Tarmkræft: Kirurger ønsker specialuddannelse

Der sker en fortsat udvikling af teknikker, instrumenter og multidisciplinære samarbejder, der har til formål at forbedre tarmkræftoverlevelsen. Men for at kunne implementere dem er det nødvendigt at fokusere på uddannelse, forskning og organisering, mener tarmkræftkirurgerne. Derudover er indførelse af screening meget vigtig.

Ifølge Dansk Kirurgisk Selskabs fagområdebeskrivelse af tarmkræftkirurgien er det nødvendigt at etablere en toårig videreuddannelse, og på landsbasis bør der være kapacitet til at efteruddanne op til otte speciallæger om året.

Videreuddannelsen er dog ikke iværksat i alle regioner. For eksempel har den i tre år været implementeret i Videreuddannelsesregion Nord, mens der endnu ikke er oprettet uddannelsesstillinger i Region Hovedstaden.

»Vi vil meget gerne have videreuddannelsen, og jeg tror på, at det nok skal lykkes at få en aftale med regionen«, siger ledende overlæge på Kirurgisk Afdeling, Bispebjerg Hospital, Henrik Harling.

Screening og tidligere diagnoser

En bedre tarmkræftoverlevelse kræver dog mere end dygtige kirurger, mener Henrik Harling. Og professor, overlæge Søren Laurberg, Kirurgisk Afdeling, Århus Universitetshospital, er enig. De ser begge frem til, at screening for tarmkræft bliver indført fra 2014 og vil blive tilbudt danskere mellem 50 og 74 år. Hos nogle læger vækker det dog bekymring, fordi screening ikke er helt uden risici.

»Men risikoen for komplikationer ved screening er mange gange mindre end risikoen for at få tarmkræft, og hvis vi screener, kan vi redde mange menneskeliv«, siger Søren Laurberg.

Flere undersøgelser - både danske og internationale - tyder på, at tarmkræft bliver diagnostice et for sent i Danmark, og at danskere har en større komorbiditet end vores naboer.

»Blandt andet tyder resultaterne fra en nylig nordisk undersøgelse på, at sygdommen i Danmark blev diagnosticeret i et mere fremskredent stadium end i de andre lande, og at overdødeligheden i Danmark især viste sig inden for de første 180 dage, efter diagnosen var stillet«, siger Henrik Harling.

Desuden har nylige danske undersøgelser vist, at lang ventetid ved rectumcancer betyder, at sygdommen har større risiko for at være avanceret og har en dårligere femårsoverlevelse, fortæller Søren Laurberg.

Begge mener derfor, at der bør fokuseres på at optimere patientforløbet og styrke den kliniske kræftforskning helt ud på afdelingsniveau, som det er foreslået i Sundhedsstyrelsens såkaldte Tarmkræftrapport fra 2004.

»Det er nødvendigt at undersøge, hvilken rolle udredning og behandling af patienternes andre sygdomme spiller for overlevelsen af kræftsygdommen«, siger Henrik Harling.

Mere centralisering?

Siden 1994 er antallet af afdelinger med tarmkræftkirurgi blevet samlet fra 53 til 20 afdelinger, og i Sundhedsstyrelsens Tarmkræftrapport lyder anbefalingen på 10-15 enheder på landsbasis. De seneste par år er der imidlertid opstået uenighed blandt Danmarks tarmkræftlæger om, hvorvidt der er behov for at centralisere yderligere end anbefalingen i tarmkræftrapporten.

Søren Laurberg mener, at tarmkræftkirurgien bør samles på specialiserede enheder på kun otte-ni sygehuse.

»På den måde opnås et tilstrækkeligt patientvolumen til at oplære yngre kirurger. Desuden bør man på samme hospital have de nærliggende specialer som gynækologisk kræft, blærekræft, medicinsk onkologi, stråleterapi og plastikkirurgi, fordi kræftbehandlingen i tiltagende grad bliver individualiseret og tværfaglig«, siger han.

Henrik Harling har ikke noget imod en anelse mere centralisering, men henviser til undersøgelser, der viser, at centralisering i sig selv ikke forbedrer patienternes overlevelse.

»Desuden viser resultaterne fra de nuværende opererende afdelinger, at der ikke er forskel på kvaliteten, og når det ikke er tilfældet, synes jeg, vi også skylder patienterne at have fokus på sammenhængende forløb og at have in mente, at regionerne har organiseret specialerne på forskellige måder«, siger Henrik Harling.

Som det er blevet beskrevet i Dagens Medicin spidsede diskussionen om nødvendigheden af yderligere centralisering og om evidensen for, at det gør en forskel, til sidste efterår. Som formand for tarmkræftdatabasen i Dansk Colorectal Cancer Gruppe (DCCG) var Henrik Harling central i diskussionerne, men ved årsskiftet besluttede han at forlade posten. Han var hovedmanden bag databasens oprettelse i 1994 og har været formand siden da og frem til 1. januar i år.

»I et forsøg på at lægge afstand til de tilbagevendende skænderier har jeg besluttet at lægge arbejdet med DCCG's tarmkræftdatabase bag mig. Jeg håber, at det giver de nye kræfter i DCCG de bedste betingelser«, siger Henrik Harling. Overlæge Steffen Bülow, har fulgt hans eksempel og har fratrådt posten som formand for DCCG.

Læs mere påde videnskabelige sider i bladet om kolorektale sygdomme.

Fakta

Hvert år får omkring 4.000 danskere stillet diagnosen tarmkræft.

70 procent af tilfældene er tyktarmskræft.

30 procent af tilfældene er endetarmskræft.

Hvert år dør omkring 2.000 danskere af tarmkræft.