»Tanken om at lukke klinikken er dybt ubehagelig«

Hvordan vil du reagere, hvis der kommer en opsigelse af PLO-overenskomsten og muligt lovindgreb?

»Jeg synes, at signalerne har været meget diffuse om, hvad det lovindgreb vil indeholde. Jeg har hidtil troet, at det ville være helt uspiseligt for PLO, hvorfor vi skulle deponere vores ydernumre og være almindelige liberale erhvervsdrivende og tage honorar per konsultation. Men nu ved jeg ikke rigtig, hvad der sker«.

Er du klar til at lukke klinikken i en periode?

»Overordnet set er det at strejke noget, som lønmodtagere gør. Jeg er selvstændigt erhvervsdrivende. Så tanken om en strejke er for mig meget fjern. Men jeg gør nok, hvad PLO anbefaler«.

Hvad taler I om blandt dine lægekolleger?

»Vi er fire læger her i lægehuset, og vi mødes om få dage og taler om den usikkerhed, vi alle oplever. Og hvordan vi forholder os til de praktiske ting. Om vi skal give personalet opsigelsesvarsel. Eller stå sammen med dem. Der er megen økonomisk usikkerhed«.

Hvordan påvirker uroen i almen praksis dig?

»Den propaganda, som regionerne har sendt ud, har provokeret mig og alle mine kolleger voldsomt. Vi ved, at vi gør et godt stykke arbejde, og vi har hidtil troet, at man fra offentlig myndighed vidste, hvor godt og billigt vi udførte arbejdet. Vi havde troet, at vi skulle krediteres for det. Ikke økonomisk, men holdningsmæssigt. Vi ved jo, at et ambulant besøg på hospitalet koster 1.300 kr. i snit, mens vi ofte kan levere den samme og tit bedre ydelse for 135 kr. Man skal jo ikke være nationaløkonom for at se, hvorfor sygehusene i stigende grad har lagt så mange opgaver over på os.

Hvad forholder du dig lige nu til en usikker fremtid?

»Vi forbereder os alle på en situation, hvor vi skal kræve betaling af patienterne. Men tanken om at lukke klinikken er dybt ubehagelig. Det strider mod min etik. Jeg er her som praktiserende læge for mine patienter, og dem vil jeg nødigt svigte. Men lukker alle klinikkerne, og hvis PLO efter moden overvejelse siger, at det er det rigtige, så gør jeg det også, selvom det strider imod alt, hvad jeg tror på. Men en mand kan blive provokeret så meget på ære, værdighed og eksistens, at han tager skridt, han normalt ikke tager«.

Har usikkerheden haft konkrete konsekvenser for din praksis?

»Ja, jeg har ikke villet investere og opdateret mit lægesystem, så det bedre kan bruge Det Fælles Medicinkort. For har jeg ingen overenskomst, så har jeg ingen forpligtelse til at arbejde med det. Jeg har kun en personale, og det er min kone. Hende fyrer jeg ikke. Men mine kolleger har overvejet, hvad de skal gøre med personalet.

Hvordan ser du almen praksis fremover?

»Jeg tror desværre, at regionerne og embedsmænd i diverse ministerier har ødelagt almen praksis. Jeg tror ikke, vi får den tiltrængte tilgang til almen praksis, vi får en stor afgang og resultatet bliver regionsklinikker a la det svenske system. Problemet er, at et dejligt fag forsvinder. Og det bliver hammerdyrt for samfundet. I dag driver jeg min virksomhed, så den er rentabel. Hvis jeg var offentligt ansat, ville jeg ikke tage så mange patienter per dag, som jeg gør. Jeg ville have frokost- og kaffepauser. Jeg ville ikke lave regnskab i weekenden, skrive attester og køre sygebesøg efter arbejdstid. Så ville jeg være som alle andre offentligt ansatte.