske patientjournal øverst på listen, men også mere smidige arbejdsgange og ændringer i organiseringen af arbejdet. Hvis takststyring skal bruges til at øge produktionen, skal det ske i en kombination med klassisk rammestyring. Kjeld Møller Pedersen-udvalget lægger op til en fifty-fifty-model. Det lyder fornuftigt.