Skip to main content

Tal om læger: Flere søger ind i a-kassen

Bente Bundgaard, bbu@dadl.dk

4. mar. 2011
1 min.

Måske er det de dårlige økonomiske tider. Måske er det de mange spareplaner rundt omkring på hospitalerne. Måske ligger det bare i luften, men noget tyder på, at flere læger er begyndt at bekymre sig om arbejdsløshed.

I hvert tilfælde er antallet af læger, der er med i AAK (Akademikernes A-kasse), steget med 511 fra november 2009 til november i år, som er den seneste opgørelse. Det er en stigning på 6,3 pct.

I samme periode er antallet af ledige, som a-kassen har registreret, fordoblet - om end der stadig er tale om meget lave tal, nemlig 31 i november 2009 og 62 i samme måned i år. Tallene er omregnet til fuldtidsledige.

Statistikken er hentet fra a-kassens hjemmeside: www.aak.dk.