Skip to main content

Telemedicin skaber den tredje sektor

Ulf Joel Jensen

23. apr. 2010
4 min.

»Vi har mødt stor faglig modstand gennem tiderne. Men det, vi gør, er også provokerende: Vi vil erstatte hospitalernes primære kerneydelser med telemedicinsk teknologi. Det vil gøre både behandlere og patienter uafhængige af tid, sted og afstand, og derved har det potentialet til at ændre hele måden, vi tænker sundhedsvæsnet på,« starter overlæge og forskningsleder Klaus Phanareth fra Frederiksberg Hospitals Telemedicinsk Forskningsenhed.

Projektet, han ihærdigt forklarer, er »Det Virtuelle Hospital«, som arbejder med telemedicinske løsninger til behandling af kroniske patienter. Konkret undersøger de lige nu telemedicinsk behandling af akut forværret KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom), hvor patienterne tilbydes samme undersøgelser og behandling som under en hospitalsindlæggelse - blot i deres eget hjem.

Politisk opmærksomhed

»Telemedicin handler ikke kun om teknologi. Det er også en ideologi, som stiller store krav til nytænkning og reorganisering af hele sundhedsvæsnet. Traditionelt er sundhedsvæsnet jo bygget op af de her monstrøse sektorer, der altid har haft svært ved at kommunikere med hinanden. Men telemedicinen giver os mulighed for at samarbejde, kommunikere og koordinere på tværs af sektorerne og møde patienterne, hvor de er. Vi flytter så at sige sundhedsvæsnet ud til patienterne - og bliver i stand til at få en tværsektoriel sammenhæng i patientforløbet uden problemer. Vi skaber simpelthen den tredje sektor,« fortæller Klaus Phanareth.

Phanareth er helt bevidst om, at han er ved at slå nogle gevaldigt store brød op. For selvom han og kollegerne i Telemedicinsk Forskningsenhed har mødt meget modstand gennem årene, nyder de i dag stor opmærksomhed - både i den internationale presse og blandt politikere:

»Fra politisk hold er man begyndt at interessere sig rigtigt meget for arbejdskraftbesparende tek-nologi - og her har telemedicinen et rigtigt stort potentiale: Vi kan måske fjerne 70 procent af de medicinske indlæggelser. Dermed forsvinder det rutineprægede, standardiserede - de banale behandlinger, om du vil - væk fra hospitalerne. Det fylder rigtigt meget i hverdagen på en medicinsk afdeling og er med til at kvæle både incitament og fremdrift i sundhedsvæsnet.«

Større tryghed og flere fordele

»Senest har vi startet en klinisk, randomiseret undersøgelse, hvor vores indlagte KOL-patienter bliver behandlet på traditionel vis eller gennem en virtuel indlæggelse i eget hjem: Har de en øget mortalitet, et større behandlingsbehov eller en øget frekvens af genindlæggelser i forhold til de indlagte patienter? Formodningen er, at der ikke er forskel på de to grupper - men det er det, vi skal i gang med at bevise nu: At telemedicin giver større tryghed og rummer flere fordele,« fortsætter Klaus Phanareth.

En udlæggelse i eget hjem sker efter det første døgn på hospitalet, hvor patienterne gennemgår et undervisningsprogram i den telemedicinske behandlingsform. Når patienterne har vist, at de kan håndtere teknologien, bliver de bragt hjem med teknologisk og medicinsk udstyr og gennemgår dagligt de samme undersøgelser og samtaler som under en traditionel indlæggelse. Projektet omfatter altså mere end blot monitorering og behandling af patienten i eget hjem.

Øger egenomsorgen

»Ved at udstyre patienterne med nogle nye redskaber og uddanne dem i håndtering og forståelse af deres egen sygdom og dens symptomer, styrker vi dem i deres egenomsorg og egetansvar. De kan selv gøre noget og være en del af behandlingen. Det er et vigtigt aspekt af projektet, som vi lige nu også er i gang med at undersøge i tre forskellige ph.d.-projekter, som er finansieret af TrygFonden.«

Klaus Phanareths barre er sat højt: Det handler om en mindre revolution af sundhedsvæsnets organisering. Det handler om at spare milliarder af kroner på sigt - og det handler først og fremmest om at tilbyde den bedste, mest rationelle og tryggeste behandling til patienterne:

»Det vigtigste er patienterne: Får vi sorteret de mindst syge ud af hospitalerne, får vi også bedre tid til at behandle de mest syge. De indlagte får højt kvalificeret specialistbehandling af motiverede behandlere, og de udlagte får kvalificeret understøttet behandling, større tryghed og livskvalitet i hjemlige omgivelser, der ikke er belastet af hospitalsinfektioner,« opsummerer Klaus Phanareth.

Udlæggelse giver tryghed

KOL-patienter er i gennemsnit indlagt ca. seks dage pr. indlæggelse - dermed optager de tæt på en fjerdedel af sengepladserne på landets medicinske afdelinger. Men en stor del af dem er i virkeligheden lidt for raske til at være indlagt og alt for syge til at blive udskrevet.

»Det er den situation, vi forsøger at løse ved at udlægge patienterne i deres eget hjem,« forklarer projektsygeplejerske Steffen Hogg Christensen fra Frederiksberg Hospitals Telemedicinsk Forskningsenhed.

»Vi har brugt et år i samarbejde med forskellige partnere på at udvikle det rigtige kommunikationsudstyr. Det skal være sikkert, enkelt og intuitivt at betjene. Det bliver koblet op med måleudstyr, så vi kan måle puls og iltkoncentration. Fuldstændig som hvis KOL-patienten er indlagt.«

Indtil nu har Steffen og hans kolleger gennemført mere end 500 »stuegange« med en række testpatienter.

»Vi kan konkludere, at patienterne godt kan hitte ud af det her: De gennemfører de daglige undersøgelser, de får deres daglige samtaler med sygeplejerske og læge - og de er både glade og meget trygge ved ordningen.«

»Vi har også gennemført telemedicinske ambulante kontroller. Det er meget mindre belastende for patienterne, fordi de ikke skal ud på en anstrengende patienttransport, vente på undersøgelser og samtaler - inden de igen skal vente på hjemtransport. Det giver større tryghed - og frem for alt gør det deres hverdag langt lettere og mindre belastet.«

Læs mere på www.virtuellehospital.dk