Teateranmeldelse: Rædsel

»En dag kommer du hjem, og en stemme er flyttet ind. En stemme, der minder dig om alt, hvad der kan gå galt i verden (…) stemmen giver dig gode råd, den googler alt, så du kan være forberedt (…) og den vil i virkeligheden bare gerne overtage dit liv. Og pludselig går det op for dig, at den har været der hele tiden«.

Et intimt teaterstykke på teater Grob, en menneskelig rejse indefra, udefra og meget mere. Du kommer til at se det usynlige, angsten, personificeret i en konkret person, en mandlig stemme, der både ryster og beskytter den succesrige kvindelige øjenkirurg med rædsel. En sober iscenesættelse, som de to skuespillere Ida Cæcilie Rasmussen, den livlige læge, og Alexander Clement, den mørke og stive stemme, artikulerer.

Det usynlige vises hos den kvindelige øjenkirurg den dag, hun bliver forfulgt af »stemmen« fra en mand, der er død under hendes vagt. Det var dog ikke hende, som var ansvarlig for hans behandling. Mandens »stemme« fra selskabet Verisure ringer hjemme hos hende, og han tilbyder hende beskyttelse mod alt det uforudsigeligeKvinden er faktisk »modstander af tanker«, men tankerne om den døde patient kan hun ikke styre. Verden omkring hende bliver formørket: »Nu går verden under«. Hun undrer sig, hun har altid opført sig pænt, hun er aldrig til besvær og er god til sit arbejde … stemmen bliver ved: »Bidrager jeg med noget?«. Hun trækker sig fra sin familie og sit arbejde. Han følger hende overalt og kommenterer hendes handlinger venligt, kærligt, bedømmende og ironisk. Hendes liv falder fra hinanden. Hun skælder stemmen ud og prøver at løbe – at flygte fra den – men uden held. Frelsen kommer udefra, fra hendes omgivelser, de har kaldt på redningsfolk. Hun tøver, tager ikke telefonen, og hun kæmper mod hans stemme. Hun overvinder ham, og hun bliver derefter behandlet på hospitalet. Hun finder sig selv til sidst: »Der var en plads til mig i verden«.

Ugeskrift for Læger kunne have valgt en psykopatologisk analyse af stykket. Denne ville reducere stykket til en række symptomer, og man ville således miste essensen af angst, der sniger sig ind og kan udvikle sig til en rædsel hos mennesker. Manuskriptet veksler subtilt mellem poesi, humor, alvor og hverdagsliv. Det er vigtigt at fremhæve den præcision, hvormed forfatteren udtrykker variationen af de psykologiske fænomener. Stykket berører de store eksistentielle spørgsmål om, hvilken rolle og ansvar man har som menneske. Angst er en del af livet og noget, som man bærer i sig, måske siden barndommen, og den kan komme helt uventet en dag. Tilskuerne bliver uden tvivl draget ind i kvinden og stemmens forskellige rum.

Skynd dig ind til Teater Grob.