Terapeutisk arkitektur

Hvis et sygehus var et menneske, som gik til lægen, ville patienten få beskeden, »du trænger til at komme i god form«.

Det mener Nordens eneste professor i sygehusbyggeri, arkitekt Åke Wiklund, Chalmers Tekniska Högskola i Göteborg.

På fjerde år forsøger han at gøre kunsten at bygge sygehuse interessant for de studerende på arkitektuddannelsen, og det er tiltrængt for at undgå, at sygehuse fortsat ser ud som et uoverskueligt miskmask af improvisationer og nødløsninger, men »traditionelt har sygehusbyggeri ikke været sexy blandt arkitekter«.

Det skyldes ifølge Åke Wiklund dels, at formelle krav til fleksibilitet og funktionalitet har været overordnet den arkitektoniske vision, og dels at der ikke i sygehusvæsenet er tradition for at profilere sig med spektakulære udtryk - for der skal alligevel bygges om eller laves nyt inden for en overskuelig fremtid.

Hvis et sygehus var et menneske, ville hun eller han konkurrere med sine medsøstre og -brødre på udseendet for at få flere bejlere og mere opmærksomhed.

Åke Wiklund mener, at sygehusets rammer, ude såvel som inde, vil blive et konkurrenceparameter med hensyn til at tiltrække og fastholde kompetent arbejdskraft.

Arkitekturprofessoren tilskriver det offentlige sygehusvæsen skylden for, at de gode former mildt sagt har været underprioriteret. Det har kort og godt ikke været nødvendigt at gøre noget ved de fysiske rammer, for »kunderne« kom jo alligevel, uanset om der var en palmelund i forhallen eller ej. Men fremtidens sundhedsvæsen med mere konkurrence mellem de offentlige sygehuse og et voksende privat marked for sundhedsydelser, vil få positivt afsmittende virkning på sygehusenes æstetiske standard.

Terapeutisk byggeri

Det måske mest afgørende element, som for alvor kan sætte gang i udviklingen af smukke sygehuse, er den terapeutiske og miljøpsykologiske virkning af omgivelsernes udseende og indretning, et forskningsområde, som Åke Wiklund fremover vil koncentere sig mere om.

Hidtil har Åke Wiklund som arkitekt og forsker været styret af ambitionen om at skabe afinstitutionaliserede sygehuse, og finde ud af hvilke ting i omgivelserne, som signalerer nærhed og tryghed samtidig med højvidenskab og professionalisme. Han arbejder på at skabe »en scenografi for de bløde værdier« til gavn for både patienter og personale.

»Som arkitekt skal jeg understøtte sygehusets generelle virksomhed med æstetiske virkemidler«, udtaler Åke Wiklund.

Han erkender imidlertid, at det i et sundhedsvidenskabeligt samfund grundlæggende præget af evidens og peer review kan være svært at trænge igennem med rene subjektive vurderinger af godt og skidt.

Derfor har han etableret et samarbejde med den verdensberømte psykolog Roger S. Ulrich, leder af Center for Health Systems and Design, Texas A&M University, som er pioner inden for videnskabelige undersøgelser af sygehusfysikkens virkning på patienter såvel som personale.

Roger S. Ulrichs studier viser, at veldesignede omgivelser eksempelvis kan formindske angst og stress og behovet for smertestillende medicin. Liggetiden kan også forkortes ved at gøre en forskønnelsesindsats. For ikke at nævne personalets arbejdsglæde, sygefravær og effektivitet.

»Når man laver sygehuse, er det eneste sikre, man ved, at man inden for en overskuelig årrække kommer til at lave det om, for så svarer det ikke længere til moderne krav« - Åke Wiklund, professor i sygehusbyggeri.

Grønt i stedet for goldt

Forskningsområdet design og helbred er forholdsvis lille sammenlignet med etablerede medicinske områder, men alligevel konkluderer en upartisk revision af litteraturen foretaget af læger fra Johns Hopkins Medical School, at der foreligger »bevis for, at dele af indretning og formgivning har signifikant indflydelse på det kliniske udbytte for patienterne« (1).

Tag planter for eksempel.

Roger Ulrich har påvist, at en person plaget af stress, vil slappe signifikant af, blive afstresset, inden for fem minutter blot ved at se på blomster og andre planter.

Professor Virginia Lohr, Department of Horticulture and Landscape Architecture, Washington State University, har opnået bemærkelsesværdige resultater ved at installere planter i et ellers goldt kontorlandskab.

Formålet var at undersøge stress og effektivitet hos personer, som arbejdede ved en computer.

Når der var planter i lokalet, var personerne 12 procent mere effektive i forhold til at arbejde i et lokale uden grønt, og de var samtidig mindre stressede. Generelt rapporterede forsøgspersonerne, at de var mere opmærksomme med udsyn til grønne omgivelser.

På Löwenströmska Sjukhuset i Stockholm har man dog ikke lavet en videnskabelig kurant undersøgelse, men erfaringerne med at omlægge dialyseafsnittet er alligevel interessante. Patienterne fik det bedre, omkostningerne blev mindre.

Da afdelingen blev ombygget i 1994 besluttede ledelsen, at det skulle være slut med at betragte dialysepatienterne som almindelige patienter, men i stedet som individuelle mennesker, som resten af deres liv skulle gå i dialyse et utal af gange på hospitalet.

Blandt flere »irrationelle« ændringer var nyt interiør. Ud med møbler i krom og rustfrit stål, ind med træ, bløde former og materialer. En omlægning af arbejdsgangen frigjorde også mere lægetid til hver enkelt patient. Lægen skulle ikke længere suse fra seng til seng, skulle end ikke stå ved siden af sengen, endsige ved fodenden, men sidde ned for at befinde sig på niveau med dialysepatienten.

To år efter ændringen lå dødeligheden på Löwenströmska på 10 procent per år - medianen for svenske dialyseafdelinger var 25 procent. Hver patient lå i gennemsnit 15 dage om året på sygehuset sammenlignet med 32 dage for en lignende afdeling.

»Sat på spidsen er der næsten aldrig mennesker på billederne i arkitekturtidsskrifterne, for det trækker ligesom ned ... og det er jo ikke det bedste udgangspunkt, når man skal lave sygehuse« - Åke Wiklund, professor i sygehusbyggeri.

Osteoporøs kaffemaskine

Roger S. Ulrichs egne undersøgelser og de i alt omkring 100 videnskabelige arbejder om emnet arkitektur, indretning og helbred viser mange tankevækkende og måske provokerende resultater.

Blandt de sidstnævnte er fx undersøgelser, som viser, at der kan være en række fordele ved at skifte den allestedsværende vinyl og linoleum ud med gulvtæpper. Der er selvfølgelig besværet med at rense tæpperne, men flere undersøgelser tyder på, at der ikke er signifikant større smitterisiko ved tæpper frem for hård gulvbelægning.

Fordelen med tæpper er, at især ældre patienter går hurtigere og mere sikkert og føler sig mere trygge. Besøgende bliver længere.

Et gennemgående tema er at lyd, lys, farver, planter m.m. kan være et værn mod str ess for både patienter og personale - med deraf afledte forbedringer i livskvalitet og helbredsforhold.

Roger S. Ulrich påpeger også, at det er væsentligt at indrette opholdsrum for personalet, så det giver gode rammer for en velfortjent flugt fra hverdagens stress. Men hvor på de danske hospitaler er opholdsrum for personalet andet end udtjente institutionsmøbler, uddaterede meddelelser på opslagstavlen, falmede og mørnede gardiner og en osteoporøs kaffemaskine?

Læs mere om Roger S. Ulrichs forskning i de helbredsmæssige konsekvenser af det fysiske miljø på sygehusene på følgende hjemmeside:

http: //www.muhc.mcgill.ca/healing/english/Speakers/ulrich_p.html